Undtagelsen bortfaldt den 1. januar 2011 som følge af bortfaldet af momsfritagelsen og lønsumsafgiftspligten for administration af fast ejendom samme dato, jf. lov nr. 520 af 12. juni 2009 og lov nr. 1361 af 8. december 2010.

Grundejer-, ejerlejligheds- og andelsboligforeninger er lønsumsafgiftspligtige som anden økonomisk virksomhed, da de fungerer som administrationsselskaber, der afsætter ydelser mod vederlag til medlemmerne, se B.1.2.

SKAT har i SKM2010.712.SKAT meddelt, at praksis om at andelsboligforeninger er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed ikke kan opretholdes efter at Landsskatteretten i SKM2010.792.LSR har fundet, at en andelsboligforenings levering af brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift må sidestilles med udlejning af fast ejendom, der er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.