| 
 Dato for udgivelse  | 28 mar 2014 13:12 | 
| 
 SKM-nummer  | SKM2014.222.SR | 
| 
 Myndighed  | Skatterådet | 
| 
 Sagsnummer  | 12-115648 | 
| 
 Dokument type  | Afgørelse | 
| 
 Overordnede emner  | Ejendomsvurdering | 
| 
 Overemner-emner  | Ejendomsvurdering | 
| 
 Emneord  | Ejendomsvurdering, omberegnede grundværdi. | 
| 
 Resumé  | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2005 henblik på at få fjernet den omberegnede grundværdi.  | 
| 
 Hjemmel  | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3  | 
| 
 Reference(r)  | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3,  Vurderingsloven § 33, stk. 16-18  | 
| 
 Henvisning  | Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit H.A.5.2.  | 
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2005 for ejendom A er ansat uden hjemmel.
Ejendommen som er en beboelsesejendom med 1 lejlighed, har et matrikulær areal på 808 m².
Den omberegnede grundværdi er ansat uden hjemmel, idet der siden ejendommens opståen i 2000 ikke er sket ændringer, som begrunder en omberegning af grundværdien jf. Vurderingslovens § 33 stk. 16, 17 og 18.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Den omberegnede grundværdi i prisniveau 2001 på 643.200 kr. bortfalder.
Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at den omregnede grundværdi ved vurderingen i 2005 er ansat uden hjemmel.
Ændringen vil få skattemæssig virkning for betalte skatter og afgifter fra og med 24. april 2007 for beregning af den kommunale grundskyld.