åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.F.4.2.2.5 Arbejdsgiverens forhold" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

►Indhold

Dette afsnit beskriver betydningen af arbejdsgiverens forhold i relation til LL § 33 A.

Arbejdsgiverens forhold

Den lønindkomst, der kan skattelempes efter LL § 33 A, skal være optjent ved ophold uden for Danmark. Udlandsopholdet skal være begrundet i arbejdsgiverens forhold, hvorfor der ikke kan opnås lempelse, når lønmodtageren af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden at det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

Dette fremgår af Østre Landsrets dom af 6. december 2022 (SKM2023.18.ØLR), som vedrører anvendelsesområdet for ligningslovens § 33 A. Personer kan ifølge dommen ikke anvende ligningslovens § 33 A, såfremt udlandsopholdet ikke har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Lønindkomsten skal være knyttet til arbejdet i det pågældende udland.

Landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden at det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for ligningslovens § 33 A.

Se SKM2023.286.SR, hvor en dansk lønmodtager (offentligt ansat), som havde bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren valgte at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land havde sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

Se også SKM2020.108.SR, hvor en dansk lønmodtager (offentligt ansat) ønskede at flytte med sin familie til Frankrig, idet ægtefællen havde fået job i Frankrig. Spørgeren beholdt sit job på et dansk universitet. Det var Skatterådets opfattelse, at opholdet i udlandet ikke skyldtes en ansættelse i udlandet, hvor ophold i Danmark ville udgøre nødvendigt arbejde set i forhold til en hovedbeskæftigelse i udlandet. I spørgerens situation ville arbejde i Danmark som følge af undervisning og afholdelse af eksamen samt deltagelsen i månedlige møder i Danmark som formand for en forening derfor afbryde muligheden for lempelse ifølge ligningslovens § 33 A.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Landsretsdomme

SKM2023.18.ØLR

►En pilot, som arbejdede for et dansk luftfartsselskab, og som samtidig havde opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder uden afbrydelser på mere end højst 42 dage i alt, havde selvangivet sin indkomst fra ansættelsen som pilot som lempelsesberettiget efter LL § 33 A, stk. 3.

SKAT ændrede pilotens skatteansættelser med henvisning til, at piloten ikke var berettiget til lempelse, fordi hans udlandsophold blev afbrudt, når han lettede eller landede i Danmark. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og anså piloten for berettiget til lempelse, idet Landsskatteretten fandt, at pilotens arbejde i Danmark var "nødvendigt arbejde her i riget i forbindelse med udlandsopholdet" (afgørelse af 11. december 2020 i sag 16-0870404).

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene og gjorde bl.a. gældende, at der ikke forelå noget lempelsesberettiget udlandsophold. Sagen blev i den forbindelse henvist til Østre Landsret som principiel.

Landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for LL § 33 A.

Om den konkrete sag udtalte landsretten, at pilotens udlandsophold ikke skyldtes en ansættelse i udlandet, hvor ophold i Danmark udgjorde nødvendigt arbejde set i forhold til en hovedbeskæftigelse i udlandet, men at udlandsopholdet derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom landet, hvor piloten tog ophold, ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Landsretten fandt på den baggrund, at LL § 33 A henset til såvel ordlyden som formålet med skattelempelsesreglen ikke var anvendelig i den konkrete situation.

Idet piloten desuden ikke havde godtgjort, at der forelå en bindende administrativ praksis eller andre særlige omstændigheder, herunder en berettiget forventning, som var til hinder for, at et skattekrav gøres gældende vedrørende indkomsten i de omhandlede år, blev Skatteministeriets påstand taget til følge.◄

Skatterådet

SKM2023.286.SR

►Spørger og hendes ægtefælle har boet i Danmark i en årrække og har begge været omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Parret er fra 2022 flyttet til Portugal, hvor de begge oprindeligt kom fra, og havde i den forbindelse solgt deres hus i Danmark.

Spørger havde frem til fraflytningen i 2022 arbejdet for den danske Region X. Da spørgers arbejdsgiver ønskede at fastholde spørgers kompetencer, var hun blevet ansat i en stilling som timelønnet, hvor hun arbejder ca. 30 timer om ugen fra sit hjem i Portugal.

Skatterådet bekræftede, at spørgers fulde skattepligt til Danmark var bevaret.

Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte, at spørger kunne opnå lempelse efter LL § 33 A. Skatterådet havde herved lagt vægt på, at hun ikke opfyldte betingelserne herfor, idet spørgers ophold i udlandet ikke skyldtes en udstationering til Portugal, men derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom spørgers ophold i Portugal ikke havde nogen sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

Endvidere kunne Skatterådet ikke bekræfte, at det forhold, at spørger blev hjemmehørende i Portugal, kunne føre til, at der kunne gives lempelse efter LL § 33 A, da spørger ikke opfyldte betingelserne.◄

SKM2020.108.SR

►Spørgeren ønskede at flytte med sin familie til Frankrig, idet spørgerens ægtefælle havde fået job i Frankrig. Familien opretholdte deres bolig i Danmark imens. Spørgeren beholdte sit job på et dansk universitet og sin formandspost i en dansk forening.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Derudover blev det bekræftet, at spørgeren kunne få lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden almindelig credit. Skatterådet svarede også, at metoden exemption med progressionsforbehold ikke kunne anvendes i den konkrete sag.

Endelig svarede Skatterådet imod spørgerens opfattelse, at spørgerens indkomst fra det danske universitet vedr. undervisningsopgaver, skulle opgøres således at forberedelse og administration blev medregnet til hver undervisningstime, således som universitetet opgjorde betalingen for undervisningen.◄