Dato for udgivelse
02 Apr 2013 10:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Mar 2013 13:14
SKM-nummer
SKM2013.205.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-0233833
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Andet om moms
Emneord
Særordning, rejsebureau, moms, udenfor EU
Resumé

Skatterådet bekræfter, at spørger er omfattet af særordningen for rejsebureauer i momslovens kapitel 16 a. Skatterådetbekræfter, at leveringen af de beskrevne ydelser ikke medfører betaling af moms i Danmark, jf. ML § 67 d. Spørgsmål om, hvorvidt den beskrevne transaktion er levering af en rådgivningsydelse omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 3, eller levering af en indkvarteringsydelse omfattet af ML § 18, bortfaldt som følge af besvarelsen af de forudgående spørgsmål.

Reference(r)

Momsloven § 3, stk. 1,
Momsloven § 4, stk.1,
Momsloven § 67,
Momsloven § 67 b og
Momsloven § 67d

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit D.A.17.3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit D.A.17.4.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit D.A.17.7

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at spørger er omfattet af særordning for rejsebureauer i momslovens kapitel 16 a?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja", kan SKAT da bekræfte, at leveringen af de beskrevne ydelser ikke medfører betaling af moms i Danmark, jf. ML § 67 d?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej", kan SKAT da bekræfte, at den beskrevne transaktion er levering af en rådgivningsydelse omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 3, og som efter ML § 16, stk. 5, ikke er afgiftspligtig her i landet, da den faktisk udnyttes eller benyttes uden for EU?
  4. Såfremt spørgsmål 1 og spørgsmål 3 besvares med "nej", kan SKAT da bekræfte, at den beskrevne transaktion er levering af en indkvarteringsydelse omfattet af ML § 18, som ikke er afgiftspligtig her i landet, da indkvarteringen foretages uden for EU?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Bortfalder
  4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en virksomhed, som arrangerer praktikpladser og frivilligt arbejde i lande udenfor EU.

Når en kunde henvender sig til spørger med et ønske om at købe et ophold i udlandet, udsteder spørger en faktura indeholdende betaling af depositum på 2.500 kr. til betaling inden for tre dage.

Når kunden har betalt fakturaen, går spørger i gang med planlægning af opholdet. Spørger er ikke repræsenteret i destinationslandene, og alle ydelser bliver derfor indkøbt hos lokale samarbejdspartnere og organisationer, der fakturerer spørger for leveringen.

Kunden betaler senest tre måneder før udrejse det resterende beløb til spørger. Kunden modtager udelukkende fakturaer fra spørger. Betaling af lokale samarbejdspartnere er således køber uvedkommende. Spørger handler i eget navn og for egen regning.

I den ydelse, som spørger leverer, indgår følgende elementer:

  • Et projekt, hvor kunden skal arbejde frivilligt eller være i praktik under sit ophold
  • Informationsmateriale om destinationen og projektet
  • Indkvartering på destinationen
  • Måltider under opholdet
  • Informationsmøde og støttefunktion hos lokale samarbejdspartnere
  • Et bevis på deltagelse

Flytransport, forsikringer, vaccinationer mv. er kundens eget ansvar. Spørger leverer kun de ovenstående ydelser.

Beskrivelse af de leverede praktikophold og frivilligt arbejde:

Indholdet af de ophold spørger leverer, varierer afhængigt af kundens ønsker og af de forskellige destinationer. Kunden har mulighed for at vælge mellem en række forskellige projekter på de forskellige destinationer. Såfremt kunden har ønsker til et projekt, som spørger ikke har listet som valgmulighed, vil spørge forsøge at efterkomme kundens ønske til projekt. Opholdene varierer i længde, spørger har indtil videre leveret ophold fra 3 til 21 uger.

De projekter kunderne kan vælge indeholder blandt andet: Undervisning på skoler, arbejde på hospital, arbejde på børnehjem, administrativt arbejde for lokale organisationer m.fl.

På grund af de mange forskellige valgmuligheder leverer spørger sjældent to ophold, der er ens. Opholdene har typisk disse fællestræk:

  • Kunden ankommer til destinationen, hvor kunden typisk bliver modtaget af spørgers samarbejdspartner.
  • Kunden deltager i et informationsmøde og modtager en grundig orientering ved ankomst.
  • Samarbejdspartneren har inden ankomsten sørget for indkvartering hos en lokal familie eller på et privat "guest house".
  • Måltider (2 eller 3 pr. dag) er inkluderet under opholdet.
  • Kunden arbejder under opholdet på det projekt, denne har valgt ved bestilling.
  • Kunden har en eller flere ugentlige fridage, hvor kunden har mulighed for at opleve den lokale kultur mm.

