Af VSL § 13, stk. 4, fremgår det, at når der efter virksomhedsskatteloven overføres underskud til modregning i kapitalindkomst eller personlig indkomst uden for virksomhedsordningen, modregnes samtidig et tilsvarende beløb i den skattepligtige indkomst. Efter personskatteloven opgøres indkomstarterne særskilt, og kapitalindkomst og personlig indkomst har alene betydning for bundskat, mellemskat og topskat. Modregningen af virksomhedsunderskud har tillige betydning for de kommunale skatter.