Indhold

Dette afsnit handler om flytning af leveringsstedet i perioden 2010-2012 til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet, selv om leveringstedet for anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikkeafgiftspligtige personer som udgangspunkt ikke var Danmark ifølge hovedreglen i ML § 16, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel
• Skematisk oversigt over leveringsstedsreglerne ved anden udlejning af transportmidler til ikkeafgiftspligtige personer
• Stedet for den faktiske benyttelse af udlejning af transportmidler.

Lovgrundlag

Lov nr. 1134 af 4. december 2009, § 3, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 er leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel til en ikkeafgiftspligtig person end korttidsudlejning her i landet, hvis transportmidlet faktisk benyttes her i landet og leverandøren er etableret udenfor EU."

Momssystemdirektivets artikel 59a, litra b har indtil 2015 følgende ordlyd:

"Med henblik på at udgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrencefordrejning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56 og 59, anse:

(...)

b) leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende udenfor Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted indenfor deres område."

Regel

Indtil 31. december 2012 fandt hovedreglen i ML § 16, stk. 4, anvendelse på anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikke-afgiftspligtige personer. Det betød, at leveringsstedet for anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikkeafgiftspligtige personer var dér, hvor leverandøren havde etableret stedet for sin økonomiske virksomhed.

I en overgangsperiode fra 1. januar 2010 til 31. december 2012 blev udnyttelseskriteriet anvendt på anden udlejning af transportmidler end kortidsudlejning, når kunden var en ikkeafgiftspligtig person og leverandøren var etableret udenfor EU.

Det betød, at leveringsstedet alligevel var Danmark for anden udlejning end korttidsudlejning af transportmidler til en ikkeafgiftspligtig person fra leverandører udenfor EU, hvis transportmidlet faktisk blev benyttet her.

Når leverandøren var etableret i et andet EU-land, fandt udnyttelseskriteriet ikke anvendelse. Det vil sige, at leveringsstedet blev fastlagt efter hovedregelen i ML § 16, stk. 4. Det vil sige, at hvis leverandøren var etableret i et andet EU-land, var leveringsstedet ikke Danmark, heller ikke selv om transportmidlet blev benyttet her.

Fra 1. januar 2013 gælder nye særregler for anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikkeafgiftspligtige personer. Se lov nr. 1134 af 4. december 2009 om ML § 21 b, stk. 2 og 3. Se evt. også afsnit D.A.6.2.8.11 om anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning (fra 2013).

Bemærk

Udnyttelseskriteriet fandt omvendt ikke anvendelse for danske leverandørers udlejning af transportmidler til ikkeafgiftspligtige personer, der udnytter transportmidlerne udenfor EU. Anden udlejning af transportmidler til ikkeafgiftspligtige personer fra leverandører i Danmark var derfor momspligtig i Danmark, også selv om transportmidlet blev benyttet udenfor EU. Se ML § 16, stk. 4.

Skematisk oversigt over leveringsstedsreglerne ved anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikkeafgiftspligtige personer

Nedenstående tabel viser leveringsstedet ved anden udlejning af transportmidler til ikkeafgiftspligtige personer efter overgangsbestemmelsen (udnyttelseskriteriets anvendelse).

Stedet for den faktiske benyttelse af udlejning af transportmidler

Ved stedet for den faktiske benyttelse af transportmidler forstås det sted, hvor transportmidlet overvejende er tiltænkt anvendt, men samtidig også hvor det overvejende faktisk anvendes.