Klagen skyldes regionens beregning af registreringsafgift efter § 4, stk. 6, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL).

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren anmeldte den 26. august 2003 et køretøj til afgiftsberigtigelse, og i den forbindelse blev der indbetalt henholdsvis 178.200 kr. og 78.450 kr. i foreløbig registreringsafgift.

Køretøjet var en brugt personbil af mærket Mercedes Benz 300 SL, årgang 1990, som første gang blev registreret i Tyskland i 1990. Den afgiftspligtige værdi blev af Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer fastsat til 145.000 kr. Ved en efterfølgende klagebehandling ændrede myndigheden den afgiftspligtige værdi fra 145.000 kr. til 135.000 kr.

Regionens afgørelse

Regionen har efteropkrævet 238.425 kr. i registreringsafgift.

Afgiften er beregnet i henhold til § 4, stk. 6, i RGAL som 105 % af 6.100 kr., lig 6.405 kr., tillagt 180 % af 128.900 kr., lig 232.020 kr., eller i alt 238.425 kr. Der er herved henvist til lovens § 4, stk. 6, nr. 2, andre køretøjer. Køretøjets alder er fastsat til over 6 år, jf. herved lovens § 4, stk. 10, og beløbsgrænsen i § 4, stk. 6, nr. 2, er reguleret i henhold til § 4, stk. 11.

Der er videre bl.a. henvist til, at det er regionernes faste praksis ved udregning af registreringsafgift at anvende de på anmeldelsestidspunktet gældende procentsatser anført i § 4, stk. 6, i RGAL. Det er også almindelig praksis at fastsætte et brugt køretøjs alder i overensstemmelse med lovens § 4, stk. 10, dvs. svarende til den dato og årgang, som er anført på køretøjets danske eller udenlandske registreringsattest.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at den opkrævede registreringsafgift skal nedsættes, idet den ikke er beregnet af bilens reelle værdi, hvorved den opkrævede afgift bliver højere end residualafgiften.

Klageren har herved bl.a. anført, at Danmark den 11. december 1990 blev dømt ved EF-domstolen i sag nr. 47/88 for at have tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af EØF Traktaten (Rom-traktaten) ved at opkræve registreringsafgift af brugte importerede biler på grundlag af en værdiansættelse, der er højere end køretøjets reelle værdi på det danske marked.

Den danske regering var enig med Kommissionen i at henføre den danske registreringsafgift under artikel 95 som en intern afgift. Derefter ophørte enigheden imidlertid. Artikel 95 forbyder i sin ordlyd, at varer (køretøjer) fra andre medlemslande pålægges interne varer (køretøjer), eller interne afgifter som direkte eller indirekte vil kunne beskytte allerede afgiftsberigtigede varer (køretøjer), som omsættes i indlandet.

Det bemærkes endvidere som det fremgår af domstolens faste praksis (jf. dom af 3. marts 1988, Bergandi, 252/86), at artikel 95 i det hele har til formål at sikre varernes frie bevægelighed mellem medlemsstaterne på normale konkurrence vilkår gennem fjernelse af enhver form for beskyttelse som følger af interne afgifter, der virker diskriminerende over for varer fra andre medlemsstater. Bestemmelsen skal således sikre, at interne afgifter virker fuldstændig neutralt i forhold til konkurrencen mellem indenlandske og indførte varer.

Der kan derfor ikke være forskel på et givet køretøjs reelle værdi i eksempelvis München eller Brønderslev bortset fra transportomkostningerne, eller for den sags skyld i Flensborg og Padborg. Den reelle værdi er handelsprisen, alt andet er en overtrædelse af Rom-traktaten. Det var også samme resultat Landsskatteretten kom frem til i en nylig afsagt dom, hvor en dansk bilimportør netop kun skulle betale afgift af handelsprisen, uanset tidligere aftalte importpriser. ToldSkat undlod at anke Landsskatterettens kendelse.

Klageren har videre bl.a. anført, myndighedernes fremgangsmåde ved beregning af registreringsafgiften er i strid med EU-loven fordi myndighederne undersøger, hvad tilsvarende køretøjer med dansk registreringsafgift og garanti er udbudt til hos forhandlere her i landet, som i mange tilfælde er langt fra den reelle værdi og den faktiske handelspris. Herefter slår myndighederne op i hjemmelavede tabeller og konstaterer, hvor meget af prisen, der er afgift. Herefter regnes der baglæns, hvorefter myndighederne har vurderingsprisen uden afgift, som så danner grundlag for beregning af afgiften efter tabellerne.

Ved beregning af køretøjets vurdering uden afgift anvender myndighederne tabellen baglæns, hvilket i de fleste tilfælde medfører en abstrakt pris uden hold i virkeligheden og meget misvisende. Især ved specialbiler, hvor en stor andel af køretøjerne stiger i pris efter de første års drastiske afskrivninger, alt afhængig af design, model, udstyr og efterspørgsel, især for udgåede modeller, der er produceret i begrænset antal.

