Hvis klarereren har afgivet en midlertidig oplæggelse ved varernes ankomst til det danske toldområde, skal man efterfølgende afgive en standardfortoldning, se afsnit F.A.33.

Hvis klarereren afgiver standardfortoldningen på EU's enhedsdokument, skal man give alle de oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen, se afsnit F.A.34.1.

Hvis klarereren afgiver standardfortoldningen elektronisk, skal man give de oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen, som ikke allerede er afgivet i forbindelse med den midlertidige oplæggelse. Se afsnit F.A.34.1.

Uanset om klarereren angiver elektronisk eller på enhedsdokumentet, er det sådan, at oplysninger, der er afgivet i den midlertidige oplæggelse, ikke kan ændres i forbindelse med angivelse af en standardfortoldning.