Vedlagt som bilag er eksempler på aftaler om konkrete ophold, som spørger har indgået.

Nærmere om leverandørerne:

Spørger har i øjeblikket en samarbejdspartner for hver destination, der tilbydes af spørger. Disse samarbejdspartnere er typisk lokale velgørende organisationer, der anvender frivillige og praktikanter til at opfylde deres almennyttige formål.

Vedlagt som bilag er en beskrivelse af spørgers samarbejdspartnere.

Prisfordeling:

Spørger har i øjeblikket kun én samarbejdspartner på hver destination. Denne samarbejdspartner tager sig af alle de elementer, der skal udføres på destinationen, herunder informationsmøde, indkvartering, måltider, tilknytning til projekt mm.

Spørger betaler en aftalt pris til den lokale samarbejdspartner. Denne pris varierer efter opholdets længde. Samarbejdspartneren er herefter selv ansvarlig for betaling af dennes underleverandører. Prisfordelingen mellem samarbejdspartneren og dennes underleverandører er spørger uvedkommende og kendes ikke af spørger.

Det er dog lykkedes spørger, for nogle destinationer, at få oplysninger om prisfordelingen. Denne fordeling fremgår af de bilag, der indeholder beskrivelse af samarbejdspartnerne.

Af beskrivelsen af samarbejdspartnerne fremgår endvidere prisfordelingen mellem spørger og samarbejdspartneren.

Det fremgår af de fremsendte bilag, at spørgers andel af den samlede pakkepris er ca. 4.000 kr. uanset destination og opholdets længde. Dette betyder, at spørgers relative andel af den samlede pakkepris er faldende i takt med opholdets længde. Et eksempel: 4 uger pakkepris i alt 9.800 kr. mens 12 uger koster 14.200 kr. Bilag 21.

Der er kun fremsendt ganske få oplysninger om, hvor stor en andel af den samlede pakkepris, der anvendes på indkvartering og kost.

I X-land udgør disse to punkter 25% af det beløb, som kontrahenten modtager. Herudover går 50% heraf til afhentning i lufthavn, en overnatning i X-by, rejseomkostninger fra X-by til C-by og tilbage, sprogundervisning, sightseeing og rejseudgifter i C-by og administrative udgifter. De resterende 25% går til donation til projektet. Bilag 16.

For Y-land udgør "accomodation" i de to eksempler henholdsvis ca. 35% og 46%. Hertil kommer mindre beløb til overnatning og transport. Bilag 18.

I Z-land er det oplyst, at projektdonation udgør 34% af kontrahentes pris, mens støtte i landet udgør 17%, måltider og overnatning (meals and accomodation) 43% og vask 6%. Bilag 20.

I P-land udgør udgifter til mad og indkvartering 25,96% og transport 3,03%, i alt  29% af det samlede beløb som kontrahenten modtager. Donationer udgør 41%. Bilag 22.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores holdning at spørgsmålene skal besvares således:

Spørgsmål 1: "Ja"

Spørgsmål 2: "Ja"

Spørgsmål 3: "Bortfalder" ("Ja")

Spørgsmål 4: "Bortfalder" ("Ja")

Begrundelse:

Spørgsmål 1:

1. Lovgrundlag

Momslovens (LBK nr. 287 at 28. marts 2011) § 67 lyder:

"Særordningen i dette kapitel finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer."

2. Retspraksis

2.1. Sag C- 163/91, Van Ginkel

Denne sag omhandler en virksomhed, der tilbyder sine kunder en "bilferie", hvor kunden anvender egen bil, mens virksomheden blot sørger for indkvartering. Spørgsmålet var, om virksomheden var omfattet af bestemmelserne om rejsebureauer.

Domstolen konkluderer i præmis 27, at: "De forelagte spørgsmål bør derfor besvares med, at bestemmelserne i sjette direktivs artikel 26 skal fortolkes således, at den omstændighed, at et rejsebureau eller en virksomhed, der organiserer turistrejser, ikke sørger for transporten af den rejsende, og at disse virksomheder blot stiller en feriebolig til rådighed for denne, ikke kan bevirke, at de tjenesteydelser, der leveres af virksomhederne udelukkes fra artikel 26's anvendelsesområde."

