Indhold

►Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de forhold, som kan indgå i vurderingen af, om der kan ske nedsættelse af en bøde i en skattestraffesag.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Gerningsmandens økonomiske forhold og betalingsevne
  • Gerningsmandens personlige og sociale forhold
  • Sagsbehandlingstid
  • Forsøg
  • Medvirken
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

I skatte- og afgiftsstraffesager, der afgøres administrativt med et bødeforlæg, er udgangspunktet for sanktionsudmålingen henholdsvis en normalbøde eller en ordensbød, se A.C.3.5.2. og A.C.3.5.3.

Den konkrete sanktion i form af bødestraf kan blive mindre eller større end normalbøden, afhængig af formildende henholdsvis skærpende omstændigheder ved overtrædelsen. Normalbøden vil som udgangspunkt ikke blive nedsat i sager vedrørende forsætlig unddragelse, ligesom forekomsten af en eller flere formildende omstændigheder ikke i sig selv er ensbetydende med, at normalbødeniveauet bør fraviges. Hvis vurderingen er, at normalbøden kan nedsættes på grund formildende omstændigheder, nedsættes den som udgangspunkt ikke til under halvdelen, selv om der er flere formildende omstændigheder.

Det følger af STRFL § 51, stk. 3, at der ved fastsættelse af bøder skal tages særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder tilsteder.

Det følger endvidere af STRFL § 80, at der ved straffens fastsættelse skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen.

I STRFL § 82 er angivet en række forhold, der i almindelighed skal indgå som formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse.

Gerningsmandens økonomiske forhold og betalingsevne

Normalbødeniveauet ved overtrædelse af skatte- og/eller afgiftslovgivningen afspejler, at der ved overtrædelsen er opnået eller har været mulighed for at opnå en uberettiget økonomisk vinding. Derfor tillægges gerningsmandens økonomiske forhold og betalingsevne i praksis som udgangspunkt mindre vægt ved vurderingen af, om bøden kan nedsættes.

Se STRFL § 51, stk. 3, jf. § 80, stk. 2. Se STRFL § 82, stk. 1, nr. 6.

Dette ses også at være afgørende i forbindelse med domstolenes fastsættelse af tillægsbøde i skatte- og afgiftsstraffesager:

Se U.2003.349H, hvor Højesteret udtalte, at det i sager om grove overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen er fast praksis som tillægsstraf at idømme en bøde, der er udmålt i forhold til den økonomiske vinding, og at ringe eller manglende betalingsevne på domstidspunktet som udgangspunkt ikke vil kunne føre til, at en sådan tillægsbøde gøres betinget.

Se hertil fx SKM2011.291.VLR hvor retten ikke tillagde det betydning ved udmåling af tillægsbøden, at T var på kontanthjælp og sygemeldt, ligesom hun havde en gæld på ca. 1,6 mio. kr., som hun ikke havde mulighed for at afdrage på. Retten henviste i den forbindelse til, at T havde opnået en ikke ubetydelig økonomiske vinding.

I sager med grov uagtsomhed, hvor en virksomhed er ophørt fx ved konkurs, og hvor indehaveren på tidspunktet for sagens afgørelse er folkepensionist eller lønmodtager, kan der ske nedsættelse af bøden med halvdelen efter en konkret vurdering af gerningsmandens økonomiske situation efter virksomhedens ophør og den pågældendes udsigter for fremtiden.

Ved groft uagtsomme overtrædelser, hvor det unddragne beløb er af betydelig størrelse, og unddragelsen vedrører engangsindtægter, skal bøden fastsættes således, at der er balance mellem dennes størrelse og strafværdigheden af handlingen/overtrædelsen. Dvs. der skal ske en efter omstændighederne både totalt og relativt betydelig nedsættelse af bøden. Se fx SKM2003.402.ØLR om salg af virksomhed.

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Derudover kan det inddrages i vurderingen af, om straffen skal nedsættes, at gerningsmanden, efter den strafbare handling er fuldbyrdet, har genoprettet den forvoldte skade ved gerningen eller søgt den genoprettet ved tilbagebetaling af det unddragne beløb. Se STRFL § 82, nr. 11.

Se SKM2019.475.VLR, hvor tillægsbøden ikke blev nedsat. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at tiltalte godt vidste, at han skulle betale skat af aktieavancen, havde afsat midler hertil og først betalte den unddragne skat, da skattemyndighederne rettede henvendelse til ham. Se også SKM2006.123.VLR, TfK2010.960.VLD, SKM2015.306.ØLR og SKM2013.878.ØLR.

