Som nævnt tidligere medtages to typer af finansiering i den anvendte definition af WACC, hhv. egenkapital og fremmedkapital.
Estimeringen af virksomhedens fremmedkapitalomkostninger er i praksis ofte behæftet med mindre usikkerhed sammenlignet med estimering af egenkapitalomkostningerne. Da det frie cash flow måles efter skat, skal låneomkostningen også måles efter skat.
Se C.J.6.2 for formlen på fremmedkapitalomkostningerne.
Risikofri rente
Som nævnt ved estimeringen af ejerafkastkravet, skal den risikofrie rente fastsættes som afkastet på en risikofri investering. Ved fastsættelsen af den risikofrie rente bør der anvendes den effektive rente på et risikofrit værdipapir med lang varighed. I praksis anvendes ofte den effektive rente på en 10-årig statsobligation på den relevante dato.
Selskabsspecifikt kreditrisikotillæg/rentetillæg
Ved fastsættelsen af det selskabsspecifikke rentetillæg bør der foretages en samlet risikovurdering af virksomheden, og renten bør fastsættes med udgangspunkt i virksomhedens kreditværdighed (markedsrenten).
Ved denne risikovurdering kan en tidligere kreditvurdering eksempelvis indgå som et moment. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at en kreditvurdering af koncernen ikke nødvendigvis svarer til en kreditvurdering af et enkelt selskab i koncernen. Det kan derfor være nødvendigt, at der foretages en separat kreditvurdering af værdiansættelsessubjektet.
Kreditvurderinger fra sammenlignelige selskaber kan indgå som inspiration. Ydermere kan der hentes inspiration i eksisterende låneaftaler. Herved forudsættes, at vilkårene i låneaftalerne er på armslængdevilkår, og at låneaftalerne afspejler den kreditrisiko, som skal indgå i WACC'en. Der vil fx være et misforhold, såfremt låneaftalerne er indgået på et tidspunkt, hvor virksomhedens risikoeksponering afviger væsentligt fra den risikoeksponering, som virksomheden har på værdiansættelsestidspunktet.
Ligeledes kan den generelle prisfastsættelse af kreditrisiko have ændret sig i perioden frem til værdiansættelsestidspunktet.
Se også afsnit C.D.11.10.2.2, som indeholder en yderligere beskrivelse af fastlæggelsen af rentetillægget.
Renteskatteskjold
Ved beregningen af skatteskjoldet i WACC’en bruges skattesatsen i det land, hvor cash flowet beskattes.
Hvis den effektive skattesats er væsentlig forskellig fra den nominelle skattesats, og forskellen forventes at kunne opretholdes fremover, skal der foretages en vurdering af, om den effektive skattesats vil være mere retvisende at anvende ved beregningen af skatteskjoldet i WACC’en og i opgørelsen af cash flowet.
Skattesatsen skal være den samme som den, der anvendes i cash flow-opgørelsen.