Indhold
Dette afsnit handler om momsregistrerede virksomheder, der indtil den 1. januar 2010 kunne opnå en forhøjet godtgørelse (13/18) af CO2-afgiften af energiforbrug, der blev anvendt til processer omfattet af proceslisten, samt virksomheder, der i perioden 2010-2013 kunne få godtgørelse for elektricitet (energispareafgiften) efter CO2-afgiftsloven.
Afsnittet indeholder:
- Kvoteomfattede virksomheder uden mineralogiske processer mv.
- EU's minimumsafgifter på energiprodukter i 2005 - 2009
- Minimumsgrænse på 20.000 kr. vedrørende tilskud til CO2-afgift
- Kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer mv.
- Tung proces 2010-2013
Kvoteomfattede virksomheder uden mineralogiske processer mv.
Kvoteomfattede virksomheder skulle indtil 1. januar 2010 anvende de hidtil gældende regler for godtgørelse af CO2-afgift af energiforbrug til tung og let proces. Tilsvarende princip gjaldt for kvoteomfattede virksomheder, der havde en procesaftale med Energistyrelsen om energieffektivisering og dermed var berettiget til at få udbetalt tilskud til CO2-afgift af brændselsforbrug indtil 1. januar 2010.
Anmodning om godtgørelse af CO2-afgift og udbetaling af tilskud til CO2-afgift for perioden indtil 1. januar 2010 skal derfor ske efter de hidtidige regler.
Nedenfor er beskrevet de grundliggende regler - herunder betingelser - for yderligere godtgørelse af CO2-afgift for perioden 2005-2009.
Opgørelse af godtgørelsesberettiget CO2-afgift for perioden 2005-2009
Kvoteomfattede virksomheder er på visse betingelser berettiget til at få godtgjort yderligere CO2-afgift af brændselsforbrug, som har været kvotereguleret i perioden 2005-2009. Se CO2AL § 8 a.
Den yderligere godtgørelse omfatter CO2-afgift, som ikke godtgøres efter andre regler eller dækkes af statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift. Den yderligere godtgørelse gælder dog kun for brændsler til procesformål, og EU's minimumsafgift skal modregnes i godtgørelsen.
Ved opgørelsen af minimumsafgifterne kan svovlafgift, som er betalt for det pågældende brændselsforbrug modregnes. Med udtrykket "betalt svovlafgift" menes den reelle svovlafgiftsbelastning (netto) af virksomhedens brændselsforbrug, det vil sige svovlafgiften efter eventuelt fradrag eller eventuel godtgørelse af svovlafgift i henhold til andre regler.
For virksomheder, der har opnået godtgørelse af svovlafgift, fx som følge af binding af svovl i andre varer, er det den betalte svovlafgift efter fradrag af godtgørelsen, som kan modregnes i EU's minimumsafgift. Se SVOVLAL § 9.
For virksomheder, der har opnået et særligt bundfradrag for svovlafgift, er det den betalte svovlafgift - efter der er foretaget bundfradrag for svovlafgiften, som kan modregnes i EU's minimumsafgift. Se SVOVLAL § 33.
Ordningen med godtgørelse af CO2-afgift indebærer, at der i sammenhæng med godtgørelsen ikke skal foretages regulering af allerede opnået godtgørelse og CO2-tilskud opgjort efter hidtidige regler. Det samme gælder beregning af eventuel overskudsvarmeafgift efter CO2-afgiftsloven.
Se også
Se SKM2012.710.VLR hvor Landsretten fandt, at da Lov nr. 464 først blev sat i kraft den 1. januar 2010, da var afgiften opkrævet med rette i perioden 2005 - 2009, hvorfor tilbagebetalingskravet ikke skulle forrentes. Dommen er videre omtalt i afsnit A.A.12.3.
Se også afsnit E.A.4.6.10 om overskudsvarme.
Blandet anvendelse
I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg har forsynet både anvendelse omfattet af godtgørelsesordningen og anden anvendelse i virksomheden, fordeles energien efter de principper og regler, som allerede anvendes i tilfælde med afgiftsmæssigt blandet energiforbrug.
Opgørelse af godtgørelsen skal så vidt muligt være baseret på energimålinger. Hvis virksomheden ikke har de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen herunder den dokumentation, som Skattestyrelsen ønsker fremlagt.
