Indhold

►Dette afsnit beskriver reglerne for selvanmeldelse i administrative skatte- og afgiftsstraffessager.

Afsnittet indeholder:

Regel
Selvanmeldelse udelukket
Selvanmeldelse er ikke udelukket
Straffrihed ved selvanmeldelse
Straf ved selvanmeldelse
Prøvesager om straf ved selvanmeldelse af forsætlige unddragelser over 100.000 kr. til og med 250.000 kr.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at personen frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Se STRFL § 82, nr. 9.

Hvis den pågældende har meldt sig selv på grund af en opfattelse af, at opklaring er umiddelbart forestående, kan selvanmeldelsen ikke anses for frivillig.

Praksis har anset det for selvanmeldelse i tilfælde,

hvor den pågældende selv eller dens revisor, advokat mv. på dennes vegne henvender sig til Skatteforvaltningen med anmodning om at efterberigtige fejl, eller
hvor den pågældende selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere angivelse.

Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse udelukket

Status som selvanmelder er udelukket ved lovgivning, der har den konsekvens, at skatte- eller afgiftsunddragelsen bliver opdaget.

Den skatte- og afgiftspligtiges viden om eller sikre formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmeldelse. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhedsindehaver henvender sig til Skatteforvaltningen, fordi han har fået kendskab til, at Skatteforvaltningen vil indlede kontrol af den pågældende branche. Se fx SKM2019.260.ØLR.

Selvanmeldelse er ikke udelukket

Hvis pågældende melder sig selv af frygt for den almindelige risiko for opdagelse, eller af frygt for at risikoen for at blive opdaget i fremtiden er større, så er der tale om frivillig selvanmeldelse.

Det udelukker heller ikke selvanmelderstatus, at den pågældende fejlagtigt tror, at opdagelse er nært forestående.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning om at blive afsløret - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.

Straffrihed ved selvanmeldelse

Ved selvanmeldelse gøres der som hovedregel ikke ansvar gældende, hvis sagen normalt kan afgøres med bøde. Se STRFL § 83, jf. § 82, nr. 9. Se nedenfor om bødepåstanden ved forsætlig unddragelse over 100.000 kr. til og med 250.000 kr.

Der gøres i sager med frivillig selvanmeldelse ikke bødeansvar gældende i sager, hvor der foreligger

grov uagtsomhed - uanset størrelsen af den unddragne skat eller de unddragne afgifter,

forsæt til den strafbare undladelse eller handling, uden at der samtidig foreligger forsæt til unddragelse af skat og/eller afgift fx ML § 81, stk. 1,

forsæt til unddragelse, hvis den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.

Straf ved selvanmeldelse

Hvis den pågældende melder sig selv, skal der fortsat gøres strafansvar gældende i sager om forsætlige unddragelser, hvor unddragelsen er over 100.000 kr.

Sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene med påstand om betinget fængselsstraf, hvis unddragelsen er mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. Hvis unddragelsen er over 500.000 kr., og forholdet er omfattet af STRFL § 289, nedlægges der påstand om fængselsstraf.

Der nedlægges endvidere påstand om en tillægsbøde efter STRFL § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af det unddragne beløb.

Prøvesager om straf ved selvanmeldelse af forsætlige unddragelser over 100.000 kr. til og med 250.000 kr.

