Dato for udgivelse
18 Apr 2024 14:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Feb 2024 15:56
SKM-nummer
SKM2024.228.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-42000/2022-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skattepligtig, udland, fraflytning, indsætninger på bankkonto
Resumé

En skatteyder blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark, idet landsretten fandt, at skatteyder ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde haft til hensigt at bosætte sig og forblive bosat i udlandet i indkomstårene 2009 og 2010.

Landsretten fandt desuden, at skatteyder skulle beskattes af en udgiftsafholdelse i skatteyders selskab, og at skatteyder skulle beskattes af nogle indsætninger på sin bankkonto.  

Reference(r)

Personskatteloven § 3

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.A.2.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.F.1.2.3

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten, j.nr. 13-0195409, offentliggjort

Byrettens dom SKM2022.509.BR

Appelliste

Parter

A

(v/advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Rune Bo Holm Schønsted, prøve)

Retten i Lyngby har den 27. september 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS7422/2021-LYN).

Landsdommerne Karen Hald, Morten Christensen og Berit Holmelund (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010 nedsættes med 1.701.585 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet Departementet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at A ved udfyldelse af blanketten "Anmeldelse om udrejse" oplyste, at han flyttede til Y1-land pr. 25. august 2009. Der blev ikke anført en adresse i Y1-land i anmeldelsen. Udlandsopholdets forventede varighed blev angivet til 2-3 år, og der blev svaret benægtende på et spørgsmål om, hvorvidt der bevaredes fuld rådighed over den hidtidige bopæl i Danmark.  

Af lejekontrakt af 1. januar 2010 mellem A og PS vedrørende lejemålet beliggende Y2-adresse, fremgår, at A skulle leje boligen for minimum 24 måneder fra aftalens dato til en månedlig leje på 595 (red.fjernet.valuta). Der er vedrørende dette lejemål tillige fremlagt faktura af 31. december 2009 for forbrug af el og gas på adressen for perioden 1. april 2010 til 30. juni 2010.

Af lejekontrakt af 1. marts 2010 mellem G1-virksomhed. og A på vegne af "G2-virksomhed eller ordre" vedrørende Y3-adresse, fremgår, at lejemålet skulle træde i kraft den 1. marts 2010 og ophøre "jf. aftale angående køb af anparter i G1-virksomhed".

Af en hensigtserklæring fremgår, at den er underskrevet af A for både G3-virksomhed og G4-virksomhed. henholdsvis i Y4-by den 23. og i Y5-by den 25. marts 2010.

NF skrev den 19. marts 2011 i en mail til A, sendt c.c. til (red.fjernet.mail) og (red.fjernet.mail1), følgende vedrørende Y3-adresse: 

"Hej A

Vi har nu forsøgt at kontakte dig i hele ugen der gået, uden du vender tilbage.

Vi havde en aftale om at du skulle vende tilbage efter (red.fjernet.event) så vi kunne få det sidste på plads omkring overdragelsen. Håber du er i gang med at klargøre huset til overdragelse.

Vi har en person som skal bruge nøglen i næste uge, hvordan får vi den overdraget.

Vi skal have styr på de sidste ting inden udlejningen påbegyndes 1 apr.

SC skal til Y6-by den 2. april og gennemgå huset med udlejer. …"

A svarede hertil i mail af 20. marts 2011 følgende: 

"Kære SC & NF

Jeg har tænkt meget over jeres seneste tilbud på erstatning, men jeg kan ikke se det er fair på nogen måde for mig.

Jeg har på alle måder prøvet at være hjælpsom men jeg vil ikke stå tilbage med så store tab alene, jeg har i mange tidligere mails gjort opmærksom på mine udgifter til at få huset til bare at virke på minimum vilkår, og derefter mine omkostninger til Alarm mv.

jeg vil derfor fastholde mit tidligere krav fremsendt på mail til jer. i denne mail oplyste jeg også hvem mine advokater er som I bedes kontakte da jeg ikke tro vi opnår enighed i denne sag. indtil der findes en retslig afgørelse som siger andet, vil jeg blive boende i huset. vi kan dog forlige sagen med en betaling på 20.000 (red.fjernet.valuta1) og derefter har ingen af sagens parter nogen krav mod hinanden, og huset fraflyttes 3 dage efter pengene er deponeret hos min advokat, men den betingelse for udbetaling at jeg afleverer nøglerne og fraflytter frivilligt.

jeg har tidligere fremsendt hvilke af mine omkostninger dette dækker, og som i ved fra da i for 14 dage siden besigtigede huset, er grillen og kaffemaskinen fjernet.

