Efter ITL § 24 kan Energistyrelsen og Skattestyrelsen udveksle oplysninger med hinanden, som er nødvendige for at udføre opgaven med administration og kontrol af indtægtsloftet.

FVL § 28, stk. 2, indeholder regler om videregivelse af oplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en anden forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen omhandler oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er personoplysninger, fx oplysninger om juridiske personer. Efter bestemmelsen må fortrolige oplysninger kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller hvis det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Behandling, herunder videregivelse, af almindelige personoplysninger kan ske, hvis behandlingen opfylder mindst én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f. En behandling vil eksempelvis være lovlig efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e.

Det er derfor i overensstemmelse med lovgivningen, at Energistyrelsen og Skattestyrelsen kan udveksle oplysninger med hinanden, som er af væsentlig betydning for, at myndighederne kan udføre deres opgaver i forhold til administration og kontrol af indtægtsloftet, eller de afgørelser myndighederne skal træffe.

For at sikre et klart retsgrundlag er adgangen til at udveksle oplysninger mellem Energistyrelsen og Skattestyrelsen alligevel særskilt lovfæstet i indtægtsloftsloven, så det tydeligt fremgår af loven, at myndighederne kan udveksle oplysninger med hinanden, som er nødvendige for udførelsen af opgaven med administration og kontrol af indtægtsloftet.

Dette kan fx være oplysninger om antallet af virksomheder, som vurderes omfattet af ordningen, og oplysninger vedrørende de enkelte produktionsanlæg, herunder anlæggets producerede mængder elektricitet. Det kan også være oplysninger om, hvilke producenter der har foretaget angivelse til Skattestyrelsen, herunder om hvilke anlæg producenterne i angivelsen har anført er omfattet af ordningen, med henblik på, at Energistyrelsen kan kontrollere, om de oplysninger, som virksomhederne har angivet, er korrekte.