Når der skal tages stilling til, om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden til den skattepligtiges private økonomi, ses der på, hvad beløbet er anvendt til.

Hævning til privat forbrugHævninger, der anvendes til dækning af den skattepligtiges private forbrug, herunder hævninger til betaling af personlige skatter skal anses for hævet i hæverækkefølgen. Fra praksis kan henvises til SKM2006.555.LSR hvor et udlån i virksomhedsordningen ikke blev godkendt, da udlånet blev anset for at tilgodese skatteyders interesser, i et af ham kontrolleret selskab, der drev anden virksomhed jf. VSL § 1 stk. 1. Se endvidere SKM2001.201.LR, hvor Ligningsrådet blev spurgt, om der uden skattemæssige konsekvenser, kunne udlånes af midler opsparet i virksomheden under virksomhedsordningen til en datter til finansiering af et hus. Ligningsrådet fandt, at udlånet ikke var erhvervsmæssigt, men udelukkende af privat karakter. Beløbet svarende til fordringens værdi ville derfor blive anset for overført i den almindelige hæverækkefølge, jf. VSL § 5. Se også SKM2001.202.LR, hvor Ligningsrådet fandt, at udlån fra landbrugsvirksomhed under virksomhedsordningen, til et 100 pct. ejet anpartsselskab ikke kunne anses for erhvervsmæssigt, og derfor ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

Anskaffelse af aktier m.v.Hvis aktier m.v. erhverves for virksomhedens midler, anses et beløb svarende til aktiernes værdi for overført til den skattepligtige efter hæverækkefølgen i VSL § 5, medmindre de er posteret på mellemregningskontoen. De finansielle aktiver, som er nævnt i VSL § 1, stk. 2, jf. E.G.2.1.5, må altid indgå i den skattepligtiges privatøkonomi. Det er uden betydning, om der er tale om en midlertidig investering af likvide midler i disse værdipapirer. Købesummen må i alle tilfælde anses for hævet og overført til den skattepligtige. Et efterfølgende salg af værdipapirerne vil derfor blive behandlet helt på linje med salg af andre aktiver, der er placeret uden for virksomhedsordningen. Om mulighed for omgørelse se SKM2001.289.LR.

Faglige kontingenterKontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger kan ikke fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1, jf. LL § 13. Udgiften kan derfor alene fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis virksomheden betaler et sådant kontingent, anses det for hævet i hæverækkefølgen. Se endvidere SKM2005.300.LSR.

Andre udgifterAf andre udgifter, der som udgangspunkt må betragtes som private, kan f.eks. nævnes bøder, der idømmes af det offentlige, erstatningsydelser, der udredes på grund af indehaverens forsætlige eller groft uagtsomme erstatningspådragende handlinger, samt pålagte inkassoomkostninger, når disse udgifter ikke er en følge af udøvelsen af erhvervsvirksomheden.

I SKM2005.17.LR fandt Ligningsrådet, at hvis midler hæves fra virksomheden og indskydes på en etableringskonto, vil der være tale om overførsel af midler fra virksomheden til privatsfæren, jf. VSL § 5.

Ikke afgørende, om udgiften er fradragsberettigetVed afgrænsningen er det ikke afgørende, om der er fradragsret for udgiften. Det afgørende er, om udgiften vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter kan f.eks. kun fradrages med 25 pct. af de udgifter, der afholdes. De resterende 75 pct. anses dog også for en udgift, der vedrører virksomheden. Udgiften kan derfor betales af virksomheden, men ikke fradrages ved opgørelsen af indkomsten. Etableringsudgifter, formueudgifter m.v., der vedrører virksomheden, kan afholdes af virksomheden, også selv om de ikke er fradragsberettigede.