Indhold

Dette afsnit handler om mulighederne for at blive fritaget for gebyrer og renter.

Afsnittet indeholder:

Regel
Opkrævningslovens § 8, stk. 1
Opkrævningslovens § 8, stk. 2
Opkrævningslovens § 8, stk. 3
Opkrævningslovens § 8, stk. 4
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Skatteforvaltningen kan fritage for betaling af:

afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter OPKL § 4, stk. 2
gebyr for rykkere efter OPKL § 6
renter ved forsinket/manglende betaling efter OPKL § 7
renter af skattekontoen efter OPKL § 16 c, stk. 1
renter efter OPKL § 5.
renter der pålægges krav, der skyldes regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent vedrørende tilsvar, jf. ML § 38, stk. 4, lønsumsafgift, jf. LAL § 4, stk. 7 og tilbagebetalingsberettigede beløb efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1, 12,19,21 og 23.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke gevinst, der opstår ved at der meddeles fritagelse i medfør af stk. 2 og 3. Se OPKL § 8, stk. 4.

Opkrævningslovens § 8, stk. 1

Skatteforvaltningen kan når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt meddele fritagelse for betaling af

afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter OPKL § 4, stk. 2
gebyr for rykkere efter OPKL § 6
renter ved forsinket/manglende betaling efter OPKL § 7
renter af skattekontoen efter OPKL § 16 c, stk. 1 og 2.

Se OPKL § 8, stk. 1.

Det er forudsat, at bestemmelsen skal administreres restriktivt. Se bemærkningerne til lovforslag nr. 19 af 6. oktober 1999.

I OPKL § 8, stk. 5, bemyndiges skatteministeren til at fastsætte de nærmere betingelser for fritagelse efter § 8, stk. 1. De nærmere retningslinjer for at meddele fritagelse efter OPKL § 8, stk. 1, er fastsat i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.,

Det er i bekendtgørelsens § 4, bestemt, at Skatteforvaltningen kan fritage for betaling af de nævnte afgifter, gebyrer og renter, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen enten:

skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning eller indbetaling, eller
er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde, eller
der foreligger undskyldelige forhold.

Ukendskab til regler og betalingsfrister medfører ikke fritagelse for afgifter, gebyrer og renter. Se SKM2013.472.LSR, SKM2012.268.LSR og SKM2010.628.LSR.

Medarbejderes ferie og sygdom medfører heller ikke fritagelse for afgifter, gebyrer og renter. Se SKM2010.330.BR og SKM2012.478.LSR.

Det fremgår af § 19, stk. 9, i lov nr. nr. 832 af 14. juni 2022, at regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2 i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021 forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medføre af opkrævningslovens § 8, stk. 5.

Opkrævningslovens § 8, stk. 2

Skatteforvaltningen kan, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af renter af krav efter § 5. Se OPKL § 8, stk. 2.

Med bestemmelsen skal Skatteforvaltningen gives adgang til at meddele fritagelse for betaling af renter af krav opkrævet efter opkrævningslovens § 5, når det efter en konkret vurdering af årsagen til fejlen og fejlens art skønnes urimeligt at fastholde forrentningen. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fritagelse.

Baggrunden for den nye bestemmelse er, at OPKL § 5, stk. 1, ved samme lov er ændret, således at efterreguleringer forrentes fra det ordinære forfaldstidspunkt, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 832 af 14. juni 2022, der er trådt i kraft den 15. juni 2022.

Der er i bemærkningerne til lov nr. 832 af 14. juni 2022 givet følgende eksempel på en situation, hvor der kan meddeles fritagelse for betaling af renter efter OPKL § 8, stk. 2:

· En virksomhed, der afregner moms månedligt, angiver rettidigt et negativt momstilsvar for januar måned på -100.000.000 kr. Beløbet skulle kun være -1.000.000 kr. Fejlen skyldes, at beløbet er blevet indberettet som et ørebeløb. Beløbet når ikke at blive udbetalt, inden virksomheden den 4. marts selv opdager fejlen og korrigerer angivelsen ved at indgive en positiv efterangivelse på 99.000.000 kr., der udligner det fejlagtige beløb.

Efter nyaffattelse af opkrævningslovens § 5, stk. 1, vil der blive opkrævet renter af efterangivelsen på 99.000.000 kr. fra udløbet af den 25. februar frem til datoen for efterangivelsen, selv om virksomheden ikke har rådet over beløbet. I denne situation bør der kunne gives fritagelse for renter af efterangivelsen på 99.000.000 kr.