Den tabel, der anvendes ved afgiftsberigtigelse er udelukkende gradueret ved 105 %-delen i de første 6 år efter indregistreringsdatoen. Herefter er der ingen graduering, hvilket gør tabellen uanvendelig. Således kan man da ikke beregne afgiften af en Ferrari ud fra første registreringsdato. Mange specialbiler opnår højere priser ved lave produktionsnumre, kendte tidligere ejere, særligt udstyr etc. Derfor er det ligegyldigt, hvornår første registrering har fundet sted. Specialbiler kan udmærket henstå ved producenten, forhandleren og køberne/brugerne i flere år inden afgiftsberigtigelsen.

Klageren har i den forbindelse fremlagt to eksempler, det ene vedrørende en almindelig bil, og det andet vedrørende en specialbil:

Eksempel 1: En brugt VW Golf købes til markedspris i Tyskland uden garanti for 3.600 euro, hvilket svarer til 27.000 kr. En tilsvarende bil udbydes her i landet med garanti fra forhandler for 109.800 kr. Myndighedernes afgiftsberegning efter tabellerne viser, at ca. 67.000 kr. af de 109.800 kr. vil være afgift, hvilket efter myndighedernes opfattelse betyder, at værdien uden afgift så er 42.800 kr. Myndighederne beregner således afgift af 42.800 kr., uagtet at bilen kun har kostet 27.000 kr. Den reelle værdi uden afgift kan aldrig være andet end den faktiske handelspris, idet der jo ikke kan være forskel på prisen uden afgift i f.eks. Flensborg og Padborg, eller for den sags skyld Nührenberg og Brønderslev, bortset fra eventuelle transportomkostninger, jf. herved Rom-traktaten.

Eksempel 2.: Handelsprisen for MG C er i Tyskland 18.000 euro, svarende til ca. 135.000 kr. I Danmark sælges tilsvarende biler med nummerplader og dansk registreringsafgift for 140.000 kr., hvilket svarer til en residualafgift på maks. 5.000 kr. Men også her anvender myndighederne en pris uden afgift for at få afgiften til at passe med tabellerne. Residualafgiften eksisterer ikke ifølge myndighederne.

I nærværende sag drejer det sig om en mere end 14 år gammel specialbil "uden for nummer". Klageren har videre bl.a. særligt henvist til EF-domstolens dom i sagen C-393/98, herunder særligt til præmisserne 33 - 44 og dommens konklusion. EF-domstolen stiller udtrykkeligt krav om, at afgiften ikke må overstige residualafgiften i et tilsvarende brugt dansk køretøj.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Styrelsen har indstillet, at regionens afgørelse stadfæstes.

Sagen vedrører spørgsmålet om beregning af registreringsafgift for en brugt personbil, Mercedes Benz 300 SL, årgang 1990, der i august måned 2003 blev anmeldt til afgiftsberigtigelse. Køretøjets afgiftspligtige værdi er af vurderingsmyndigheden fastsat til 135.000 kr., og registreringsafgiftsbeløbet heraf udgør 238.425 kr.

Styrelsen er enig i regionens beregning af registreringsafgiftsbeløbet. Klageren har anført, at beregningsmetoden for registreringsafgift af brugte biler er i strid med EU-reglerne og forskellige EF-domme. Han har bl.a. henvist til, at ToldSkat beregner afgiften ud fra faste abstrakte tabeller, og at residualafgiften derfor i næsten alle tilfælde vil blive for høj.

Efter registreringsafgiftsloven foretages der en konkret vurdering af det enkelte køretøj. Vurderingen tager udgangspunkt i markedsprisen for tilsvarende køretøjer her i landet. Når der tages udgangspunkt i den faktiske markedspris for det enkelte køretøj, betales der en afgift svarende til den residualafgift, der er indeholdt i en tilsvarende dansk bil (der som ny er indregistreret første gang i Danmark).

Det betyder, at en brugt bil fra udlandet, der registreres første gang i Danmark, ikke vil have et højere afgiftsindhold end en tilsvarende dansk bil. Ordningen er efter styrelsens opfattelse i fuld overensstemmelse med EU-bestemmelserne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af § 29 a, stk. 1, nr. 3, i RGAL, at Landsskatteretten kan påkende klager over afgørelser af spørgsmål om afgiftens beregning i henhold til lovens §§ 4-6. Landsskatteretten er ikke klageinstans vedrørende afgørelser, der er truffet i henhold til lovens § 10.

Den foretagne beregning er sket i overensstemmelse med § 4, stk. 6, 10 og 11.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at antage, at denne bestemmelse og den foretagne beregning af afgift er i strid med Rom-traktaten. Der er herved bl.a. henset til, at reglerne om beregning af afgift af brugte køretøjer blev ændret ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 efter, at EF-domstolen ved dom af 11. december 1990 havde fundet, at de hidtil gældende regler om beregning af afgift ved indførsel af brugte biler var i strid med Rom-traktaten.

Der henvises i den forbindelse bl.a. til bemærkningerne til lovforslaget, betænkningen og Folketingets forhandlinger. Der henvises videre til, at afgiftsberegningen foretages på grundlag af en værdi, der er fastsat ved en konkret vurdering af den enkelte bil, og til, at de sker en justering af afgiften afhængigt af bilens alder på indregistreringstidspunktet efter reglerne i RGAL § 4, stk. 6, nr. 2. Retten finder således ikke, at der ved denne beregning er opkrævet en afgift, der overstiger afgiftsresidualet i en tilsvarende dansk indregistreret bil.

Derfor stadfæstes regionens afgørelse.