åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.A.4.6.10.6 Afsætning af overskudsvarme som er omfattet af energieffektiviseringsordningen" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Ved lov nr. 2606 af 28. december 2021 er der sket omfattende ændringer i reglerne om overskudsvarme, der afsættes (leverancer ud af huset - ekstern overskudsvarme). Ændringerne gælder fra og med den 1. januar 2022.

Når der skal betales overskudsvarmeafgift, skal afgiften i alle tilfælde beregnes med udgangspunkt i antal GJ afgiftspligtig overskudsvarme, uanset om varmen afsættes eller forbruges som rumvarme m.v. internt i virksomheden.

Den tidligere regel om, at afgiften af overskudsvarme, der afsættes, højst kan udgøre 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen, er ophævet fra og med den 1. januar 2022.

Der er indført regler om afgiftsfritagelse for overskudsvarme, der afsættes, når leverandøren af overskudsvarmen indgår i en energieffektiviseringsordning i henhold til varmeforsyningsloven. Disse regler gælder fra og med den 1. januar 2022.

Fritagelsen gælder ikke for overskudsvarme, som virksomheden selv forbruger internt.

Afsnittet indeholder:

  • En gennemgang af reglerne om afgiftsfritagelse for varme, der afsættes, og som er omfattet af energieffektiviseringsordningen.

  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftsfritagelse for varme omfattet af ordningen om energieffektivisering

Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, jf. lov om varmeforsyning, er der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig overskudsvarme.

Indgåelse i energieffektiviseringsordningen indebærer, at virksomheden skal leve op til en række forpligtelser med henblik på at sikre, at overskudsvarmen produceres energieffektivt. Energieffektiviseringsordningen administreres af klima-, forsynings- og energiministeriet og ikke af skatteforvaltningen.

Afgiftsfritagelsen vedrører afsætning af overskudsvarme. Intern overskudsvarme til rumvarme m.v. kan ikke omfattes af denne afgiftsfritagelse uanset rækkevidden af energieffektiviseringsordningen.

Afgiftsfritagelsen gælder fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen ophører, jf. kapitel 4 c i lov om varmeforsyning.

Hvis klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at virksomheden ikke kan deltage i ordningen, er virksomheden ikke afgiftsfritaget, herunder i perioden fra ansøgningens indgivelse, og indtil virksomheden har modtaget et afslag.

Virksomheden kan benytte afgiftsfritagelsen fra ansøgningstidspunktet og frem til et eventuelt afslag, men modtager virksomheden et afslag, skal virksomheden efterangive og tilbagebetale værdien af fritagelsen til skatteforvaltningen fra ansøgningstidspunktet og frem til afgørelsestidspunktet. Det svarer til, at virksomheden skal betale almindelig overskudsvarmeafgift af overskudsvarmen, og at der ikke gælder afgiftsfritagelse.

En virksomhed kan blive udelukket fra ordningen, hvis den ikke overholder reglerne i ordningen, eller hvis nærmere fastsatte vilkår i en afgørelse overtrædes. Ved en udelukkelse skal virksomheden betale almindelig overskudsvarmeafgift.

Virksomheden skal på forlangende af skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for sin deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Dette kan ske ved at fremlægge en for perioden gældende afgørelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren om virksomhedens deltagelse i ordningen.

Det er ikke skatteforvaltningen, som vurderer, om en virksomhed faktisk opfylder kravene i energieffektiviseringsordningen. Efter regler i energiafgiftslovgivningen kan skatteforvaltningen til brug for afgiftskontrollen løbende indhente oplysninger hos klima-, energi- og forsyningsministeren om, hvorvidt og i hvilket omfang de virksomheder, som deltager i ordningen, opfylder kravene i energieffektiviseringsordningen.

Der er fastsat krav om, at producenten af overskudsvarme skal foretage måling af overskudsvarme. Overskudsvarme, som er pålagt overskudsvarmeafgift, og overskudsvarme, som er afgiftsfritaget, skal måles hver for sig. Hvis overskudsvarmen ikke måles korrekt, ydes der ikke tilbagebetaling af afgift til virksomheden. Der er tale om tilbagebetaling af afgift efter reglerne i GASAL § 10, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, KULAL § 8, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, eller MINAL § 11, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.

