Har varerne kun været handlet én gang på vej fra producent til importør, er der ingen tvivl om, hvilket salg der skal anvendes som grundlag for toldværdien.

Det samme gælder, hvis importøren kun har kendskab til sit eget køb og ingen tidligere handler.

Bemærk: EU's nye toldkodeks har ændret på reglerne for varer solgt mere end én gang.

Tidligere gjaldt det, at hvis varerne havde været handlet mere end én gang ("successive salg"), skulle det seneste salg inden angivelse til fri omsætning som hovedregel anvendes som grundlag for toldværdien. Dog kunne importøren på visse betingelser få lov til at beregne toldværdien på baggrund af den første faktura, som var udstedt ved eksporten til EU. Denne regel er nu afskaffet.

I EU-toldkodeks fastsættes det, at det salg og dermed den pris, der skal anvendes, er prisen fra det sidste salg umiddelbart, før varen føres ind i EU's toldområde.

Sælges varerne efter de fysisk er ankommet til EU's toldområde, men ikke er overgået til fri omsætning, vil det fortsat være det sidste salg før den fysiske indførsel jf. SKM2017.71.SKAT. Hvis der ikke er sket et salg inden, bruges salget fra oplaget jf. GF art. 128, stk. 2.

Se EUTK art. 70, stk. 1 og 2, eventuelt justeret i forhold til reglerne i de ovenstående afsnit.