I forbindelse med Skatteforvaltningens behandling af efterangivelser, der er afgivet af en virksomhed, kan der forekomme kortere eller længere sagsbehandlingstid. Dette kan tilsvarende være tilfældet, hvis forhøjelse af et tilsvar sker i forbindelse med Skatteforvaltningens kontrol af virksomheden. Under denne sagsbehandlingstid påløber der renter af kravet fra udløbet af den ordinære sidste rettidige betalingsdag, uanset at virksomheden ikke kan komme til at betale kravet, før sagsbehandlingen er tilendebragt, idet der ikke kan ske suspension af renteopkrævningen. Virksomheden kan således ikke gøre gældende, at lang sagsbehandlingstid, hvor kravet ikke har været opgjort, er en betalingshindring (fordringshavermora), som betyder, at der ikke skal betales rente.

Det kan ikke afvises, at der i helt særlige situationer kan forekomme tilfælde, hvor det kan være urimeligt, at en virksomhed skal betale renter tilbage i tid af et tilbagebetalingskrav for en periode, hvor virksomheden ikke havde rådighed over beløbet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor fejlen ikke skyldes fejl hos virksomheden, eller hvor der er tale om en undskyldelig fejl hos virksomheden. Herudover kan der også forekomme andre situationer, hvor reglen om altid at beregne renter fra udløbet af betalingsfristen for afregningsperioden kan virke urimeligt.

►Selvom forarbejderne til § 8, stk. 2, ikke specifikt nævner periodiseringsfejl som en fritagelsesgrund, finder Skattestyrelsen, at hvor der alene er tale om periodiseringsfejl og hvor angivelserne beløbsmæssigt udligner hinanden, er der meget der taler for, afhængig af de konkrete omstændigheder, at der vil kunne ske hel eller delvis fritagelse for renter.◄

I OPKL § 8, stk. 5, bemyndiges skatteministeren til at fastsætte de nærmere betingelser for fritagelse efter § 8, stk. 2. Bemyndigelsesbestemmelsen er, for så vidt angår OPKL § 8, stk. 2, ikke udnyttet på nuværende tidspunkt.

Opkrævningslovens § 8, stk. 3

Skatteforvaltningen kan, efter anmodning fra ophørte virksomheder med delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, meddele fritagelse for betaling af renter, der pålægges krav, der skyldes regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent og vedrører følgende typer af tilsvar:

1) Afgiftstilsvar, der reguleres efter regler fastsat i medfør af momslovens § 38, stk. 4.

Det betyder, at ophørte virksomheder, der skal regulere deres købsmoms efter regler fastsat i medfør af momslovens § 38, stk. 4, som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent ved en efterangivelse omfattet af den nyaffattede § 5 i opkrævningsloven, kan anmode om fritagelse for betaling af renter, der pålægges deres efterangivelseskrav.

2) Lønsumsafgift, der reguleres efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 7, i lov om afgift af lønsum m.v.

Det betyder, at ophørte virksomheder, der skal regulere deres lønsumsafgift efter regler fastsat i medfør af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 7, som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for moms ved en efterangivelse omfattet af den nyaffattede § 5 i opkrævningsloven, kan anmode om fritagelse for betaling af renter, der pålægges deres efterangivelseskrav.

3) Tilbagebetalingsberettigede beløb efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1, 12, 19, 21 og 23.

Det betyder, at ophørte virksomheder, der skal regulere deres tilbagebetalingsberettigede beløb efter elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og vandafgiftsloven, jf. afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1, 12, 19, 21 og 23, som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for moms ved en efterangivelse, der i praksis vil være omfattet af den nyaffattede § 5 i opkrævningsloven, kan anmode om fritagelse for betaling af renter, der pålægges deres efterangivelseskrav.

Se OPKL § 8, stk. 3.

Bestemmelsen betyder, at Skatteforvaltningen altid vil skulle meddele fritagelse for betaling af renter pålagt krav, der skyldes regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent, når Skatteforvaltningen modtager en anmodning fra en ophørt virksomhed med delvis fradragsret, og der er tale om et tilsvar efter nr. 1-3.

