Dette afsnit beskriver reglen for, hvornår Toldstyrelsen kan yde godtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgifter i andre situationer end dem, som fremgår af EUTK art. 116, stk. 1, andet afsnit, art. 117, art. 118 og art. 119.

Godtgørelse eller fritagelse ydes af hensyn til rimelighed, når der er opstået toldskyld under særlige omstændigheder, hvor debitor ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Se EUTK art. 120, stk. 1.

Særlige omstændigheder foreligger, når det fremgår af sagens omstændigheder, at:

debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende der udøver samme aktivitet, og
såfremt disse omstændigheder ikke havde foreligget, ikke ville have lidt et tab som følge af opkrævningen af toldskylden.

Se EUTK art. 120, stk. 2.

Bemærk

I EUTK fremgår der ikke bestemmelser om, hvad der kan betegnes som særlige situationer. I de tidligere gennemførelsesbestemmelser (GB), var der i art. 900-903 oplistet særlige situationer, hvor Toldstyrelsen kunne træffe afgørelse om godtgørelse eller fritagelse, hvis debitor ikke havde begået urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Derfor skal der ske en konkret vurdering af sagens forhold efter EUTK art. 120, som må betegnes som en generel billighedsklausul.

I de tilfælde, hvor der er sket eksport eller tilintetgørelse under toldtilsyn, kan der ligeledes gives godtgørelse efter EUTK art. 120, hvis betingelserne i GF art. 180 er opfyldt. Se afsnit F.A.13.2.

Dette kunne fx være, hvis virksomheden har udført varerne uden afgivelse af udførselsangivelse, eller hvis varerne ikke er frembudt for udgangstoldstedet, og udførselsangivelsen dermed ikke har fået udgangsattest.

I disse tilfælde er varerne således eksporteret uden toldtilsyn, og godtgørelse er derfor yderligere betinget af, at der er bevis for, at varerne er blevet eksporteret fra Unionens toldområde, jf. GF art. 180, stk. 1.

EUTK art. 180, stk. 1, kommer derfor kun i anvendelse, når varer ikke er udført korrekt.

Dette vil også være tilfældet, hvis en privat skal have godtgørelse efter EUTK art. 118, idet disse ofte vil have sendt varen retur, inden der søges om godtgørelse.

Begreberne usædvanlig situation, urigtigheder og åbenbar forsømmelighed

Toldstyrelsen kan kun yde godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor der er tale om en usædvanlig situation, og hvor ansøgeren ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Usædvanlig situation:

En usædvanlig situation er, når sagens omstændigheder betyder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og derfor har lidt et tab på grund af opkrævningen. En påpasselig erhvervsdrivende, der kender de gældende regler, skal kunne bedømme, hvilke risici der findes på markedet og indkalkulere dem som normale handelsrisici.

En særlig situation kan også være fejl begået af toldmyndighederne eller alvorlige forsømmelser fra toldmyndighedernes eller Kommissionens side for så vidt angår anvendelsen af de gældende regler og kontrol med gennemførelsen af disse.

Se fx Højesterets dom, SKM2014.585.HR, hvori Højesteret anfører, at det forhold, at en importør fra et andet EU-land eventuelt har medtaget importmoms vedrørende varerne i sit momsregnskab, ikke kan anses for en særlig situation, da de danske myndigheder har været kompetente til at opkræve importmomsen. Se endvidere afsnit D.A.4.9.3.

Urigtigheder

Indholdet af begrebet urigtigheder dækker over, hvad der generelt svarer til indholdet af en handling, der kan undergives strafferetlig forfølgning, eller til forsøg på en sådan handling. Forsøg på at begå urigtigheder kan omfatte, men er ikke begrænset til handlinger, der har givet anledning til strafferetlige sager. Det kan også være bevidste og gentagende handlinger, som kan være en urigtighed. Det er selvfølgeligt, at enhver erhvervsdrivende, som ikke har handlet i god tro, er udelukket fra at kunne få godtgørelse eller fritagelse efter EUTK art. 120. Det er den erhvervsdrivende, der skal påvise, at der er handlet i god tro, og der ikke er begået urigtigheder.

Åbenbar forsømmelighed

De kriterier, der skal anvendes for at fastslå, om en erhvervsdrivende har handlet åbenbart forsømmeligt eller ej, er de samme som dem, hvormed det fastslås, om en fejl begået af Toldstyrelsen med rimelighed kunne forventes opdaget af den erhvervsdrivende, jf. EUTK art. 119.

Når Toldstyrelsen skal vurdere, om der er handlet åbenbart forsømmeligt, er det selvfølgelig nødvendigt at se på forholdene i den konkrete situation, men herudover skal følgende forhold også vurderes:

kompleksiteten af de bestemmelser, som sagen handler om
den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed.

Bevisbyrden for, at der foreligger åbenbar forsømmelighed, har den, der har fremsat påstanden.

Hvis der er tvivl om den rette anvendelse af bestemmelserne, har den erhvervsdrivende pligt til at undersøge spørgsmålet og skaffe enhver mulig oplysning for ikke at overtræde bestemmelserne. Det indgår i bedømmelsen, om den erhvervsdrivende allerede har en vis erfaring med sådanne aktiviteter. Se EU-Domstolens afgørelse i sag C-48/98 Söhl & Söhlke om begrebet åbenbar forsømmelighed. Det forhold, at der har været mange uregelmæssigheder i forbindelse med en særlig import, giver i sig selv ikke grund til at konstatere, at der foreligger åbenbar forsømmelighed.