Abbonomenter på internet, TV, Tlf og Alarm skal overdrages til jer, når enighed er opnået."

Der er under sagen fremlagt kontoudskrifter vedrørende Mastercardafregninger for G4-virksomheds/G5-virksomheds konto i F1-bank (konto nr. (red.fjernet.kontonummer)) for perioden 15. januar 2010 til 1. april 2011. Det fremgår heraf, at udskrifterne i hele perioden er stilet til "[anpartsselskabets navn], A, Y7-adresse". Posteringsteksterne på kontoudskrifterne vedrører blandt andet udgifter i Danmark til benzin, byggemarkeder, restaurantbesøg, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed og G9-virksomhed. Der er endvidere den 30. december 2010 en postering vedrørende "(red.fjernet.posteringstekst)".

F1-bank har i mail af 22. juli 2011 oplyst, at der til kontoen kun er udstedt ét kort, og at dette er udstedt til A. F1-bank har videre oplyst, at der kun kan trækkes på kontoen via kortet, enten ved brug i forretninger eller ved hævning i pengeautomater, hvor pinkoden skal indtastes. 

A har fremlagt kopi af et Y1-land kørekort med udstedelsesdatoen 7. december 2009 og adresseangivelsen "Y2-adresse". A har desuden fremlagt kopi af et nationalt identitetskort med udstedelsesdatoen 1. august 2009 og med angivelse af, at han er "Y1-land Citizen". 

Af en erklæring af 13. juli 2011 fra advokat SD vedrørende selskaberne G10-virksomhed og G11-virksomhed fremgår blandt andet, at “(red.fjernet.fremmedsprog)"

Der er herudover blandt andet fremlagt præsentationsmateriale fra G1-virksomhed. med fotos af ejendommen Y3-adresse, 2008-2009 samt udaterede privatfotos fra ejendommen.  

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. SC og OB har endvidere afgivet forklaring.

A har forklaret blandt andet, at han boede på Y7-adresse fra 1999, hvor huset blev bygget, og indtil 2009. Han er født og opvokset i Danmark og havde forud for den 25. august 2009 ikke boet i udlandet. Frem til 2007 var hans forretningsnetværk primært i Danmark. Da han i 2007 begyndte at arbejde med ejendomme, fik han forretningsforbindelser i udlandet. Hans mor, far og bror boede i Danmark, også efter at han selv var flyttet ud af landet.

I forbindelse med, at han skulle fraflytte Danmark, var han inde på kommunekontoret i Y8-by, hvor den kvindelige sagsbehandler sagde til ham, at han skulle udfylde en flytteblanket. Han vidste intet om processen. Sagsbehandleren udfyldte blanketten på sin computer og spurgte ham, hvor lang tid han skulle være væk, hvilket han på daværende tidspunkt ikke vidste. Han kan ikke svare på, hvorfor sagsbehandleren skrev "2-3 år" i oplysningsfeltet om "varighed". Han bemærkede ikke denne oplysning. Præsenteret for oplysninger i ankestævningen husker han, at sagsbehandleren havde sagt, at han kunne beholde sin stemmeret, hvis varigheden af udlandsopholdet ikke oversteg to år. I 2009 og 2010 var han vist med sikkerhed slet ikke i Danmark.

Han ved ikke, hvorfor hans Y1-land kørekort er udstedt, før lejekontrakten vedrørende lejemålet i Y9-by er underskrevet, eller hvorfor hans Y1-land ID-kort står som udstedt, før han meldte flytning fra Danmark. 

NF og SC ejede sammen med en "sleeping partner", NG, G1-virksomhed. Det var dem, som udlejede huset i Y6-by til ham på vilkår om, at han senest 12 måneder derefter skulle overtage selskabet. Der opstod imidlertid problemer med hæftelserne, som forhindrede salg af ejendommen. Han var derfor nødt til at finde en anden bolig. NF og SC indgik i forbindelse med fraflytningen en forligsaftale med ham, således som de drøftede i de under sagen fremlagte e-mails af 19. og 20. marts 2011. Han havde blandt andet haft udgifter til at få huset malet og etableret internet. NG betalte forligsbeløbet på mellem 17.000 og 19.000 (red.fjernet.valuta1) til ham. Han mener, at han fraflyttede ejendommen i slutningen af 2010, da han flyttede til Y10-land, hvorefter han brugte huset til forretning og som en slags sommerhus. NF og SC modtog lejemålet retur tre dage efter, at han havde fået forligsbeløbet. De under sagen fremlagte fotografier er egne privatoptagelser i huset i Y6-by og fotografier i det præsentationsmateriale, som G1-virksomhed. havde fået udarbejdet. De under sagen fremlagte forbrugsregninger m.v. vedrører den periode, hvor han boede i huset.