Dokumentationen skal sandsynliggøre, at virksomheden ikke opnår en større godtgørelse af afgift, end hvis der var foretaget måling.
Virksomheden skal opgøre godtgørelsen separat. EU's minimumsafgifter mv., for hver type brændsel og for hvert kalenderår skal fx opgøres separat. Ved opgørelsen kan virksomheden undlade at medtage et energiforbrug, fx et målt energiforbrug vedrørende naturgas til tung proces med en energieffektiviseringsaftale, hvor EU's minimumsafgift vil overstige belastningen fra CO2-afgift.
For at opnå godtgørelse skulle virksomheden ansøge om dette hos Skattestyrelsen senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til Skattestyrelsen senest denne dato, kan ikke opnå tilbagebetaling.
EU's minimumsafgifter på energiprodukter i 2005-2009
Kvoteomfattede virksomheder skal betale EU's minimumsafgifter af brændselsforbrug til procesformål. Se CO2AL § 8 a, bilag 5. Det vil sige af forbrug, der er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i MINAL § 11, GASAL § 10 og KULAL § 8.
Dette skema indeholder EU's minimumssatser for 2005-2009. Se CO2AL § 8 a, stk. 2, om EU's minimumsafgifter med tilhørende bilag 5 til loven.
|
Enhed
|
Minimums-
satser
|
1) gas- og dieselolie til motorbrug
|
øre/l
|
15,8
|
2) anden gas- og dieselolie
|
øre/l
|
7,5
|
3) fuelolie
|
øre/kg
|
12,5
|
4) fyringstjære
|
øre/kg
|
11,3
|
5) petroleum til motorbrug
|
øre/l
|
15,8
|
6) anden petroleum
|
øre/l
|
0
|
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
|
kr./GJ
|
1,2
|
8) jordoliekoks
|
kr./GJ
|
0
|
9) brunkulsbriketter og brunkul
|
kr./GJ
|
1,2
|
10) elektricitet
|
øre/kWh
|
0,4
|
11) autogas (LPG)
|
øre/l
|
16,5
|
12) anden flaskegas (LPG)
|
øre/kg
|
0
|
13) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
|
øre/Nm3
|
4,9
|
Kul efter vægt
|
|
|
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
|
kr./t
|
32
|
9) brunkulsbriketter og brunkul
|
kr./t
|
22
|
Satser ved 15° C
|
|
|
For varer nævnt under nr. 1 og 5
|
øre/l
|
15,7
|
|
Minimumsgrænse på 20.000 kr. vedrørende tilskud til CO2-afgift
For virksomheder, der har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen gælder der en minimumsgrænse for tilskud på 20.000 kr. Det vil sige, at der først kan opnås/udbetales tilskud, når det beregnede tilskudsbeløb overstiger 20.000 kr. Minimumsbeløbet skal medregnes som en del af den betalte CO2-afgift.
Hvis en virksomhed har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen, reducerer minimumsgrænsen i praksis størrelsen af det tilskud, som aftalevirksomheden er berettiget til.
Hvis energiaftalen både omfatter brændselsforbrug og elforbrug til tung proces, er virksomheden berettiget til at få udbetalt en andel af CO2-tilskuddet, der svarer til brændselsforbrugets andel af minimumsgrænsen.
Beløbet kan beregnes som brændselsforbrugets forholdsmæssige andel af det samlede CO2-tilskud.
Af administrative hensyn kan virksomheden i stedet vælge at foretage en ligedeling af minimumsgrænsen. Det vil sige, at der herved skal indgå 10.000 kr. af minimumsgrænsen i den betalte CO2-afgift.
Hvis aftalen kun vedrører brændselsforbrug kan minimumsgrænsen på 20.000 kr. medregnes fuldt ud.
For virksomheder, der er omfattet af en såkaldt brancheaftale, er der ingen minimumsgrænse.
Bemærk
Ordningen om tilskud til CO2-afgift bortfaldt pr. 1. januar 2014.
Se også
Se også afsnit E.A.4.8 om tilskud til dækning af energispareafgift af el mv.
Kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer mv.