Sager om selvanmeldelse af forsætlig unddragelse over 100.000 kr. til og med 250.000 kr. skal fremsendes til politiet med påstand om en bøde på én gang unddragelsen med henblik på, at domstolene fastlægger sanktionspraksis.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2019.260.ØLR	T var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. daværende SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 3, og § 13, stk. 1, ved at have unddraget 524.986 kr. i skat af udbytte af medarbejderaktier. T modtog udbytter over en seksårig periode. Første år blev udbyttet indsat på T’s danske bankkonto, mens han i efterfølgende år hævede beløbene i udlandet i danske kroner og transporterede dem til Danmark. T nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke havde gjort sig skattemæssige overvejelser, før han hørte fra en tidligere kollega, at der var problemer. Det forlød, at medarbejderne selv skulle have taget sig af indberetningerne vedrørende udbytterne. Han rettede herefter henvendelse til sin, nu tidligere, arbejdsgiver, der tilbød ham revisorhjælp til selvanmeldelse. T’s tidligere chef bekræftede, at der ikke havde været diskuteret skattemæssige forhold i forbindelse med tildeling af medarbejderaktierne, men at han selv i forbindelse med tildeling af medarbejderaktier modtog brev med en standardtekst om, at eventuel skat var arbejdsgiver uvedkommende. T forklarede i Landsretten, at han ikke havde modtaget et sådant brev. Byretten straffede T med en betinget frihedsstraf på 3 måneder. Retten udmålte tillægsbøden til 250.000 kr. med henvisning til, at T selv gik til SKAT, inden de kontaktede ham. Landsretten skærpede den betingede fængselsstraf til 5 måneder og udmålte en fuld tillægsbøde på 500.000 kr. jf. straffelovens § 289, jf. SKL § 83, stk. 1 og § 82, stk. 1. Retten fandt ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden, idet T meldte sig selv til SKAT, fordi han fra anden side var blevet bekendt med, at SKAT ville foretage en undersøgelse af forholdene omkring aktieordningen.	Ikke selvanmeldelse. Landsretten fandt ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden til halvdelen ved overtrædelse af straffelovens § 289, idet T meldte sig selv til SKAT, fordi han fra anden side var blevet bekendt med, at SKAT ville foretage en undersøgelse af det strafbare forhold.
SKM2003.382.VLR	T var tiltalt for ved grov uagtsomhed at have overtrådt momslovgivningen ved for perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999 at have angivet moms for lavt med i alt 204.150 kr. Landsretten bemærker, at regnskabet for 1999 i juni 2000 var blevet gennemgået med tiltalte af hans revisor, som derefter skulle lave efterangivelsen og sende den til tiltalte. Tiltalte havde ikke sikret sig, at efterangivelsen blev sendt til ToldSkat. Efterangivelsen for 1999 blev således først indgivet i forbindelse med mødet med ToldSkat den 30. januar 2001. Tiltalte kunne derfor ikke anses for selvanmelder. Landsretten anså det i nogen grad som en formildende omstændighed, at tiltaltes revisor havde forsømt at fremsende efteranmeldelsesblanketten til tiltalte. Byrettens dom blev stadfæstet, og T blev straffet med en bøde på 90.000 kr.	Ikke frivillig selvanmeldelse.
SKM2003.197.VLR	T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af momslovgivningen ved for perioden 1. januar - 31. december 1997 at have angivet moms for lavt i alt 42.824 kr. Efter bevisførelsen for landsretten blev lagt til grund, at T's efterangivelse for 1997 blev modtaget af ToldSkat den 8. september 1998, og da efterangivelsen således var modtaget efter, at ToldSkat den 3. september 1998 havde rettet henvendelse til T og varslet et kontrolbesøg, kunne efterangivelsen ikke anses for en ansvarsfritagende selvanmeldelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter blev straffet med en normalbøde på 25.000 kr.	Ikke frivillig selvanmeldelse. Efterangivelse blev ikke anset for selvanmeldelse, da den først blev modtaget efter at der var varslet kontrolbesøg hos tiltalte.
SKM2001.567.VLR	T var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved af grov uagtsomhed i sin selvangivelse for indkomståret 1997 at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 253.603 kr., der vedrørte fortjeneste ved salg af aktier, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for i alt 93.285 kr. Byretten fandt ikke, at selvanmeldelsen kunne medføre strafbortfald. På årsopgørelsen stod anført, at Told og Skat gennemførte kontrolundersøgelser af aktiehandler for indkomståret 1997, og at banken derfor ville aflevere oplysninger om alle aktiehandler fra dette indkomstår. Tiltalte måtte derfor have haft en sikker formodning om, at den manglende angivelse under alle omstændigheder ville blive opdaget af Told og Skat. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med en bøde på 75.000 kr.	Ikke frivillig selvanmeldelse. Tiltalte måtte have en sikker formodning om opdagelse og ansås derfor ikke som selvanmelder.
TfS1994.707 V	T var som direktør og daglig leder af et ApS tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/4 1987 til den 31/12 1988 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 267.236 kr. Ved brev af 28/8 1989 indkaldte skatteforvaltningen regnskabsmateriale for skatteårene 1988/89 og 1989/90 vedrørende selskabets skatteansættelse. Selskabets resultatopgørelse for 1987/88, hvoraf de skyldige momsbeløb fremgik, var indsendt inden skatteforvaltningens henvendelse. T's efteranmeldelse blev indsendt efter henvendelsen. Landsretten lagde til grund, at der forelå selvanmeldelse. Bøden fastsattes til 150.000 kr.	Frivillig selvanmeldelse. 3 dommere voterede for selvanmeldelse og 3 dommere fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at der forelå selvanmeldelse. Dommens resultat kan også skyldes, at forholdet var let konstaterbart.
TfS1993.442 Ø	T var tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/7 1985 til den 30/6 1986 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 202.953 kr. Landsretten lagde til grund, at T den 2/9 1986 blev gjort bekendt med, at toldvæsenet ville gennemføre kontrol af hans afgiftsangivelser. Der var ikke grundlag for at fastslå, at T forinden havde taget skridt til at underrette toldvæsenet om mulige fejl ved de indtil da meddelte angivelser. Der kunne derfor ikke foreligge selvanmeldelse.	Ikke frivillig selvanmeldelse.

◄