Se SKM2003.5.VLR, hvor retten undtagelsesvis nedsatte tillægsbøden til 1/10 under henvisning til, at daværende ToldSkat var blevet fyldestgjort for den unddragne moms, før tiltalte gik konkurs. Se også SKM2013.427.ØLR og SKM2011.754.ØLR.

Hvis der også foreligger andre formildende omstændigheder kan der efter en konkret vurdering ske nedsættelse af bøden under henvisning til, at den unddragne skat er betalt, hvis forholdet er begået ved grov uagtsomhed.

I sager vedrørende forsætlig unddragelse, hvor der i øvrigt foreligger andre formildende omstændigheder, skal gerningsmanden have foretaget ekstraordinære anstrengelser, som overstiger gerningsmandens økonomiske ydeevne, fx dokumenterbar optagelse af lån eller ekstra arbejde, for at der kan ske nedsættelse af normalbøden under henvisning til, at den unddragne skat er betalt.

Gerningsmandens personlige og sociale forhold

Gerningsmandens almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen, samt hans bevæggrunde for denne tillægges som udgangspunkt mindre vægt i en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag, der kan afsluttes med bøde.

I sager med frihedsstraf kan gerningsmandens personlige og sociale forhold få betydning i forhold til, om straffen gøres helt eller delvist betinget, se STRFL § 80, stk. 2.

Se SKM2020.301.VLR, hvor frihedsstraffen blev gjort betinget bl.a. med henvisning til tiltaltes personlige forhold.

Se SKM2011.247.VLR, hvor tiltaltes personlige forhold ikke medførte, at straffen blev gjort betinget.

Hvis gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev begået, vil normalbøden som udgangspunkt blive nedsat i en administrativ skattestraffesag, se STRFL § 82, stk. 1, nr. 1.

Hvis gerningsmanden har høj alder og sædvanlig straf er enten unødvendig eller skadelig, kan der efter en konkret vurdering ske lempelse af straffen, se STRFL § 82, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen har et begrænset anvendelsesområde for skattestraffesager, der kan afsluttes administrativt med bøde, men den kan få betydning for sager, hvor der kan idømmes frihedsstraf. Det fremgår af forarbejderne til STRFL § 82, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslag L99, 2003/2004.

I skattestraffesager har der udviklet sig en praksis, hvorefter sager vedrørende forsætlig unddragelse, hvor der kan blive tale om frihedsstraf og gerningsmanden er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt fængselsstraf ikke kan afsones, kan afsluttes administrativt med en bøde beregnet som normal forsætsbøde, medmindre der foreligger en overtrædelse af STRFL § 289, hvilket er tilfældet, når unddragelsen er over 500.000 kr.

Hvis den skatte- eller afgiftspligtige har medvirket til sagens opklaring, uden at der er tale om selvanmeldelse, kan bøden efter en konkret vurdering nedsættes til halvdelen af normalbøden. I praksis kan der som udgangspunkt alene ske nedsættelse af normalbøden, hvis gerningsmanden fx af egen drift har bidraget til, at der kunne træffes afgørelse om forhold, der ellers ikke var indgået i sagen.

Se A.C.3.5.1.5 Selvanmeldelse.

Se SKM2013.878.ØLR, hvor tiltaltes medvirken under SKATs behandling af skattesagen ikke medførte nedsættelse af tillægsbøden.

Sagsbehandlingstid

Ved straffens fastsættelse kan det indgå som formildende omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden. Sagsbehandlingstiden kommer dog kun i betragtning som formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist, se STRFL § 82, stk. 2. Bestemmelsen omfatter overtrædelser begået efter den 1. januar 2022.

Det fremgår af forarbejderne til STRFL § 82, stk. 2, at det beror på en konkret vurdering, hvornår den tidsmæssige udstrækning af en sag udgør en krænkelse af artikel 6. Ved vurderingen af sagsbehandlingstidens rimelighed inddrages kriterierne: sagens kompleksitet, parternes adfærd og de relevante myndigheders adfærd. Ved vurderingen af myndighedernes adfærd lægges vægt på sagens betydning for sigtede eller tiltalte. Endelig beror vurderingen på en helhedsbedømmelse af sagen. Der kan ikke opstilles faste grænser for, hvad der forstås ved en »rimelig frist« efter EMRK artikel 6. Det vil afhænge af en samlet bedømmelse af sagens konkrete omstændigheder, hvorvidt sagsbehandlingstiden må anses for at være rimelig ud fra en vurdering af ovenstående momenter. Ud fra praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan det med en vis forsigtighed udledes, at hvis en retssag tager meget mere end 5 år i to instanser, vil sagsbehandlingstiden som udgangspunkt være problematisk i forhold til konventionen, men den kan dog retfærdiggøres konkret. Se lovforslag L14, 2021/2022.

