Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår et dødsbo kan udlægges som boudlæg.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Dødsboets værdier
• Hvem får dødsboet udlagt?

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter afdøde personer. Se DSL § 18.

Regel

Et bo kan udlægges som boudlæg, hvis dødsboets værdier ikke overstiger den aktuelle beløbsgrænse. Se DSL § 18, stk. 1. I særlige tilfælde kan skifteretten bestemme, at dødsboet udlægges som boudlæg, selvom værdigrænsen er overskredet, eller at dødsboet i stedet skal behandles efter andre regler i dødsboskifteloven. Se DSL § 18, stk. 2 og stk. 3.

Beløbsgrænsen i § 18, stk. 1, udgør et grundbeløb på 25.000 kr., der reguleres årligt. For 2023 udgør beløbsgrænsen 49.000 kr.

Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal ske. Se DSL § 21, stk. 1 og 2, samt afsnit C.E.15 om, hvor meget beløbet er reguleret til for de enkelte år.

Dødsboet udlægges uden skiftebehandling. Se DSL § 18, stk. 1. Det vil sige, at dødsboet ikke skal betale boafgift af formuen, men alene en retsafgift.

Dødsboets værdier

Med dødsboets værdier forstås: "Værdien af dødsboets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter ved begravelsen, dødsboets behandling og af gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde", der ikke overstiger værdigrænsen. Se DSL § 18, stk. 1.

Hvis der er tvivl om størrelsen af dødsboets værdier, eller hvis disse er betydelige, kan skifteretten bestemme, at dødsboet i stedet skal behandles efter andre regler i dødsboskifteloven. Se DSL § 18, stk. 3.

Hvem får dødsboet udlagt?

Skifteretten bestemmer, hvem der får dødsboet udlagt. Det er normalt til nærmeste pårørende, men udlægsmodtageren kan fx også være en institution. Betingelsen er, at modtageren betaler udgifterne til begravelsen og dødsboets behandling. Ud over de områder, der er nævnt i DSL § 19, stk. 1 og 2, hæfter modtageren ikke for afdødes gæld.