Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser for et arveafkald, hvor betingelserne i BAL § 5, stk. 1, ikke er opfyldt efter skifterettens afgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der får (yderligere) arv som følge af arveafkald, og hvor skifteretten ikke har anset betingelserne i BAL § 5, stk. 1, for opfyldt.

Regel

Skifteretten beregner ikke boafgift af (yderligere) arv, når

  • en arving har givet arveafkald for (noget af) sin arv, og
  • skifteretten ikke anser afkaldet for omfattet af BAL § 5, stk. 1.

Afkaldsbeløbet bliver anset for en gave fra afkaldsgiver til modtager og er i stedet for omfattet af

  • gaveafgift, hvis afkaldsgiver og modtager er omfattet af personkredsen, hvor gaveafgift kan beregnes. Se BAL afsnit II.
  • indkomstskattepligt for modtageren, hvis afkaldsgiver og modtager ikke er omfattet af nævnte personkreds. Se SL § 4, litra c.

Bemærk

Det er skifterettens kompetenceområde, om et arveafkald er omfattet af BAL § 5, stk. 1, eller ikke. I tilfælde af tvivl skal skifteretten spørges om, hvad retten har afgjort.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdom

SKM2009.175.HR

Ved denne kendelse tager Højesteret stilling til, hvilke krav, der kan stilles til en meddelelse om arveafkald over for skifteretten i medfør af BAL § 5, stk. 4, 1. pkt. og DSL § 32, 1 pkt. Kendelsen er på flere punkter principiel.

Højesteret fastslår generelt, at en meddelelse om arveafkald til skifteretten kan gives særskilt eller i en boopgørelse. Ved en skriftlig meddelelse om arveafkald skal arvingens underskrift være anført, eller også skal der være vedlagt dokumentation for fuldmagt. En sædvanlig skiftefuldmagt giver ikke fuldmagt til på arvingens vegne at give arveafkald.

Vedrørende tidspunktet for meddelelse af et arveafkald fastslår Højesteret generelt, at et arveafkald skal være meddelt senest samtidig med indgivelse af boopgørelse eller ved udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelse. Samtidig anføres, at ordet "indsendes" i DSL § 32, 1. pkt. og BAL § 10, stk. 1, ikke indeholder krav om, at boopgørelsen skal være afleveret (modtaget) på skifterettens kontor inden fristens udløb. Højesterets kendelse tilsidesætter herved UfR 2004, 888 V, hvor landsretten omvendt fastslog, at boopgørelse - og dermed arveafkald - skulle være modtaget i skifteretten inden udløbet af fristen.

I den konkrete sag indeholdt boopgørelsen, der var underskrevet i henhold til sædvanlig skiftefuldmagt, meddelelse om arveafkald. Meddelelsen var ikke vedlagt nogen form for dokumentation vedrørende arveafkaldene. Der blev først efterfølgende fremsendt underskrevne erklæringer fra arvingerne om arveafkald, og fristen for meddelelse af arveafkald var derfor sprunget. Omvendt var selve boopgørelsen indsendt rettidigt, idet boopgørelsen var afsendt inden fristens udløb.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets kendelse af 27. juni 2008, men med en anden begrundelse, idet Vestre Landsret havde lagt vægt på, at boopgørelsen var modtaget for sent, jf. også ovennævnte UfR 2004, 888 V.