Bemærk

Betingelsen om, at ansøgeren ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, forvaltes stringent, fordi retten til godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter er en undtagelse til den normale import-/eksportprocedure.

Dokumentation

Ansøgeren skal vedlægge al den nødvendige dokumentation, der skal til for, at Toldstyrelsen kan træffe en afgørelse.

Som dokumentation kan Toldstyrelsen forlange, at ansøgeren fx skal vedlægge:

kopi af fortoldningsangivelsen
kreditnota
korrespondance med den udenlandske leverandør
ordrebekræftelser
korrespondance med relevante myndigheder mv.
erklæring fra ansøgeren om, at samtlige betingelser er opfyldt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-48/98 Söhl & Söhlke	Virksomheden Söhl & Söhlke importerede varer under ordningen for passiv forædling, og genudførte en del af de varer, der var ført ind i EU. Virksomheden meddelte de tyske toldmyndigheder, at de ville omlægge deres toldberegninger til edb, men da dette arbejde ikke var afsluttet, ville de ikke i alle tilfælde kunne overholde fristen på 20 dage i TK art. 49. Virksomheden blev af de tyske myndigheder gjort opmærksom på, at der var opstået toldskyld ved indførsel efter TK art. 204 sammenholdt med TK art. 49. Virksomheden ansøgte herefter om fristforlængelse, og gjorde gældende, at der ikke var opstået toldskyld, og anmodede subsidiært om godtgørelse efter TK art. 239. EU-Domstolen nåede frem til, at det var op til den nationale ret at bedømme, om den erhvervsdrivende havde gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.	Spørgsmål om overskridelse af fristerne for fortoldning af ikke fællesskabsvarer under midlertidig opbevaring, forlængelse af fristen og begrebet åbenbar forsømmelighed.
Byretsdomme
SKM2021.336.BR	Sagen angik et parti varer, der ved deres indførsel til Danmark fra lande uden for EU blev henført på et toldoplag tilhørende sagsøgeren, hvorfor der ikke blev betalt told og moms af varerne i forbindelse med deres indførelse. SKAT opkrævede sagsøgeren told og moms af varerne, fordi varerne blev fjernet fra toldoplaget uden forinden at være blevet frigivet af SKAT til den forsendelsesprocedure, som sagsøgeren havde angivet varerne til. Mens sagen verserede for byretten, anerkendte Skatteministeriet under henvisning til bl.a. EU-Domstolens dom i sag C-26/18, at der ikke skulle betales moms af varerne, men fastholdt den del af sagen, som vedrørte den af SKAT opkrævede told. Retten fandt, at varerne ved deres fjernelse fra toldoplaget var blevet unddraget fra toldtilsyn, med den følge at der var opstået toldskyld af varerne, jf. TK art. 203. Det forhold, at det var ubestridt, at varerne ikke uretmæssigt var indtrådt i Unionens økonomiske kredsløb, kunne ikke føre til andet resultat. Endvidere fandt retten ikke grundlag for, at der skulle indrømmes fritagelse for den skyldige told i medfør af TK art. 239. Begrundelsen herfor var, at retten ikke fandt, at H1 ApS havde bevist at der forelå en særlig situation, hvor der ikke fra selskabets side var begået urigtigheder eller udvist åbenbar forsømmelighed i relation til den unddragelse af toldtilsyn, som havde ført til, at der var opstået toldskyld. Retten lagde herved vægt på reglens enkelthed og klare sammenhæng med reguleringen på toldområdet samt selskabets erfaring. Endelig fandt retten ikke, at H1 ApS havde godtgjort, at selskabet i fornødent omfang havde sikret sig mod, at der kunne ske en sådan fejl.	Fortolkning af "særlig situation", "urigtigheder" og "åbenbar forsømmelighed".
Landskatteretten - kendelser og afgørelser
SKM2021.364.LSR	Afgørelsen omhandler, hvorvidt der var opstået toldskyld i forbindelse med losning af olie, og om kommanditselskabet, der var skibsagent og toldagent, var debitor. Ligeledes omhandler afgørelsen toldgodtgørelse eller toldfritagelse, jf. den dagældende TK art. 239, jf. art. 899, jf. art. 900, stk. 1, litra o i GB til den dagældende TK. I forhold til delen vedrørende toldgodtgørelse eller toldfritagelse fandt Landsskatteretten, at kommanditselskabet havde udvist åbenbar forsømmelighed ved angivelse af urigtige oplysninger om skibene M/T Skib1s og M/T Skib2s faktiske ankomst i Manifestsystemet. Landsskatteretten fandt, at kommanditselskabet med rimelighed burde have vidst, at varerne skal frembydes ved ankomsten henset til dets virksomhed og erfaring med blandt andet import af råolie og olieprodukter. Landsskatteretten fandt ikke, at det kunne føre til et andet resultat, at kommanditselskabet havde anført, at det ikke har været medvirkende eller været orienteret om losningen.	Fortolkning af "burde viden" og "åbenbar forsømmelighed".