For 1999 og senere år skal der efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1, indeholdes/indbetales en særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) på 1 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e► og g◄, og § 10 i lov om for lønmodtagere m.fl. og erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter samme lovs § 7, stk. 1 og 2. Indbetalingen sker til de statslige told- og skattemyndigheder, der overfører beløbet til ATP, jf. ATP-lovens §17 f, stk. 4. Indeholdelsen/indbetalingen skal ske første gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder 17 år og sidste gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder 64 år. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år, .
SP-bidaget skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L og 8 M.
Der indeholdes endvidere et SP-bidrag på 1 pct. for personer omfattet af ATP-lovens § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, jf. samme lovs § 17 f, stk. 3. Dette SP-bidrag indbetales direkte til ATP, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 5, men skal ikke medregnes i bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra f, jf. AMFL § 8, stk. 5.
Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra ATP over en periode på 10 år fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år ,jf. ATP-lovens § 17 i. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det indestående beløb dog ved fyldte 67. år, jf. ATP-lovens § 17 i. Udbetalingerne medregnes til den skattepligtige personlige indkomst, jf. PSL § 3. Udbetalingerne er A-indkomst i henhold til KSL bek., § 20, nr. 32, således at der skal tilbageholdes A-skat af disse. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at mindre beløb kan udbetales som engangsbeløb, jf. ATP-lovens § 17 i, stk. 1, 4. pkt. Sker udbetalingen i form af mindre beløb, skal der betales afgift med 40 pct., jf. PBL § 29 B, 1. pkt.
Ved dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet, jf. ATP-lovens § 17 h, stk. 4, 1. pkt. Der betales en afgift på 40 pct. af udbetalingen, jf. PBL § 29 B, 1. pkt. Opkrævet opsparing vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet uden beregning af afgift, jf. ATP-lovens § 17 h, stk. 4, 2. pkt. og PBL § 29 B modsætningsvis. Der kan til gengæld ikke bortses fra den beregnede  pensionsopsparing i den skattepligtige lønindkomst, ligesom opsparingen i øvrigt heller ikke kan fragå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L, stk. 2 og 8 M, stk. 3.