Indhold

Afsnittet omhandler kategorisering af ejendomme med vådområder.

Vådområder er naturtyper, som i kortere eller længere tid er fugtige, våde eller helt står under vand, og hvorpå der ikke dyrkes hverken høj- eller lavintensive afgrøder. Områderne kan også være præget af bevoksninger, som tåler de fugtige bundforhold, men det vil være bevoksninger, der som udgangspunkt ikke har produktionspotentiale som skov, dels grundet træarterne, dels fordi arealerne er svære at drifte. Områderne kan være beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens § 3.

Hvis hele arealet på en ubebygget ejendom i landzone er et vådområde, skal ejendommen kategoriseres som landbrugsejendom.

Ved kategorisering af en bebygget ejendom i landzone, hvor kun en del af jorden er vådområde, afhænger vurderingen af, hvordan vådområdet bruges (fx om der er periodevis afgræsning), og hvordan ejendommen generelt bliver brugt.

En bebygget ejendom, som hovedsageligt består af vådområder, naturarealer eller arealer med ekstensiv drift, skal have en betydelig størrelse, for at kunne blive kategoriseret som en landbrugsejendom.

Eksempel på ejendom med vådområde

På en bebygget ejendom med beboelse på 15 hektar udgøres halvdelen af arealet af våde strandenge, som i dele af året står helt under vand. Det resterende areal drives ikke landbrugsmæssigt, og der er ikke erhvervsmæssigt husdyrhold på ejendommen. Ejendommen vil som udgangspunkt blive kategoriseret som ejerbolig, da der ikke er en landbrugsmæssig anvendelse eller skovdrift på ejendommen.