2.2. De forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin

I denne sag tog Domstolen stilling til, om et hotel, der mod betaling af et fast beløb transporterede sine gæster frem og tilbage mellem hotellet og visse fjerntliggende opsamlingssteder og solgte en udflugt med bus under gæstens ophold, var omfattet af særordningen for rejsebureauer.

Domstolen konkluderer i præmis 23, at: "Det må derfor fastslås, at ordningen i sjette direktivs artikel 26 finder anvendelse på erhvervsdrivende, som organiserer turistrejser i eget navn, og som lader afgiftspligtige tredjemænd levere de tjenesteydelser, der sædvanligvis er forbundet med denne form for virksomhed, selv om de erhvervsdrivende ikke formelt har status som rejsebureauer eller personer, der organiserer turistrejser."

2.3. Sag C-200/04, ISt

Domstolen har i denne sag taget stilling til, hvorvidt en arrangør af studierejser var omfattet af bestemmelsen om rejsebureauer. ISt udbød blandt andet et collegeprogram, hvor køberne fik en plads på et udvalgt college samt kost og logi, ISt anvendte lokale samarbejdspartnere til at sørge for de praktiske foranstaltninger på destinationen. Spørgsmålet var, om en sådan ydelse var omfattet af særordningen for rejsebureauer.

Af præmis 14 fremgår det, at: "Hvad angår collegeprogrammet, [...] Deltagerne, som selv bestiller flyrejsen, får ikke kost og logi hos værtsfamilier, men på det udvalgte college.

Domstolen udtaler i præmis 24: "Det må fastslås, at ISt i forbindelse med sin virksomhed vedrørende high school-programmerne og collegeprogrammerne udfører transaktioner, der er identiske med eller i det mindste sammenlignelige med dem, et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, udfører."

Domstolen konkluderer i præmis 48, at: "det fremgår i det hele af det anførte, at det forelagte spørgsmål skal besvares med, at sjette direktivs artikel 26 skal fortolkes således, at den finder anvendelse på en erhvervsdrivende, der tilbyder ydelser, som feks. high school-programmer og collegeprogrammer, der består i organisering af sprogrejser og studier i udlandet, og som mod betaling af en pakke pris i eget navn leverer sine kunder et ophold i udlandet på tre til ti måneder og i den forbindelse anvender tjenesteydelser, der præsteres af andre afgiftspligtige personer."

3. Administrativ praksis

3.1. Den juridiske vejledning.'

Af SKATs juridiske vejledning (2012-2) afsnit D.A.17.3, begrebet rejsebureau, fremgår følgende

"Særordningen for rejsebureauer gælder også for en virksomhed, der ikke er et rejsebureau eller en person, der arrangerer turist rejser i disse udtryks sædvanlige betydning."

4. Vores opfattelse

Af momslovens § 67 fremgår tre betingelser, som alle skal være opfyldte, før reglerne i momslovens kapitel 16 a kan finde anvendelse.

  • der skal være tale om et rejsebureau
  • rejsebureauet skal handle i eget navn
  • der skal anvendes leveringer af varer eller ydelser fra andre afgiftspligtige ved leveringen.

Begrebet rejsebureau:

Som det fremgår af SKATs juridiske vejledning og Madgett og Baldwin-sagen, skal begrebet rejsebureau ikke fortolkes snævert og omfatter også virksomheder, der ikke er egentlige rejsebureauer. Det afgørende for anvendelse af særordningen for rejsebureauer i momsloven er karakteren af den leverede ydelse, og ikke hvem der leverer den.

Det fremgår endvidere af Van Ginkel-sagen, at man ikke er uden for ordningens anvendelsesområde, blot fordi man ikke arrangerer transporten. Spørger arrangerer ganske som i Van Ginkel-sagen indkvartering i destinationsstaten, og spørger må derfor være omfattet af særordningen for rejsebureauer.

Derudover må der henvises til, at Domstolen i ISt-sagen har taget stilling til levering af en ydelse, der er direkte sammenlignelig, hvis ikke identisk med den ydelse, spørger leverer. De collegeprogrammer, der blev leveret af ISt, henvendte sig til studerende og studenter, ganske som det er tilfældet hos spørger. Derudover indgik et collegeprogram hvor køberen af ydelsen skulle indgå, samt indkvartering og måltider. ISt anvendte, som spørger, lokale samarbejdspartnere til at levere de pågældende ydelser.

Sidst men ikke mindst fremgår det af sagen, at køberen af et collegeprogram selv skulle sørge for transporten. ISt arrangerede, ganske som spørger, kun opholdet på destinationen.