Baggrunden for, at hans bopælsadresse i lejekontrakten vedrørende lejligheden i Y10-land er angivet som "Y11-adresse" var, at udlejeren krævede, at der blev oplyst en adresse i Danmark, hvor han kunne kontaktes. Da han ikke havde en anden adresse, oplyste han denne virksomhedsadresse. Der lå intet i dét, og han har ikke boet på adressen, hvor G12-virksomhed havde til huse. Ejendommen var indrettet til kontorer og ikke beboelse. 

Han kan ikke forstå, at der er udarbejdet et personligt skatteregnskab for ham for år 2009, da han jo var fraflyttet Danmark i august 2009. Stedsangivelsen "Y1-land, den 22. juni 2010" i personerklæringen må i lyset af, at han på daværende tidspunkt var flyttet til Y12-land, skyldes, at han aldrig fik ændret sin adresse i CVR-registeret.

F1-bank havde udstedt et Mastercard til G4-virksomhed i henhold til aftalenr. (red.fjernet.kontonummer). Kortet lå i firmaet og blev anvendt af SM, som var byggeleder, og SM’s bror NS. De var ansat i et af koncernens andre selskaber, G12-virksomhed, der stod for ejendomsadministration. De anvendte kortet til betaling for småanskaffelser, f.eks. diesel til firmabiler, i butikker, hvor man typisk ikke får kredit. Han har aldrig selv brugt kortet.

På et tidspunkt havde han og G5-virksomhed (CVR-nr. ...11) kautioneret for G13-virksomhed. Han fik i forbindelse med indfrielse af dette selskabs gæld et tilgodehavende, som der blev afdraget på. Indbetalingerne på hans konto fra advokat MS er sådanne afdrag. Den udskrift af mellemregningskonto, der indgår i sagen, vedrører alene forholdet mellem ham og G5-virksomhed. Der blev ført mellemregningskonti for samtlige 62 selskaber i G14-virksomhed.

Det er hans hustru og ældste datter, der blandt andet fremgår af de private fotos fra huset i Y6-by. Hustruen og datteren kom på besøg hos ham.

SC har forklaret blandt andet, at han er uddannet (red.fjernet.uddannelser). Han stiftede G1-virksomhed. sammen med NF i forbindelse med et husprojekt i Y6-by. Det var et entreprenørfirma, som så ejede det hus, de ville udvikle. De fremlagte fotos er optaget på ejendommen. Vidnet udførte ikke selv renoveringen. De var projektudviklere og deltog i de nødvendige møder i byggeprojektet. De havde lokalt ansatte til at tage sig af byggestyringen. Det forekom, at han var dernede op til to-tre gange på en måned, hvorefter der kunne gå en hel måned, uden at han var på byggepladsen.

De blev færdige med at renovere huset lige omkring finanskrisens begyndelse. Da huset var blevet istandsat, blev det sat til salg. Huset blev dog på grund af finanskrisen ikke solgt. Y6-by var et af de sidste områder, som blev berørt af krisen.

Han er ret overbevist om, at enten han eller NF har udarbejdet lejekontrakten af 1. marts 2010 vedrørende huset, Y3-adresse, som er fremlagt i sagen. Det vurderer han navnlig på baggrund af kontraktens udseende og inventarlisten. Han kan ikke huske, om kontrakten blev underskrevet, men de må have indgået en aftale, for nøglerne til huset blev udleveret til A. Vidnet undrer sig dog over, at kontrakten ikke er underskrevet. Han husker ikke, om lejeforholdet trådte i kraft den 1. marts 2010, men det gjorde det formentlig.

Han husker, at A sendte en mail til dem i forlængelse af, at der ikke blev betalt husleje. Mailadresserne (red.fjernet.mail) og (red.fjernet.mail1) var vidnets. Det endte med, at han tog en flyver ned til Y6-by og adviserede politiet og en låsesmed. Da han kom ind i huset, traf han nogle andre end A i huset. Vidnet husker tydeligt, at A ikke var tilfreds med, at de tog "action" på restancen. Mailkorrespondancen drejede sig om afslutningen af mellemværendet. Vidnet vil ikke udelukke, at de har betalt noget for en alarm som led i en forligsmæssig løsning. 