For overtrædelser begået før den 1. januar 2022 er det overvejende udgangspunkt for praksis i administrative skattestraffesager, at bøden nedsættes til halvdelen af normalbøden, hvis alle sagens forhold er mere end 5 år gamle inden sagens afslutning.

Se SKM2017.25.VLR hvor retten fandt, at der ikke var grund til at nedsætte bøden på grund af den lange sagsbehandlingstid, da dette hovedsageligt skyldtes, at tiltalte havde påklaget forhøjelserne til Landsskatteretten.

Se også SKM2004.357.HR.

Det kan endvidere indgå som formildende omstændighed, at der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig. Se STRFL § 82, nr. 13. Se SKM2022.459.ØLR.  

Se også SKM2023.55.BR, hvor retten ikke fandt, at der var grundlag for efter straffelovens § 82, nr. 13 eller 14, at nedsætte bøden på grund af den tid, der var gået, siden forholdene blev begået. Overtrædelserne blev konstateret ved kontrolbesøg i marts 2018, anklageskrift var modtaget i retten i april 2022 og der blev afsagt dom i sagen i november 2022.

Forsøg

For forsøg udgør bøden normalt halvdelen af normalbøden. Se STRFL § 21, stk. 2. Dette gælder dog ikke sager omfattet af TDL § 74.

Der kan kun straffes for forsøg på forsætlige overtrædelser, og da der typisk er tale om erklærings- eller undladelsesforbrydelser, vil det være vanskeligt at bevise et forsøgsforsæt ved en førstegangs overtrædelse. Der straffes derfor typisk kun for forsøg i sammenhæng med fuldbyrdede overtrædelser for tidligere perioder.

Medvirken

For medvirken kan bøden efter en konkret vurdering af omfanget af medvirken nedsættes til halvdelen af normalbøden. Nedsættelse kan ske i de tilfælde, hvor den medvirkende kun har villet

  • yde en mindre væsentlig bistand, eller
  • styrke et allerede fattet forsæt,

samt når

  • forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller
  • en tilsigtet medvirken er mislykket.

Se STRFL § 23, stk. 1, 2. pkt.

Hvis der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed mellem dem. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker til overtrædelsen.

I smuglerisager, hvor flere i forening har begået overtrædelsen, beregnes dog en normalbøde for hver enkelt på grundlag af det samlede told- og afgiftsbeløb.

Se også

Afsnit A.C.3.8 for nedsættelse af bøden i sager med rådgiveransvar.

Overblik over bødefastsættelsen, hvor der er nedsættelsesgrund

Bemærk

Overblikket er alene vejledende. Se nærmere under omtalen af de enkelte nedsættelsesgrunde. Hvis vurderingen er, at normalbøden kan nedsættes på grund formildende omstændigheder, kumuleres nedsættelsesgrundene ikke, og normalbøden nedsættes som udgangspunkt ikke til under halvdelen, selvom der er flere formildende omstændigheder.

Hvis ...

Så ...

En virksomhed er ophørt fx ved konkurs, og indehaveren er på tidspunktet for sagens afgørelse folkepensionist eller lønmodtager og økonomisk trængt, og forholdet er begået ved grov uagtsomhed.  

Normalbøde x ½

Engangsindtægter, hvor unddragelsen er af betydelig størrelse

Normalbøden nedsættes betydeligt, så den svarer til strafværdigheden af overtrædelsen.

Se oversigt over domme nedenfor.

Enkeltstående overtrædelser

Normalbøde x ½.

Gerningsmanden har genoprettet skaden, og der foreligger andre formildende omstændigheder. Ved forsætlig unddragelse skal der være foretaget ekstraordinære anstrengelser.

Normalbøden x 2/3

Gerningsmanden er under 18 år

Normalbøde x ½

Gerningsmanden er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt fængselsstraf ikke kan afsones.

Kan afsluttes administrativt med en bøde beregnet som normal forsætsbøde, hvis unddragelsen er under 500.000 kr.