Domstolen udtalte i sagen, at den pågældende ydelse var identisk med eller direkte sammenlignelig med en rejsebureauydelse. Dette må følgelig også være tilfældet for den af spørger leverede ydelse.

Da der med henvisning til Domstolens praksis således ikke er tvivl om, at den pågældende ydelse i udgangspunktet er en ydelse omfattet af særordningen, er det relevant at undersøge de to resterende betingelser.

Spørger skal handle i eget navn:

Som det fremgår af beskrivelsen af de faktiske forhold, handler spørger udelukkende i eget navn. Spørgers kunder modtager kun faktura fra spørger og betaler spørger en samlet pakkepris.

Der skal ved leveringen anvendes varer og ydelser leveret af andre afgiftspligtige:

Da spørger ikke selv er repræsenteret på destinationen, præsteres ydelsen af lokale samarbejdspartnere og organisationer. Spørgers opgave er at koordinere opholdet, men de enkelte delydelser leveres af lokale, ganske som det var tilfældet i ISt-sagen.

Konklusion:

Som det fremgår af ovenstående argumentation, leverer spørger ydelser, der er identiske eller direkte sammenlignelige med dem, der leveres af et rejsebureau, spørger handler i eget navn, og spørger anvender ved leveringen varer og tjenesteydelser leveret af andre afgiftspligtige.

Det er derfor vores holdning, at spørger efter de konkrete omstændigheder er omfattet af særordningen i ML kapitel 16 a, og at spørgsmålet derfor skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2:

1. Lovgrundlag:

Momslovens § 67 d lyder:

"Hvis de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres uden for EU, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning, og som i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, er fritaget for afgift.

Stk. 2: Hvis transaktionerne i henhold til stk. 1 gennemføres såvel inden for som uden for EU, skal kun den del af rejsebureauets ydelser, der vedrører transaktioner gennemført uden for EU, anses som afgiftsfri."

2. Vores opfattelse

Det følger direkte af ML § 67 d, at såfremt de transaktioner, der leveres af andre afgiftspligtige, gennemføres uden for EU, da er ydelsen fritaget for afgift.

Da transaktionerne i forbindelse med spørgers ydelse udelukkende gennemføres uden for EU i destinationslandet, er det vores opfattelse, at spørger ikke er momspligtig i Danmark af de leverede ydelser. Det er derfor vores holdning, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 3:

1. Lovgrundlag

Momslovens § 21 d, stk. 1, nr. 3, lyder således:

"Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger."

Momslovens § 16, stk. 5 lyder:

"For de ydelser der er nævnt i § 21 d, stk. 1, nr. 1-10, anses leveringsstedet dog ikke for at være her i landet, hvis ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person her i landet eller i et andet EU-land og ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU."

2. Vores opfattelse

Det er vores opfattelse, at såfremt SKAT ikke anerkender, at spørger er omfattet af særordningen for rejsebureauer, vil den af spørger leverede ydelse være en rådgivningsydelse.

Spørgers primære ydelse er levering af rådgivning og planlægning af den enkelte kundes ophold.

Da den rådgivning, den enkelte kunde modtager, faktisk benyttes eller udnyttes i destinationslandet beliggende uden for EU, vil der som følge heraf ikke være momspligt i Danmark.

Spørgsmål 4:

1. Lovgrundlag

Momslovens § 18 lyder:

"Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre og campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt ydelser i forbindelse med forberedelse og koordinering af byggearbejder, herunder ydelser fra arkitekter og tilsynsførende."

2. Vores opfattelse

Såfremt SKAT ikke anerkender, at spørger er omfattet af særordning for rejsebureauer eller at spørger leverer rådgivningsydelser, er det vores opfattelse, at hovedydelsen i det, spørger leverer, er indkvartering.

Efter ML § 18 er leveringsstedet ikke her i landet, da den faste ejendom, kunden indkvarteres i, er beliggende uden for EU.

Den resterende del af den af spørger leverede ydelse er biydelser og skal derfor momsmæssigt behandles som hovedydelsen.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger er omfattet af særordning for rejsebureauer i momslovens kapitel 16 a.

Lovgrundlag

Momsloven, lovbek.  nr. 106 af 23. januar 2013:

"§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

...

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

...

§ 67. Særordningen i dette kapitel finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer.

Stk. 2. Særordningen finder ikke anvendelse på rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidlere, og for hvem § 27, stk. 3, nr. 3, om udlæg finder anvendelse.

Stk. 3. Ved anvendelsen af dette kapitel betragtes rejsearrangører som rejsebureauer."

