Indhold
I dette afsnit beskrives:
- Kapitalstruktur (gælds- og egenkapitalandel) (C.J.3.1.2.1)
- Egenkapitalomkostninger/ejernes afkastkrav (C.J.3.1.2.2)
- Risikofri rente
- Markedsrisikopræmie
- Betaværdi (den systematiske risiko)
- Selskabsspecifikt risikotillæg på egenkapital
- Fremmedkapitalomkostninger (C.J.3.1.2.3)
- Risikofri rente
- Selskabsspecifikt rentetillæg på fremmedkapital
- Renteskatteskjold
Den underliggende risiko ved et cash flow udtrykkes igennem kapitalomkostningerne, dvs. det afkastkrav ejere og långivere vil forvente som kompensation for at bære risikoen på det forventede fremtidige cash flow over tid. Kapitalomkostningerne skal estimeres som et vægtet gennemsnit af alle kapitalindskyderes kapitalomkostninger (WACC), da FCFF er likvider til distribution mellem alle kapitalindskydere. Vægtene beregnes med udgangspunkt i markedsværdier - ikke bogførte værdier.
Se C.J.6.2 Formler for den generelle formel for estimering af WACC.
Nedenfor foretages en gennemgang af de elementer, som indgår i udregningen af WACC, idet WACC’en repræsenterer den alternativomkostning alle kapitalindskydere har i forhold til alternative investeringer med samme risiko.
WACC'en skal opgøres med udgangspunkt i de betingelser, der gælder for den konkrete virksomhed (eller det aktiv), som værdiansættes. Herved tilsigtes en sammenhæng mellem det opgjorte cash flow, der genereres af den forretningsmæssige aktivitet, og den underliggende risiko.
Virksomhedens aktivitetsområder bør derfor være styrende for fastsættelsen af enkeltkomponenterne i WACC'en, dvs. både ved fastsættelsen af egenkapitalafkastkravet og fremmedkapitalafkastkravet. At aktiviteten bliver styrende for fastsættelsen af WACC'en, betyder, at WACC'en afspejler investors eksponering mod udsving i det forventede fremtidige cash flow.
Se afsnit C.J.4.5 for et vejledende udgangspunkt for dokumentation af anvendte variabler i WACC’en.