OB har forklaret blandt andet, at han har et firma i Y12-land, hvor han bor. Firmaet renoverer lejligheder og huse. Han mødte første gang A i maj 2010 i Y6-by under filmfestivalen gennem en fælles bekendt. De fik en venskabelig relation, men efter nogen tid gik det ikke længere så godt mellem dem. Vidnet hjalp A med diverse praktiske ting, så som oprettelse af internet. Vidnet er ret sikker på, at A dengang boede i et hus i Y6-by. Vidnet har besøgt ham i villaen, som fremgår af fotos i sagen. Det er også i den villa, at vidnet hjalp A med at oprette internet. De sås en del hen over sommeren og sensommeren i 2010, hvor vidnet besøgte A i villaen. A fik også besøg af sin familie. A opholdt sig, så vidt vidnet husker, primært i Y12-land. Han har ingen ide om, hvor meget A måtte have været i Danmark i perioden fra maj til sensommeren 2010.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat  

For så vidt angår spørgsmålet om skattepligt til Danmark i årene 2009 og 2010 er landsretten også efter bevisførelsen for landsretten enig i byrettens begrundelse og resultat. Landsretten tiltræder herunder, at A har afgivet skiftende oplysninger om, hvor han befandt sig i andet halvår 2009, idet han i anmeldelsen fra august 2009 skrev, at han flyttede til Y1-land, hvorimod han under sagen har forklaret, at han i efteråret 2009 først var i Y13-land, hvorefter han tog til Y1-land, og derefter at han også var i Y14-land, før han tog til Y1-land. Selvom det efter bevisførelsen for landsretten må lægges til grund, at A i 2010 har tilbragt tid i Y12-land, tiltrædes det således, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at han ved anmeldelsen i august 2009 eller på et senere tidspunkt inden for den i sagen omhandlede periode havde til hensigt at bosætte sig og forblive bosat i udlandet. 

For så vidt angår spørgsmålet om indsættelserne i 2009 tiltræder landsretten, at det påhviler A at godtgøre, at de beløb, som han i 2009 modtog på sin konto fra advokat MS, angik beløb, der allerede var beskattet hos A, eller skattefrie midler. A har under sagen givet skiftende oplysninger om, hvad et eventuelt krav måtte bero på, idet han i landsretten har forklaret, at kravet opstod som følge af en kautionsforpligtigelse for selskabet G13-virksomhed, mens han tidligere har oplyst, at kravet opstod i forbindelse med salg af ejendommen på Y7-adresse. På denne baggrund tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at A ikke har løftet sin bevisbyrde.

For så vidt angår spørgsmålet om betalingerne i 2010 finder landsretten det også efter bevisførelsen for landsretten godtgjort, at A var den reelle ejer af og direktør for G4-virksomhed. på tidspunktet for overførslerne den 1. maj 2010 og den 10. september 2010. Landsretten har herved lagt vægt på navnlig, at hensigtserklæringen af 25. marts 2010 er underskrevet af A for begge selskaber, herunder "G4-virksomhed.", selvom selskabet først den 24. juni 2010 fik registreret navneændring til G4-virksomhed. Advokat SD’s erklæring af 13. juli 2011 vedrørende "G11-virksomhed." kan ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes herved navnlig, at advokaten har erklæret sig om forhold på tidspunktet for afgivelsen af erklæringen, det vil sige den 13. juli 2011, og at erklæringen vedrører et andet selskab end G4-virksomhed.

Der er endvidere lagt vægt på sammenfaldet mellem selskabets navn og A’s navn og på, at A ikke heroverfor har fremlagt oplysninger om ejerforholdene i det Y1-land selskab. Landsretten finder på det på den baggrund og i øvrigt af de af byretten anførte grunde ubetænkeligt at lægge til grund, at A foranledigede beløbene udbetalt til sig selv. Da det i øvrigt af A anførte, ikke kan føre til en anden vurdering, stadfæster landsretten i det hele byrettens dom. 

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 86.250 kr. til skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der herved taget hensyn til sagens omfang og forløb og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes. 

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 86.250 kr. til Skatteministeriet Departementet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.