Spillemyndigheden stiller krav til en spillehals indretning og skal godkende lokalets indretning inden en eventuel tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater gives.
Hvis tilladelsesindehaver ønsker at ændre på spillehallens indretning, skal Spillemyndigheden have besked om dette. Tilladelsesindehaver skal fremsende en ny, målfast plantegning over spillehallen. Det skal tydeligt fremgå af denne tegning, hvordan lokalet ønskes ændret og indrettet.
Spillemyndigheden vil eventuelt besigtige lokalet og efterfølgende skriftligt meddele tilladelsesindehaver, om ændringerne kan godkendes.