Baggrunden for reglen er, at reguleringer af købsmomsen, tilbagebetalingsberettigede beløb efter visse energiafgiftslove og lønsumsafgiften som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for moms skal indgives i den afgiftsperiode for moms, der omfatter den 6. måned efter udløbet af virksomhedens regnskabsår og afgiftsperioden for lønsumsafgiften i den 6. måned, jf. lovforslagets § 4, § 6, nr. 2, § 8, nr. 2, § 9, nr. 2, § 11, § 12, nr. 2, og § 15, nr. 2. Formålet hermed er bl.a., at der ikke som følge af den nyaffattede bestemmelse i § 5 i opkrævningsloven, skal betales renter tilbage i tid af reguleringer som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for moms. Ved en virksomheds ophør dannes der ikke nye afgiftsperioder. Virksomhederne vil derfor ikke kunne foretage den endelige regulering af købsmomsen eller tilbagebetalingsberettigede beløb for visse energiafgifter i den afgiftsperiode, som omfatter den 6. måned efter udløbet af virksomhedens regnskabsår, hvis denne ligger efter ophør. Tilsvarende vil ikke kunne foretage den endelige regulering i afgiftsperioden for lønsumsafgiften for den 6. måned efter udløbet af virksomhedens regnskabsår, hvis denne ligger efter ophør. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne får mulighed for at anmode om fritagelse for betaling af renter i disse situationer.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 832 af 14. juni 2022, der er trådt i kraft den 15. juni 2022.