Praksis

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.17.3 Virksomheder, der skal anvende særordningen for rejsebureauer ML § 67:

"Rejsebureauer i momslovens forstand er herefter:

  • rejsearrangører, der i eget navn sælger rejseydelser direkte til rejsende, og
  • formidlere, der i eget navn, men for en andens regning (rejsearrangørens), sælger rejseydelser, idet formidleren anses for selv at have købt og videresolgt rejsen.

Særordningen for rejsebureauer gælder også for en virksomhed, der ikke er et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser i disse udtryks sædvanlige betydning. Ordningen gælder derfor også en virksomhed, som udfører de samme transaktioner i forbindelse med anden virksomhed, eller som udfører transaktioner, der er sammenlignelige med dem, som et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, udfører. Se EF-domstolens domme i de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Howden Court Hotel, samt sag C-200/04, Ist."

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.17.4.2 Flere selvstændige hovedydelser udgør enkeltydelsen:

"For at være omfattet af særordningen for rejsebureauer skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Til rejsens gennemførelse skal der anvendes leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer. Se ML § 67, stk. 1.
  • De transaktioner, der på de betingelser, der er fastsat i ML § 67, stk. 1, udføres af rejsebureauet med henblik på gennemførelse af en rejse, skal anses som en enkeltydelse.

Dette betyder, at særordningen for rejsebureauer som udgangspunkt kun gælder i tilfælde, hvor rejsebureauet leverer mindst to selvstændige hovedydelser til den rejsende.

Disse to eller flere selvstændige hovedydelser behandles så (som følge af ML § 67 a) som en enkelt ydelse.

Hvis en virksomhed kun tilbyder én selvstændig hovedydelse til kunden, er denne som udgangspunkt derimod ikke omfattet af særordningen.

Det er derfor nødvendigt at tage stilling til, om rejsebureauet tilbyder flere selvstændige hovedydelser til den rejsende, eller kun én hovedydelse med evt. biydelser. Se EU-domstolens dom i de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel)."

EU-domstolens dom i De forenede sager C-308/96 og C-94/97, Howden Court Hotel:

Sagerne vedrørte et hotel, som tilbød gæster ophold, hvor der i prisen udover selve opholdet indgik transport til hotellet med busser samt udflugt med bus under opholdet.

Domstolen slog fast, at salg af et hotelophold med tilknyttede transportydelser er omfattet af særreglen om rejsebureauydelser. Momsen skulle derfor opgøres på basis af fortjenstmargin.

Særreglen gjaldt dog kun de dele af den samlede ydelse, som var indkøbt hos tredjemand, dvs. transportydelserne, men ikke opholdet.

EU-domstolens dom i Sag C-200/04, Internationale Sprach- und Studienreisen GmbH (ISt):

Sagen vedrørte et erhvervsdrivende selskab, der tilbød ydelser, som fx high school-programmer og collegeprogrammer, som bestod i organisering af sprogrejser og studier i udlandet.  Selskabet leverede i eget navn mod betaling af en pakkepris sine kunder et ophold i udlandet på tre til ti måneder og anvendte i den forbindelse ydelser, der blev præsteret af andre afgiftspligtige personer. Den samlede pris omfattede fly fra Frankfurt am Main til De Forenede Stater og retur, med rejseleder, forbindelsesfly i Tyskland, forbindelsesfly i De Forenede Stater til rejsemålet og retur, kost og logi hos værtsfamilien, undervisning på den udvalgte high school, vejledning fra søsterorganisationen og dennes stedlige medarbejdere under opholdet, forberedelsesmøder og -materiale samt rejseafbestillingsforsikring.

Domstolen fandt, at ISt i forbindelse med sin virksomhed vedrørende high school-programmerne og collegeprogrammerne udførte transaktioner, der er identiske med eller i det mindste sammenlignelige med dem, som et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, udfører.

Domstolen kom i sin analyse frem til, at det afgørende for om en transaktion omfattes af særordningen for rejsebureauer er rejseydelsens egenskab af hoved- eller biydelse. (Præmis 34.)

Dommen fastslog, at selskabets virksomhed var omfattet af særreglen om rejsebureauer.

EU-domstolens dom i Sag C-163/91, Van Ginkel:

Den omstændighed, at et rejsebureau eller en virksomhed, der organiserer turistrejser, ikke sørger for transporten af den rejsende, og at disse virksomheder blot stiller en feriebolig til rådighed for denne, kan ikke bevirke, at de ydelser, der leveres af virksomhederne, udelukkes fra særordningens anvendelsesområde.

