SEL § 17 A, stk. 3, nr. 4, omfatter forsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 5, og som har eller skal have tilladelse efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Henvisningen til § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed betyder, at der skal være tale om udøvelse af en sådan forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, at det kræver en tilladelse.
Lov om finansiel virksomhed indeholder ikke en definition af, hvad der skal forstås ved forsikringsvirksomhed. Dog er forsikringsvirksomhed i almindelighed defineret som den virksomhed, der består i at indgå aftaler om mod vederlag at overtage risikoen for indtræden af uvisse begivenheder, der kan beregnes statistisk.
Ved genforsikringsvirksomhed forstås indirekte forsikringsvirksomhed, hvorved et forsikringsselskab overtager forsikringsrisici fra et andet forsikringsselskab eller genforsikringsselskab.
Captivegenforsikringsselskaber er defineret i § 5, stk. 1, nr. 21, i lov om finansiel virksomhed. Efter denne definition skal der ved et captivegenforsikringsselskab forstås et selskab, der udelukkende har til formål at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som selskabet tilhører, eller af det eller de selskaber i den koncern, som det er en del af.
Det følger af § 12 i lov om finansiel virksomhed, at forsikringsselskaber skal være aktieselskaber, gensidige selskaber eller tværgående pensionskasser.
Den forhøjede selskabsskat omfatter de forsikringsselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og som er skattepligtige efter
- SEL § 1, stk. 1, nr. 1 (aktieselskaber) eller
- SEL § 1, stk. 1, nr. 5 (visse gensidige forsikringsselskaber).
Det forhold, at bestemmelsen ud over forsikringsselskaber, der har tilladelse, også omfatter forsikringsselskaber, der skal have tilladelse, betyder, at et selskab, der driver forsikringsvirksomhed, vil være omfattet, også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet forsikringsvirksomheden uden fornøden tilladelse.
Ikke omfattede forsikringsselskaber
§ 11, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed opregner typer af virksomheder, der udøver aktiviteter, der kan anses for forsikringsvirksomhed, men som er undtaget fra kravet om tilladelse efter lovens § 11, stk. 1. De pågældende typer af virksomheder er undtaget fra tilladelseskravet efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed enten fordi de er omfattet af speciallovgivning, eller fordi det ikke ville være i overensstemmelse med de grundlæggende formål bag lov om finansiel virksomhed at lade virksomhederne være omfattet af lovens regler. Afgrænsningen i SEL § 17 A, stk. 3, nr. 4, indebærer, at selskaber, der efter § 11, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er undtaget fra tilladelseskravet, ikke er omfattet af den forhøjede selskabsskat.
Derudover bemærkes, at §§ 294-303 i lov om finansiel virksomhed indeholder særlige regler om visse gensidige skadesforsikringsselskaber med begrænset formål. Reglerne i lov om finansiel virksomhed finder kun delvist anvendelse for sådanne gensidige forsikringsselskaber, og de kan i visse tilfælde falde helt uden for lovens anvendelsesområde, jf. §§ 301 og 302, og dermed helt være undtaget fra Finanstilsynets løbende tilsyn.
Gensidige forsikringsselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er som udgangspunkt skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5, men denne bestemmelse omfatter dog ikke gensidige skadesforsikringsselskaber med begrænset formål omfattet af §§ 294-303 i lov om finansiel virksomhed, idet sådanne (små) gensidige forsikringsselskaber i stedet er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Skatteforvaltningen kan endvidere træffe bestemmelse om, at gensidige forsikringsforeninger, der udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, heller ikke skal være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, men i stedet af nr. 6. En sådan bestemmelse var på tiden for fremsættelsen af lovforslag L 161 af 6. april 2022 kun truffet i forhold til Sygeforsikringen "danmark".
De forsikringsselskaber, der beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke pålagt den forhøjede selskabsskat. De gensidige forsikringsselskaber, der er omfattet af skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er kun skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst, jf. SEL § 1, stk. 4, og dette omfatter f.eks. ikke præmieindtægter fra medlemmer, jf. TfS 1984, 438 SKM. Da forsikringsselskaber, der beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, således hverken er underlagt Finanstilsynets tilsyn efter lov om finansiel virksomhed eller bliver beskattet efter selskabsskatteloven af den indkomst, der er forbundet med forsikringsvirksomheden, er det i overensstemmelse med de principper, der ligger bag afgrænsningen i SEL § 17 A, stk. 3, at sådanne virksomheder ikke pålægges den forhøjede selskabsskat.
Pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber er undtaget fra skattepligt efter selskabsskatteloven, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 9 og 18, og er dermed ikke omfattet af den forhøjede selskabsskat, selv om disse virksomheder har tilladelse som forsikringsselskaber efter lov om finansiel virksomhed.