Unddragelse over 500.000 kr. straffes som udgangspunkt med frihedsstraf og tillægsbøde, jf. STRFL § 289.

Gerningsmanden har medvirket til sagens opklaring fx ved af egen drift at have bidraget til, at der kunne træffes afgørelse om forhold, der ellers ikke var indgået i sagen.

Normalbøde x ½.

Sagsbehandlingstid:

Forhold begået før den 1. januar 2022, hvor alle forhold mere end 5 år gamle

Normalbøden x ½.

Forsøg

Forsøg på smugleri efter TDL § 74:

Normalbøde x ½

Normalbøde uden nedsættelse

Medvirken i mindre grad:

Flere indehavere af virksomhed:

Smugleri foretaget af flere i forening:

Normalbøde x ½.

Normalbøden kan fordeles.

Normalbøde til hver enkelt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.357.HR

T var i landsretten dømt i en sag om skattesvig, hvor det offentlige blev unddraget 268.435 kr., og straffet med en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 250.000 kr. Højesteret udtalte, at der, uden at det skyldtes T´s forhold, var forløbet ca. 8 år fra hans indsendelse af den urigtige selvangivelse og ca. 5½ år fra meddelelsen om, at han ville blive sigtet. Sagen "lå død" i en periode på ca. 2½ år af de 3 år, hvor sagen var hos kommunen. Frihedsstraffen blev gjort betinget.

Sagsbehandlingstid medførte betinget frihedsstraf.

U2003.349H

Højesteret udtalte, at det i sager om grove overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen er fast praksis som tillægsstraf at idømme en bøde, der er udmålt i forhold til den økonomiske vinding, og at ringe eller manglende betalingsevne på domstidspunktet som udgangspunkt ikke vil kunne føre til, at en sådan tillægsbøde gøres betinget.

Gerningsmandens betalingsevne.

Landsretsdomme

SKM2022.459.ØLR

T var tiltalt for forsætligt at have unddraget i alt 188.004 kr. i skat og 60.641 kr. i moms vedr. indkomstårene 2014-2016.


Byretten fandt T skyldig i tiltalen og idømte T en bøde på 430.000 kr. Sagsbehandlingstiden kunne ikke begrunde en reduceret bøde.


Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til halvdelen, til 215.000 kr., under henvisning til den meget lange sagsbehandlingstid, som hverken helt eller delvist kunne tilskrives Ts forhold. Bøden blev fastsat som en tillægsstraf til en tidligere afsagt dom af 13. februar 2018.

Bøden nedsat med ½ af normalbøden, jf. strfl. § 82, nr. 13.

SKM2020.301.VLR

T blev idømt 4 måneders fængsel og en tillægsbøde på 600.000 kr. for forsætligt at have unddraget 623.557 kr. i moms. T havde et alkoholmisbrug, var på kontanthjælp og var blevet diagnoseret med to alvorlige sygdomme. Landsretten gjorde frihedsstraffen betinget under henvisning til sagsbehandlingstiden og T’s personlige forhold.

Sagsbehandlingstid og personlige forhold medførte betinget frihedsstraf.

SKM2019.475.VLR

T blev idømt 40 dages fængsel og en tillægsbøde på 345.000 kr. for forsætligt at have unddraget det offentlige for 345.794 kr. i skat. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter tillægsbøden skal udmåles til et beløb svarende til det unddragne beløb. Retten lagde vægt på, at T ikke var selvanmelder, men havde forklaret, at han godt vidste, at han skulle betale skat af aktieavancen og havde afsat midler hertil og først betalte den unddragne skat, da skattemyndighederne rettede henvendelse til ham. På den baggrund kunne det forhold, at T efterfølgende betalte det unddragne beløb, og oplysningerne om hans personlige forhold ikke begrunde en nedsættelse af tillægsbøden.

Tilbagebetaling af det unddragne beløb og personlige forhold førte ikke til nedsættelse af tillægsbøde.

SKM2017.25.VLR

T blev idømt en bøde på 250.000 kr. for forsætligt at have unddraget for 156.068 kr. i skat. Retten fandt ikke grundlag for at nedsætte bøden på grund af den lange sagsbehandlingstid, da dette hovedsageligt skyldtes, at T havde påklaget forhøjelserne til Landsskatteretten.

Sagsbehandlingstid medførte ikke nedsættelse.