Skatterådet i SKM2012.55.SR:

Spørgers formidling i eget navn af ferieboliger her i landet og i udlandet var ikke omfattet af særordningen for rejsebureauer, når spørger alene leverer èn selvstændig hovedydelse til den rejsende, dog således at formidling af udlejning af feriebolig og samtidige tilbud til den rejsende om andre serviceydelser vedrørende formidling af adgang til swimmingpool/badeland og 1/1, 1/2 eller 1/4 pension ansås for levering af flere selvstændige hovedydelser, omfattet af særordningen, jf. ML § 67 a og § 67 d. 

Begrundelse

Spørger arrangerer individuelle rejser, som tilpasses til den enkelte rejsende. Spørger tilbyder en rejseydelse, som består af et ophold, som omfatter indkvartering og måltider, praktikophold og frivilligt arbejde samt ekstra ydelser herudover, f. eks. transport fra lufthavn til praktikstedet. Kunden kan vælge mellem forskellige former for indkvartering, bespisning, praktikophold og frivilligt arbejde.

Indkvarterings- og bespisningsydelsen må på baggrund af det oplyste i de fremsendte bilag anses for at have en mærkbar følge for den samlede pakkepris. Hertil kommer, at disse ydelser hver i sær og praktikopholdet/det frivillige arbejde må anses for selvstændige hovedydelser, idet ingen af disse ydelser kan anses for en biydelse til en anden ydelse.

Efter det oplyste modtager kunden udelukkende en faktura fra spørger med en samlet pakkepris, og betaling af lokale samarbejdspartnere er således køber uvedkommende. Spørger handler i eget navn direkte overfor den rejsende, og spørger fungerer efter det oplyste ikke udelukkende som formidler, hvorfor momsloven § 27, stk. 3, nr. 3, ikke kan finde anvendelse.

Spørger har alene én kontrahent på destinationen. Samarbejdspartneren må anses for en afgiftspligtig person, idet denne driver selvstændig økonomisk virksomhed med levering af ophold i destinationslandet mod vederlag, jf. momsloven § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

Spørger leverer i eget navn direkte til den rejsende et ophold i udlandet mod betaling af en pakkepris og i den forbindelse anvender spørger tjenesteydelser, der præsteres af andre afgiftspligtige personer.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at de af spørger udførte transaktioner, er identiske med eller i det mindste sammenlignelige med dem, som et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, udfører.

Betingelserne for at være omfattet af særordningen for rejsebureauer er opfyldt, og spørger er derfor omfattet af særordningen for rejsebureauer, jf. momsloven § 67 og dermed kapitel 16 a.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "JA".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja", ønskes det bekræftet, at leveringen af de beskrevne ydelser ikke medfører betaling af moms i Danmark, jf. ML § 67 d.

Lovgrundlag

Momsloven, lovbek. nr. 106 af 23. januar 2013:

"§ 67 b. Leveringsstedet for enkeltydelsen, jf. § 67 a, er der, hvor rejsebureauet har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres af bureauet.

...

§ 67 d. Hvis de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres uden for EU, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning, og som i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, er fritaget for afgift.

Stk. 2. Hvis transaktionerne i henhold til stk. 1 gennemføres såvel inden for som uden for EU, skal kun den del af rejsebureauets ydelser, der vedrører transaktioner gennemført uden for EU, anses som afgiftsfri."

Begrundelse

Spørger leverer en rejseydelse direkte til den rejsende, og alle spørgers destinationer er beliggende uden for EU. Spørger køber alle rejsens dele af sin kontrahent i destinationslandet. Alle rejseydelserne leveret af kontrahenten leveres i destinationslandet.

Når de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres uden for EU, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning, og som i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, er fritaget for afgift.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med Ja.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej", er den beskrevne transaktion levering af en rådgivningsydelse omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 3, og som efter ML § 16, stk. 5, ikke er afgiftspligtig her i landet, da den faktisk udnyttes eller benyttes uden for EU.

Da spørgsmål 1 besvares med nej, bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med, at spørgsmål 3 bortfalder.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 og spørgsmål 3 besvares med "nej", er den beskrevne transaktion levering af en indkvarteringsydelse omfattet af ML § 18, som ikke er afgiftspligtig her i landet, da indkvarteringen foretages uden for EU.

Henset til besvarelsen af spørgsmål 1 og 3, bortfalder spørgsmål 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med, at spørgsmål 4 bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde SKATs begrundelser og indstillinger.