Opkrævningslovens § 8, stk. 4

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke gevinst, der opstår ved at der meddeles fritagelse i medfør af stk. 2 og 3. Se OPKL § 8, stk. 4.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 832 af 14. juni 2022, der er trådt i kraft den 15. juni 2022.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser m.m. på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Byretsdomme
SKM2010.671.BR	Overskridelse af betalingsfrist med 4 dage. Havde tidligere overskredet af betalingsfrister. Ikke førstegangstilfælde, da der ikke kunne bortses fra tidligere fristoverskrivelser ud fra tidsmæssigt aspekt. Ikke fritagelse.
SKM2010.330.BR	Overskridelse af betalingsfrist med 23 dage. Ferie og udskiftning af personale i økonomiafdeling ikke pludseligt opstået hændelse, som selskab ikke havde indflydelse på eller kunne forudse. Ikke fritagelse.
Landsskatteretskendelser
SKM2021.464.LSR	Sagen drejede sig om fritagelse for betaling af renter og gebyrer tilskrevet skattekontoen. Landsskatteretten fandt, at det følger af ordlyden og forarbejderne til den dagældende bestemmelse i opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, at en negativ angivelse skal krediteres på skattekontoen, når Skattestyrelsen modtager virksomhedens negative angivelse og har mulighed for at opgøre angivelsen efter opkrævningslovens § 12. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse, at når der ikke var grundlag for at benytte kontrolforanstaltningerne i opkrævningslovens § 12, så havde Skattestyrelsen pligt til at kreditere en virksomheds negative angivelse på skattekontoen på modtagelsestidspunktet. Som følge heraf skulle selskabets første negative momsangivelse have været krediteret selskabets skattekonto den 5. juli 2017, mens selskabets anden negative momsangivelse skulle have været krediteret selskabets skattekonto den 22. november 2017. Da tidspunktet for registreringen af de negative momsangivelser måtte anses for at have betydning for beregningsgrundlaget for forrentningen, skulle der foretages en ny renteberegning. Landsskatteretten fandt herefter, at det var med rette, at selskabet var blevet pålagt en rente efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, og et gebyr på 65 kr. for en rykkerskrivelse. Der var hverken grundlag for at fritage selskabet for betaling heraf eller eftergive selskabet de pålagte krav. Ikke fritagelse.
SKM2021.462.LSR	Sagen drejede sig om fritagelse for betaling af afgifter for foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag i et tilfælde, hvor der var sket registrering for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med tilbagevirkende kraft. Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ske fritagelse for betaling af afgifter for foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag efter opkrævningslovens § 8, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter mv. Der blev herved bl.a. henset til, at det ikke var muligt for selskabet at indberette til de almindeligt gældende indberetningsfrister i henhold til dagældende § 4 i indkomstregisterloven, da selskabets indberetningspligt blev registreret med tilbagevirkende kraft. Ved en udvidende fortolkning af dagældende § 4 i indkomstregisterloven skulle der derfor gives selskabet en frist på 10 dage til at foretage den manglende indberetning for de omhandlede måneder. På trods heraf fandtes overskridelsen af indberetningsfristen ikke for at være en fristoverskridelse på få dage. Betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, var således heller ikke opfyldt. Sagen drejede sig herefter om, hvorvidt selskabet var berettiget til at få eftergivet de pålagte krav om betaling af A-skat og AM-bidrag efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6. Henset til, at det måtte anses for en fejl fra SKATs side, at der blev fremsendt en påmindelse til selskabet om, at afgiften kunne spares, hvis der blev indberettet med det samme, på et tidspunkt, hvor de foreløbige fastsættelser allerede var foretaget af SKAT, pålagde Landsskatteretten Skattestyrelsen at eftergive de pålagte afgifter. Der blev herved lagt vægt på, at det syntes urimeligt at fastholde afgifterne, når selskabet havde handlet i overensstemmelse med det af SKAT oplyste om, at afgifterne kunne spares, hvis der blev indberettet med det samme. Ikke fritagelse.
SKM2021.143.LSR	Landsskatteretten fandt, at der ikke i medfør af opkrævningslovens § 8, stk. 2, nr. 4, var grundlag for at fritage selskabet for renterne af restskatten, da overskridelsen af betalingsfristen ikke skyldes pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke havde haft indflydelse på. Desuden var overskridelsen af betalingsfristen heller ikke på få dage. Endvidere fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for i medfør af inddrivelseslovens § 13, stk. 6, at eftergive renterne, idet Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet kunne have undgået rentetilskrivningen ved at indbetale restskatten på anden måde end over skattekontoen, hvilket selskabet ikke havde forsøgt.
SKM2013.472.LSR	Overskridelse af betalingsfrist med mellem 5 måneder og 1 år. Ikke pludseligt opstået hændelse, som selskab ikke havde indflydelse på eller kunne forudse, da selskabet selv skal holde sig orienteret om betalingsfrister. Ikke fritagelse.
SKM2012.478.LSR	Overskridelse af betalingsfrist med 13 dage pga. ansvarlig medarbejders sygdom og backup-medarbejders ferie. Ikke pludseligt opstået hændelse, som selskab ikke havde indflydelse på eller kunne forudse. Ikke overskridelse på få dage. Ikke fritagelse.
SKM2012.268.LSR	Overskridelse af betalingsfrist i forbindelse med omregistrering fra lille til stor virksomhed. Ikke pludseligt opstået hændelse, som selskab ikke havde indflydelse på eller kunne forudse, da selskab var informeret om ændret betalingsfrist, da selskab var bekendt med ændrede frister, uanset evt. underretning fra SKAT. Ikke særlig omstændighed, at selskabet ikke var opmærksom på afregningsfrister, uanset lønbureau. Ikke fritagelse.
SKM2011.608.LSR	Overskridelse af betalingsfrist pga. ændrede betalingsfrister. Ikke pludseligt opstået hændelse, som selskab ikke havde indflydelse på eller kunne forudse, da selskab var informeret om ændret betalingsfrist. Manglende information til lønbureau ikke undskyldeligt forhold. Ikke fritagelse.
SKM2011.598.LSR	Gebyr for foreløbig fastsættelse og overskridelse af betalingsfrist med 1 måned og 5 dage. Ikke pludseligt opstået hændelse, som selskab ikke havde indflydelse på eller kunne forudse, at likvidator returnerede girokort til SKAT. Ikke undskyldeligt forhold, at likvidator var ubekendt med reglerne, eller at likvidator antog, at det ikke var nødvendigt at indsende angivelser. Ikke fritagelse.
SKM2011.376.LSR	Overskridelse af betalingsfrist med 2 dage. Førstegangstilfælde. Fritagelse.
SKM2010.628.LSR	Overskridelse af betalingsfrist med 5 dage. Ikke pludseligt opstået hændelse, som selskab ikke havde indflydelse på eller kunne forudse, at selskabet ikke var opmærksom på gradvis indfasning af de normale betalingsfrister. Ikke førstegangstilfælde eller undskyldeligt forhold. Ikke fritagelse.
SKM2007.645.LSR	Overskridelse af betalingsfrist pga. tidligere økonomidirektørs svigagtige angivelser. Ikke pludseligt opstået hændelse, som selskab ikke havde indflydelse på eller kunne forudse. Ikke overskridelse på få dage. Ikke fritagelse.
Skatteankestyrelsesafgørelser
SKM2014.442.SANST	Overskridelse af betalingsfrist med 9 dage i forbindelse med påsken. Førstegangstilfælde. Fritagelse.