SKM2015.306.ØLR

T blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 1 år samt en tillægsbøde på 1.700.000 kr.  for at have unddraget fro 1.480.797 kr. i skat og 221.179 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten fandt ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget under henvisning til, at T havde betalt det unddragne beløb. Sagsbehandlingstiden, der var ca. 2½ år, fra SKATs indledning af sagen til landsrettens dom, kunne heller ikke føre til et andet resultat.

Tilbagebetaling af det unddragne beløb og sagsbehandlingstid førte ikke til strafnedsættelse.

SKM2013.878.ØLR

T blev idømt 9 måneders fængsel og en tillægsbøde på 1.250.000 kr. for at have unddraget 1.258.159 kr. i skat. Landsretten fandt ikke, at hverken sagsbehandlingstiden, T's medvirken under SKATs behandling af skattesagen eller det forhold, at T havde betalt det skyldige skattebeløb kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at tillægsbøden beregnes til en gang den samlede unddragne skat.

Tilbagebetaling af det unddragne beløb, sagsbehandlingstid og medvirken under sagens behandling førte ikke til nedsættelse af tillægsbøde.


SKM2013.427.ØLR

T blev dømt for forsætligt at have unddraget det offentlige i alt 378.465 kr. i skat. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 250.000 kr. Ved beregning af tillægsbøden blev der lagt vægt på, at T havde betalt den unddragne skat.

Tilbagebetaling af det unddragne beløb førte til nedsættelse af tillægsbøde.

SKM2013.292.VLR

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat for 2003 og 2004, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten på årsopgørelserne var for lave med 200.000 kr. for 2003 og 100.000 kr. for 2004, hvorved det offentlige blev unddraget mindst 113.742 kr. i skat.

T forklarede, at han var ansat som direktør i en virksomhed. Han fik 25.000 kr. netto om måneden. T kontaktede sin arbejdsgiver og dennes revisor og sagde, at han havde modtaget en årsopgørelse, som han vidste indeholdt nogle forkerte tal. Han havde den opfattelse, at det var hans arbejdsgivers pligt at indberette den korrekte løn. Han var ikke bekendt med, at han selv havde pligt til at indberette, at hans løn var anderledes, end det der stod på årsopgørelsen.

Byretten fandt ikke, at T ved at rette henvendelse til sin arbejdsgiver havde foretaget sig det fornødne, idet han overfor skattemyndighederne har haft pligt til at reagere på, at den i årsopgørelserne anførte indtægt var for lav.

T blev af byretten dømt efter anklageskriftet og straffen blev fastsat til en bøde på 167.000 kr., jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men bøden blev nedsat til 160.000 kr. i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.

Bemærk, at forholdet fra og med 2013 kunne være omfattet af reglerne om ansvarsfrihed pga. feltlåsning, hvis skatteyderen ikke vurderes at have haft indflydelse på den manglende indberetning fra arbejdsgiveren.

SKM2011.754.ØLR

T blev dømt for forsætligt at have unddraget det offentlige i alt 294.674 kr. i skat. Landsretten fastsatte straffen til 40 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 200.000 kr.  Ved fastsættelse af tillægsbøden blev der lagt vægt på, at T havde betalt den unddragne skat.

Tilbagebetaling af det unddragne beløb førte til nedsættelse af tillægsbøde.

SKM2011.291.VLR

T blev dømt for at have unddraget det offentlige 312.264 kr. i moms ved at have drevet uregistreret virksomhed. Med henvisning til den ikke ubetydelige økonomiske vinding, som T havde opnået, fandt Landsretten ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden under hensyn til T’s manglende betalingsevne.

Gerningsmandens betalingsevne.

Ikke ubetydelig økonomisk vinding.

SKM2011.247.VLR

T blev idømt 9 måneders fængsel og en tillægsbøde på 985.000 kr. for forsætligt at have unddraget i alt 399.492 kr. i skat, 510.176 kr. i moms og 75.514 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T oplyste under sagen, at hans privatliv var kaotisk med sygdom og tvangsauktion. Landsretten tiltrådte, at 6 måneder af frihedsstraffen blev gjort betinget under henvisning til sagens tidsmæssige forløb, herunder at sagen havde ligget stille hos anklagemyndigheden i ca. 1 år og 8 måneder.

Sagsbehandlingstid medførte delvis betinget frihedsstraf.

Personlige forhold medførte ikke nedsættelse.

TfK2010.960.VLD

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 1.615.439 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 862.597 kr.