Skatteforvaltningen vil dog ikke kræve måling, hvis den overskudsvarme, som skal måles, er helt fritaget for overskudsvarmeafgift. Det er en forudsætning, at den manglende måling ikke vil medføre anden opgørelse og betaling til skatteforvaltningen efter energiafgiftslovene end den, der ville være sket, hvis opgørelsen og betalingen var foretaget på grundlag af korrekt måling.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsretsdomme

SKM2010.705.ØLR

Et fjernvarmeværk brugte energi til stilstandsvarme og tankopvarmning i spids- og reservelastvarmecentraler.

Energiforbruget blev anvendt til

  • at opvarme vandet i kedlerne, når centralerne ikke var i drift, for hurtigere at kunne starte centralerne op og for at undgå tæring af kedlerne
  • opvarmning af olietanke, så olien kunne holdes flydende med henblik på hurtig opstart af centralerne.

Landsretten fandt, at energiforbruget, der blev registreret særskilt, ikke kunne anses for at være anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, således at virksomheden havde krav på tilbagebetaling af afgift efter MINAL § 11, stk. 2, og de tilsvarende bestemmelser i elafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven.

Se også SKM2011.474.SKAT. Udmelding af praksisændring/
genoptagelse.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.352.LSR

Et slagteri anvendte overskudsvarme fra et køleanlæg til at forvarme vandværksvand inden det passerede varmevekslerne til videre brug. Selskabet blev anset for berettiget til godtgørelse efter ELAL § 11, stk. 9, for den del, der var medgået til køleprocessen efter fradrag efter reglerne om overskudsvarme.

 
Skatterådet

SKM2015.589.SR

Skatterådet bekræftede i spørgsmål nr. 1, at nyttiggjort elbaseret varme fra virksomhedens produktionsanlæg er overskudsvarme.

Skatterådet kunne ikke bekræfte:

  • at varme fra forbrug af LPG-gas, der anvendes ved forbrænding af spritdampe, og som leveres som fjernvarme, er overskudsvarme (spørgsmål nr. 2)

  • at varme fra forbrænding af emballageaffald, der leveres som fjernvarme, er overskudsvarme (spørgsmål nr. 3)

  • at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme, der leveres som fjernvarme, jf. svaret på spm. nr. 1 (spørgsmål nr. 4)

  • at selskabet først skal betale overskudsvarmeafgift fra det tidspunkt, hvor selskabet modtager en overskudsandel (spørgsmål nr. 5)

  • at selskabet maksimalt skal betale 33 pct. i overskudsvarmeafgift af overskudsandelen fra varmeværket (spørgsmål nr. 6).

Spørgsmål 1 er forældet vedrørende elektricitet, for så vidt at overskudsvarmeafgiften for varme fra elektricitet er ophævet fra og med den 1. januar 2021.

SKM2015.589.SR er i et vist omfang forældet for så vidt angår spørgsmål 2 og 4. Således har Skatterådet ændret praksis ved SKM2017.511.SR , SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR. Det bindende svar, SKM2017.511.SR , omhandler "vederlag" for overskudsvarme. De bindende svar SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR omhandler varme fra miljømæssige renseforanstaltninger, som kunne anses som overskudsvarme. Skattestyrelsen har som følge af ovennævnte bindende svar udsendt to styresignaler, SKM2018.582.SKTST og SKM2018.583.SKTST.

Spørgsmål 4, 5 og 6 er forældet i forhold til vederlagsreglen, hvorefter overskudsvarmeafgiften højst kan udgøre 33 pct. af vederlaget for en varmeleverance, for så vidt at vederlagsreglen er ophævet fra og med den 1. januar 2022.

SKM2014.37.SR

En virksomhed udnytter overskudsvarme fra en proces, og overskudsvarmen måles separat. Skatterådet bekræfter, at overskudsvarmen skal afgiftsberigtiges efter gasafgiftslovens § 10, stk. 9. Skatterådet bekræfter ligeledes, at reglerne om overskudsvarme også finder anvendelse på udnyttet overskudsvarme, når overskudsvarmen efterfølgende på virksomheden "boostes" for at opnå højere temperatur. Vederlaget for varmen, som er brugt til "boostning", skal ikke indgå i beregningen af vederlaget for overskudsvarmen.

SKM2014.37.SR er i et vist omfang forældet, idet der fra og med den 1. januar 2022 ikke er mulighed for at betale overskudsvarmeafgift på grundlag af vederlaget for overskudsvarmen.