Landsskatterettens afgørelse
Regionens afgørelse stadfæstes.
Sagens oplysninger
A, herefter benævnt selskabet, køber og sælger køretøjer af mærket Seat, herunder en model Seat Leon 1M1-3C4, som produceres i Spanien.
Det er oplyst, at selskabet ved salg af de omhandlede biler til danske Seat-forhandlere ønsker at ændre leveringsbetingelser til FOB i Spanien, hvor bilerne produceres. Omkostningerne til transport af de omhandlede biler til Danmark afholdes herefter af de danske Seat-forhandlere.
Selskabet indsendte derfor i september 2003 en ændring til den tidligere anmeldte standardpris for det omhandlede køretøj. I den gældende standardpris var indregnet 2.309 kr. i transportomkostninger fra fabrik til importør, som imidlertid ikke indgik i den ændrede standardpris. Den ændrede standardpris, som i alt var 2.159 kr. lavere end den gældende, indeholdt endvidere 663 kr. yderligere i forhandleravance.
Regionens afgørelse
Den af selskabet anmeldte standardpris for den pågældende model er ikke godkendt, idet der i prisen skal inkluderes transportomkostninger til dansk grænse. Regionen har således fundet, at et køretøjs almindelige pris er inklusive fragtomkostninger til dansk grænse, jf. RGAL § 8.
Et køretøjs naturlige og almindelige pris er inklusive transportomkostninger til dansk grænse, jf. RGAL § 8. I modsat fald vil det i realiteten betyde en nedsættelse af den i RGAL § 8 omhandlede mindsteforhandleravance på 9 %. Fragtomkostninger skal derfor medregnes i kalkulen til fastsættelsen af standardpris.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at transportomkostninger ikke skal indregnes i den afgiftspligtige værdi for det pågældende ny køretøj.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelser i de såkaldte Mitsubishi-sager, at fordeling af avancerne mellem importør og forhandler ikke har nogen afgiftsmæssig virkning, når blot registreringsafgiften beregnes på grundlag af importørens indkøbspris tillagt 9 %, det vil sige summen af 0 % i importøravance og 9 % i forhandleravance. Denne fortolkning er senere bekræftet i Nyhedsbrev, udsendt af Told- og Skattestyrelsen.
Landsskatteretten har således flere gange fastslået, at RGAL § 8 skal indeholde klar hjemmel, jf. herved tillige grundlovens § 43, og § 8 indeholder ikke hjemmel til at medregne transportomkostninger, man ikke har haft. Der er i den henseende bl.a. også henvist til Landsskatterettens afgørelse vedrørende parallelimport, SKM 2004.180 LSR.
Det fremgår således hverken direkte eller indirekte af RGAL, at transportomkostninger skal indregnes i den afgiftspligtige værdi for en ny bil. Den afgiftspligtige værdi er iflg. lovens § 8 den almindelige pris, inkl. moms, men ekskl. registreringsafgift. Det bestrides, at transportomkostninger i alle tilfælde er en del af den pris, der betales af importøren. I de tilfælde, hvor der enten ikke er nogen transportomkostning eller denne er betalt af tredjemand indgår omkostningen ikke i bilens almindelige pris og skal derfor ikke indgå i afgiftsgrundlaget.
De ydelser, der omtales i "Vejledning om standardpriser", er typisk ekstraudstyr, der monteres enten på fabrikken eller hos importøren. Den historiske baggrund for vejledningen er da også den ændring af RGAL, der blev gennemført i 1990 ved lov nr. 61 af 2. juli, hvor forhandlermonteret ekstraudstyr blev fritaget for afgift. Under hensyn hertil kan vejledningen ikke tages til indtægt for, at transportomkostninger skal medtages i den afgiftspligtige værdi.
Hvad angår RGAL § 8, stk. 5, og bkg. nr. 502 af 21. januar 1999, tager dette sigte på at fritage slutbrugere for at betale registreringsafgift af visse udgifter, der er forbundet med forhandlerens aflevering af bilen til kunden, jf. ordene "kan der ses bort fra betalingen af de med levering forbundne udgifter". En naturlig fortolkning af ordet levering må være aflevering til kunden og ikke andre bagved liggende udgifter, og bestemmelsen i RGAL § 8, stk. 5, er derfor ikke anvendelig i denne sag.
Bekendtgørelsens øvrige indhold støtter dette synspunkt, bl.a. ved at det af § 28 fremgår, at sædvanlige renter og tillæg, som er betaling for købekontraktens finansiering, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Der er også her tale om udgifter, der kan henføres til retsforholdet mellem forhandler og slutbruger, på samme måde som f.eks. betaling for nummerplade i forbindelse med bilens indregistrering.