T forklarede bl.a., at det udeholdte beløb var indtægt for arbejde, han havde udført, og at pengene var blevet indsat på en konto i Jersey. Det fremgik af sagen, at SKAT i 2006 havde modtaget materiale fra PBS vedrørende brug af udenlandske kreditkort i Danmark, og at SKAT herefter var påbegyndt identificeringen af ejerne af disse kort. Behandlingen af T's sag var herefter begyndt i oktober 2007, og kendelsen om ransagning af T´s bopæl var afsagt i april 2008, hvorefter der blev ransaget i juni 2008. I januar 2009 havde SKAT anmodet politiet om at rejse tiltale. T blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. SKL § 13, stk. 1, og blev straffet med fængsel i 7 måneder og en tillægsbøde på 860.000 kr., idet der blev lagt vægt på forholdets karakter, herunder størrelsen af det unddragne beløb. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Den omstændighed, at forholdene var begået i 2001, 2002 og 2003, kunne efter sagens forløb ikke føre til andet resultat. Det samme gjaldt den omstændighed, at T nu havde betalt den unddragne skat og efter sin forklaring havde fremskaffet kontoudtog fra Jersey.

Afvejning af, om der samlet set forelå strafformildende omstændigheder.

SKM2006.123.VLR

T blev tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81 ved med forsæt til at unddrage moms at have angivet for lidt i momstilsvar for perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001, hvorved der blev unddraget 1.036.112 kr. i moms. T blev endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 302.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig unddragelse af moms på 994.626 kr. og idømte T fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 950.000 kr.

Landsretten frifandt T for yderligere forhold, men fandt ham skyldig i urigtig momsunddragelse på 823.155 kr., hvoraf 812.015 kr. udgør forsætlig unddragelse. T blev under hensyn til den ufyldestgørende beskrivelse af overtrædelsen af straffelovens § 302 frifundet for dette forhold. T blev idømt fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 800.000 kr.

Selv om momsbeløbet var betalt, fastsatte landsretten tillægsbøden efter sædvanlig praksis.

SKM2003.402.ØLR

T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af skattelovgivningen ved for 2 indkomstår ikke at have selvangivet fortjeneste på 1.261.000 kr. fra aktieindkomst og renteindtægter på 13.721 kr. fra en mellemregningskonto, hvorved han unddrog sig skatter på tilsammen 502.239 kr. T havde i "Formueoplysninger" for salgsåret skrevet, at anparterne var afhændet til anden side. Landsretten fandt det bevist, at T havde handlet uagtsomt ved at undlade at opgive fortjenesten ved salget af anparterne og renterne fra mellemregningskontoen. Landsretten lagde vedrørende fortjenesten ved salget af anparterne vægt på, at skattevæsenet, uanset oplysningerne i tiltaltes "Formueoplysning", ikke blev gjort bekendt med T's fortjeneste ved salget og heller ikke modtog indberetning herom fra anden side. Under hensyn til den ledsagende "Formueoplysning" og henset til, at fortjenesten ved salget af anparterne var en engangsindtægt, fandt byretten, at straffen, straffen efter den afvejning, der skal foretages mellem bødens størrelse og strafværdigheden af T's handling, burde nedsættes fra den påståede bøde, der af ToldSkat var nedsat med en tredjedel, til halvdelen af normalbøden ved groft uagtsomt forhold. Landsretten ændrede byrettens dom, således at T blev straffet med en bøde på 225.000 kr.

Engangsindtægt.

Bødenedsættelse da retten fandt, at der var tale om en engangsindtægt.

SKM2003.5.VLR

Tillægsbøden blev nedsat til 1/10 af den sædvanlige tillægsbøde, da det unddragne beløb var betalt, inden tiltalte gik konkurs.

Dommen er enkeltstående.

Se fx SKM2006.123.VLR
og TfK2010.960.VLD

Byretsdomme

SKM2023.55.BR

T blev idømt en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af pantbekendtgørelsen og chokolade- og sukkervareafgiftsloven. Byretten fandt ikke, at der var grundlag for efter straffelovens § 82, nr. 13 eller 14, at nedsætte bøden på grund af den tid, der var gået, siden forholdene blev begået. Overtrædelserne blev konstateret ved kontrolbesøg i marts 2018, anklageskrift var modtaget i retten i april 2022 og der blev afsagt dom i sagen i november 2022.

Sagsbehandlingstid medførte ikke nedsættelse.
◄