Kvoteomfattede virksomheder skulle indtil 1. januar 2010 anvende de hidtil gældende regler for godtgørelse af CO2-afgift af energiforbrug til tung og let proces. Tilsvarende princip gjaldt for kvoteomfattede virksomheder, der havde en procesaftale med Energistyrelsen om energieffektivisering og som dermed var berettiget til at få udbetalt tilskud til CO2-afgift af brændselsforbrug indtil 1. januar 2010.
Anmodning om godtgørelse af CO2-afgift og udbetaling af tilskud til CO2-afgift for perioden indtil 1. januar 2010 skal derfor ske efter de hidtil anvendte regler.
Opgørelse af godtgørelsesberettiget CO2-afgift for perioden 2005-2009
Nedenfor er beskrevet de grundlæggende regler herunder betingelser for yderligere godtgørelse af CO2-afgift af brændselsforbrug til mineralogiske processer for perioden 2005-2009.
Kvoteomfattede virksomheder er berettiget til at få tilbagebetalt CO2-afgift for 2005-2009. Se CO2AL § 8 b.
Se også
Se også afsnit E.A.4.6.6 om mineralogiske processer mv.
Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen og varerne er anvendt direkte til processer, som er omfattet af proceslisten.
Godtgørelse af CO2-afgift for perioden 2005-2009 omfatter afgift, som ikke er godtgjort virksomhederne efter andre regler eller dækkes af statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift. Der ydes kun godtgørelse for brændselsforbrug, som tillige er berettiget til delvis godtgørelse af CO2-afgift efter CO2AL § 8 a.
Ordningen med godtgørelse af CO2-afgift i medfør af CO2AL § 8 b indebærer, at der i sammenhæng med godtgørelsen ikke skal foretages regulering af allerede opnået godtgørelse og CO2-tilskud opgjort efter de hidtidige regler. Det samme gælder beregning af eventuel overskudsvarmeafgift efter CO2-afgiftsloven.
I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg har forsynet både godtgørelsesberettiget anvendelse og anden anvendelse i virksomheden, fordeles energien efter de principper og regler, som allerede anvendes i tilfælde med afgiftsmæssigt blandet energiforbrug.
Opgørelsen af godtgørelsen skal så vidt muligt være baseret på energimålinger. Hvis virksomheden ikke har de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder den dokumentation, som Skattestyrelsen ønsker fremlagt.
Dokumentationen skal sandsynliggøre, at virksomheden ikke opnår en større godtgørelse af afgift, end hvis der var foretaget måling.
Virksomheden skal med henblik på godtgørelsen foretage separat opgørelse for hver type brændsel og for hvert kalenderår.
For at opnå godtgørelse skulle virksomhederne ansøge om dette senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til Skatteforvaltningen senest denne dato, kan ikke opnå godtgørelse.
Se også
Se også PAVL, elektroniske udgave version 5.3 - Dato: 23/01/2012 for yderligere oplysninger om de dagældende regler og praksis.
Tung proces 2010-2013
Momsregistrerede virksomheder kunne i perioden 2010-2013 opnå en godtgørelse på 57,3 pct. i afgiften på elektricitet efter CO2-afgiftsloven, den såkaldte energispareafgift, af forbrug af afgiftspligtig elektricitet, der blev anvendt de processer, der er beskrevet i proceslisten.
Betingelser
Den dagældende CO2AL § 9, stk. 2, indeholdt en række betingelser mv. for at der kunne opnås godtgørelse af energispareafgift:
Godtgørelsen omfattede kun afgiftspligtig elektricitet, der blev anvendt direkte i forbindelse med de nævnte processer i listen, dvs. nr. 3, 4, 6, 11, 13 og 14 samt nr. 15-37. Der blev ikke ydet godtgørelse af andet energiforbrug i virksomheden efter denne bestemmelse.
Forbrug af afgiftspligtig elektricitet til ventilation i forbindelse med nr. 15-37 var omfattet af godtgørelsen af energispareafgift.
Virksomheder, der forbrugte afgiftspligtig elektricitet direkte til fremstilling af varme til anvendelser nævnt i proceslisten, kunne få godtgjort 57,3 pct. af den ikke godtgjorte energispareafgift af elektriciteten.
-
Krav til produktionens størrelse
For nr. 2-37 var godtgørelse af energispareafgift betinget af en årlig produktion af varer omfattet af proceslisten på mindst 10 ton.