Sagen drejer sig primært om en fortolkning af RGAL § 9, idet klageren har fået afvist en standardprisanmeldelse efter denne bestemmelse med henvisning til, at der ikke var indregnet transportomkostninger i anmeldelsen. Men RGAL § 8 og 9 må ses i nøje sammenhæng, da selve grundlaget for afgiftsberegningen er fastsat i § 8. Da omkostningerne, som anført ovenfor, ikke er en bestanddel af det lovbestemte afgiftsgrundlag, kan der naturligvis heller ikke stilles krav om, at disse omkostninger skal indregnes i en standardprisanmeldelse.
Der er intet til hinder for, at Seat-forhandlerens faktiske avance nedsættes med et beløb svarende til den transportomkostning, som Seat-forhandleren påtager sig. Om Seat-forhandleren afgiver sin faktiske avance på den ene eller anden måde er uden nogen afgiftsmæssig virkning, når blot afgiften berigtiges på grundlag af klagerens indkøbspris tillagt 9 %.
Told- og Skattestyrelsens udtalelse
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes.
Transportomkostninger fra fabrik og her til landet må ud fra almindelige betragtninger anses som en naturlig del af køretøjets pris, og skal som følge heraf medregnes i den afgiftspligtige værdi efter RGAL § 8. Transport- og leveringsomkostninger er en del af køretøjets pris og er dermed indeholdt i det beløb, der skal beregnes 9 % forhandleravance af.
Ifølge RGAL § 8 er den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj dets almindelige pris, inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift. Ved køretøjets almindelige pris forstås den pris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller et tilsvarende køretøj. Det fremgår af cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991.
Den afgiftspligtige værdi skal indeholde alle leverancer/ydelser, der vedrører det pågældende køretøj, herunder naturligvis også transportomkostningerne uanset om disse betales (som normalt) fuldt ud af importøren, eller om de eksempelvis betales af importør og forhandler i fællesskab. Der er herved henvist til Told- og Skattestyrelsens "Vejledning om Standardpriser".
Endvidere er der allerede i lovens § 8, stk. 5, taget stilling til, i hvilket omfang leverings- og finansieringsomkostninger kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Beløbenes størrelse er nærmere præciseret i § 27, stk. 1, i bkg. nr. 502 af 21. juni 1999.
Der er således i lovgivningen nøje taget stilling til, at transportomkostninger er en del af køretøjets pris, samt i hvilket omfang transport- og leveringsomkostninger kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.
Hvad angår kompetence indstiller styrelsen, at Landsskatteretten er rette klageinstans efter RGAL § 29a, stk. 1, nr. 4, idet klagen vedrører spørgsmålet om et køretøjs afgiftspligtige værdi efter RGAL § 8, stk. 1. RGAL § 8 og § 9 skal ses i sammenhæng.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten kan alene påkende klager over spørgsmål om den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer efter RGAL § 8, jf. § 29 a, stk. 1, nr. 4, og ikke klager over afgørelser efter RGAL § 9, eller klager over spørgsmål om den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer efter § 10.
Ifølge § 8, stk. 1, er den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj dets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift, og i den afgiftspligtige værdi skal altid indregnes en mindsteforhandleravance, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. Ifølge § 8, stk. 1, 3. pkt., må den afgiftspligtige værdi ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Ifølge § 8, stk. 5, kan leverings- og finansieringsomkostninger holdes uden for den afgiftspligtige værdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
Ifølge § 27, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 502 af 21. juni 1999 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. kan der ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi efter RGAL § 8 og § 9 for personbiler inden for en nærmere angivet beløbsgrænse ses bort fra betalingen af de udgifter, der er forbundet med leveringen og udgifter til køretøjets forsendelse og registrering.
Retten bemærker indledningsvist, at retten ikke kan tage stilling til, om den anmeldte pris for køb af et nyt køretøj af det pågældende mærke kan godkendes efter § 9, idet dette ligger uden for rettens kompetence. Retten kan alene tage stilling til spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8 for nye køretøjer ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller på tidspunktet for udstedelse af bevis for afgiftsberigtigelse.
Retten finder, at Seat-forhandlernes transportomkostninger til Danmark skal indgå i den afgiftspligtige værdi ved vurderingen af, om der i den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer er indregnet 9 % forhandleravance, og at den afgiftspligtige værdi ikke indeholder negativ importøravance. Det indebærer bl.a., at transportomkostningerne til Danmark skal indgå i grundlaget for beregning af 9 % forhandleravance.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt, idet bemærkes, at der ved afgørelsen ikke er taget stilling, om den anmeldte pris kan godkendes efter § 9.