Indhold

Dette afsnit omhandler byggeretsservitutter.

Det følger af EVL § 17, stk. 3, 2. pkt., at servitutter omfattet af §§ 42 eller 43 i planloven, der udvider eller begrænser anvendelsen eller udnyttelsen af en grund, sidestilles med forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering. Dette indebærer, at sådanne servitutter kan have indvirkning på, hvilken anvendelse og udnyttelse der må anses for mulig ved ansættelse af grundværdien.

Disse såkaldte byggeretsservitutter omhandler forhold, der kan optages bestemmelse om i en lokalplan.

Byggeretsservitutter kan kun gyldigt pålægges en ejendom med forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen, jf. planlovens § 42. Sådanne servitutter sidestilles derfor efter EVL med forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentligretlig regulering. Der er dermed tale om privatretlige servitutter, der udvider eller begrænser anvendelsen eller udnyttelsen af en ejendom og derfor skal betragtes som offentligretlig regulering. Der henvises til afsnit H.A.5.1.2.2, der omhandler byggeretsservitutter.