Indhold

Afsnittet beskriver en situation, hvor beskæring af fradrag kan undgås.

Afsnittet indeholder:

  • Finansiering som mellem uafhængige parter
  • Konkret vurdering
  • Soliditetsgraden i branchen
  • Lånetilbud, kreditværdighedsanalyser mv.
  • Konkrete forhold i låneaftalen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Finansiering som mellem uafhængige parter

Selvom den koncerninterne gæld i det konkrete tilfælde overskrider grænserne i SEL § 11, stk. 1, kan selskabet undgå en beskæring af fradragsretten, hvis selskabet godtgør, at lånet kunne være optaget hos en uafhængig ekstern finansieringskilde på samme vilkår. Se SEL § 11, stk. 1, 5. pkt. Det er således op til selskabet at påvise, at der ikke er tale om lån ydet på vilkår, der kun skyldes ejerkredsens kontrollerende indflydelse.

Konkret vurdering

Om der er tale om et lån, som kunne være ydet af en uafhængig part, vil afhænge af en konkret samlet vurdering.  Det centrale i denne vurdering er, om en uafhængig finansieringskilde under hensyn til selskabets kommercielle og økonomiske situation ville yde selskabet et tilsvarende lån på de givne vilkår. Heri ligger også, at lånet ville være ydet, uden at der stilles sikkerhed fra de kontrollerende ejere eller øvrige koncernselskaber.

I den konkrete vurdering af lånet indgår alle forhold, der kan være af betydning for optagelse af lån og lånevilkår på det fri marked. Det afgørende tidspunkt er også i denne sammenhæng indkomstårets udløb.

Soliditetsgraden i branchen

Ved vurderingen af om der er tale om et lån, som kunne være ydet af en uafhængig part, kan der blandt andet henses til soliditetsgraden i den pågældende branche. Afviger forholdet mellem gæld og egenkapital således ikke fra den gennemsnitlige soliditetsgrad i branchen, vil dette normalt tyde på, at lånet kunne være ydet af en uafhængig part.

Kapitalforhold i de enkelte brancher er således et hensyn, der kan indgå i den konkrete vurdering af, om der skal ske en beskæring af fradragsretten for renter og kurstab på koncerninterne lån. Således vil der i brancher, hvor der i lovgivningen er fastsat særlige solvenskrav - som fx banker - normalt være adgang til at foretage fradrag, selv om forholdet mellem gæld og egenkapital opgjort efter SEL § 11 overstiger 4:1. Denne adgang til at foretage fradrag gælder på samme måde for filialer af udenlandske kreditinstitutter, idet det som udgangspunkt forudsættes, at forholdet mellem gæld og egenkapital i filialen som opgjort efter SEL § 11 ikke er lavere end i det udenlandske kreditinstitut selv, medmindre det udenlandske kreditinstitut er etableret for at drive filialer i andre lande.

Lånetilbud, kreditværdighedsanalyser mv.

Ved vurderingen af låneforholdet kan der bl.a. tages hensyn til, om der foreligger et (reelt) eksternt lånetilbud fx fra en uafhængig bank. Der kan også tages hensyn til eventuelt udarbejdede kreditværdighedsanalyser, og om en ekstern långiver ville stille yderligere lån til rådighed for at beskytte allerede ydede lån, eller om en sådan långiver ville afstå fra at yde yderligere lån.

Konkrete forhold i låneaftalen

Ved bedømmelsen kan der også tages hensyn til de konkrete forhold i låneaftalen. I OECD's rapport om tynd kapitalisering af 26. november 1986 omtales følgende momenter, der bl.a. kan tages i betragtning:

  • Om selskabet (også) havde et meget højt forhold mellem gæld og egenkapital, før lånet blev ydet, eller dette forhold blev meget højt som følge af lånet
  • Om lånet tilgodeser et langfristet finansieringsbehov hos selskabet,
  • Om der er særlige forudsætninger med hensyn til forholdet til egenkapitalen, fx at forholdet mellem gæld og egenkapital opretholdes, om lånet er ydet i forbindelse med, at selskabet har lidt betydelige tab,
  • Om renten på lånet er afhængig af selskabets resultat,
  • Om lånet er konvertibelt
  • Om renten på lånet er urimeligt høj
  • Om lånet i henseende til rentebetaling eller tilbagebetaling af selve lånebeløbet er efterstillet selskabets øvrige kreditorer (herunder uafhængige långivere),
  • Om der ikke er nogen aftale om, på hvilket tidspunkt lånet skal betales tilbage, eller om tilbagebetalingen er afhængig af selskabets indtjening

Tilstedeværelse af ét af disse momenter kan være en vigtig, men ikke nødvendigvis afgørende faktor, ved vurderingen af, om fradragsretten skal beskæres. Jo flere momenter, der er til stede, jo større vil sandsynligheden være for, at der ikke er tale om et reelt lån, der kunne være ydet af en uafhængig part, og at fradragsretten derfor skal beskæres.

Et selskab er ikke afskåret fra at godtgøre, at långivningen kunne være ydet af en uafhængig part, selvom et eller flere af disse momenter er til stede. Tilsvarende har selskabet - i tilfælde af at ingen af de nævnte momenter er til stede - ikke automatisk godtgjort, at selskabets finansiering kunne være ydet af en uafhængig part.

Godtgør datterselskabet, at lånet kunne være opnået hos en uafhængig part, skal en beregnet fradragsbeskæring reduceres med summen af renteudgifter og kurstab på det lån, som kunne være opnået hos en uafhængig part. At lånet kunne være opnået hos en uafhængig part, skal kunne godtgøres både på tidspunktet for optagelsen af lånet og senere.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2008.171.SR

Et dansk investeringsselskab havde optaget et lån hos sit schweiziske moderselskab. Selskabet godtgjorde, at der ikke var tale om lån ydet på vilkår, der kun skyldtes ejerkredsens kontrollerende indflydelse. Skatterådet lagde vægt på, at det danske selskab kunne have optaget et lignende lån af samme størrelse hos en dansk bank, som var en uafhængig ekstern finansieringskilde. En lignende finansiering kunne således opnås mellem uafhængige parter. Det danske selskab ville ikke blive udsat for rentebegrænsning som følge af SEL § 11.