Indhold

Reglerne om afskrivning af fordringer, hvor det offentlige er kreditor, er harmoniseret ved indførelse af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Dette afsnit beskriver, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan afskrive et krav.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Regelgrundlag
• Fordringstyper, der ikke er omfattet
• Kriterier for afskrivning
• Særligt vedrørende igangværende virksomheder
• Beskrivelse af de enkelte kriterier
• ►Bagatelgrænse for afskrivning◄
• ►Ingen underretning ved afskrivning af beløb under 200 kr.◄

Definition

I dette afsnit skal der skelnes mellem, hvornår et krav kan afskrives, og hvornår et krav ophører.

En fordring kan endeligt afskrives, når en fortsættelse af inddrivelsen findes formålsløst eller er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger. I udgangspunktet vil en fordring ophøre, når fordringen forælder. En fordring forælder på det tidspunkt, hvor forældelsestidspunktet indtræder. Restanceinddrivelsesmyndigheden har dog mulighed for at afskrive en fordring endeligt, inden fordringen forælder.

En fordring, der helt eller delvist er ophørt i forhold til skyldner som følge af fx eftergivelse, akkord, forældelse mv., er derfor ikke længere retskraftig i forhold til skyldner

Det præciseres, at meddelelse til skyldneren, som anført under afsnit G.A.3.1.6.3 Underretning af skyldner først sker, når fordringen er ophørt.

Regelgrundlag

Ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 blev gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 1 affattet således: "Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endeligt afskrive eller undlade at afbryde forældelsen af fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen."

Alle krav, der tilkommer det offentlige og som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, kan afskrives efter gældsinddrivelseslovens § 16. Dette gælder uanset, hvem der er den oprindelige fordringshaver for kravet.

Bestemmelsen gælder ikke private krav fx privatretlige underholdsbidrag og udenlandske krav.

Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden afskrive krav?

Når det skønnes, at kravet reelt ikke kan inddrives, kan restanceinddrivelsesmyndigheden systemmæssigt afskrive kravet endeligt eller undlade at afbryde forældelsen. Det bemærkes, at afskrivningen kan ske maskinelt.

Det fremgår af lovbemærkningerne til gældsinddrivelseslovens § 16, at der som udgangspunkt ikke skal ske afbrydelse af forældelse eller kun ske afbrydelse af forældelse én gang, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden:

• Har afgivet påkrav om betaling eller fastsat en afdragsordning
• Rykket for betaling
• Forsøgt lønindeholdelse og
• Undersøgt, om der er aktiver, der kan foretages udlæg i

uden at dette har ført til nogen form for indbetaling på gælden.

Det fremgår af bemærkningerne, at der alene kan ske afskrivning af fordringer, der ikke er inddrivelige, hverken på kort eller længere sigt. Dette medfører, at såfremt der er forhold, der viser, at gælden vil kunne inddrives på længere sigt, fx

• Hvis kravet har fortrinsret 
• Hvis skyldner har betalingsevne, men denne anvendes til en anden fordring
• Der er udsigt til, at gælden på længere sigt vil kunne inddrives ved modregning eller udlæg

kan kravet derfor ikke afskrives, og der skal altså ske afbrydelse af forældelsen.

Systemmæssig understøttelse

Der kan ske systemmæssig afskrivning af restancer, der ikke har kunnet inddrives, således at disse ophører ved forældelse eller endeligt afskrives.

I det omfang det systemmæssigt er muligt at overvåge skyldners økonomiske forhold og registrere de inddrivelsesmidler, der er anvendt, vil det være muligt automatisk at vurdere:

• Om en fordring vil kunne inddrives
• Om der skal foretages afbrydelse af forældelse, eller
• Om fordringen kan ophøre i forhold til skyldner. 

Fordringstyper, der ikke er omfattet

Da konsekvensen af at kravet afskrives, som alt overvejende hovedregel vil være, at det ophører ved forældelse, gælder der særlige regler for følgende krav.

Private krav

Det fremgår af lovbemærkningerne, at disse krav, der typisk vil være privatretlige bidragskrav fx børnebidrag og underholdsbidrag, ikke er omfattet af den generelle afskrivningsbestemmelse.

Krav, der er omfattet af en løbende forpligtelse

Er et krav omfattet af en løbende forpligtelse, må kravet som udgangspunkt ikke afskrives, før forpligtelsen er ophørt. Et eksempel kan være forskudsvis udlagte bidrag samt institutionsrestancer.

Udenlandske krav

Det fremgår af lovbemærkningerne, at udenlandske krav ikke er omfattet af den generelle afskrivningsbestemmelse.

Told, antidumping, udligningstold og landbrugstold

Sager opført i B-regnskabet vedrørende:

• forretningsområde 5100, underkonto 600 602
• forretningsområde 5105, underkonto 603

er ikke omfattet af den generelle afskrivningsbestemmelse.

Bøder og konfiskationer i henhold til straffeloven

Da bøder og konfiskationer mv. som udgangspunkt er opstået i forbindelse med en straffesag, og der for bøders vedkommende kan fastsættes en forvandlingsstraf, samt henset til de særlige forældelsesregler, afskrives disse krav [som udgangspunkt ikke.] [Rettet 12-09-2023 Red.] .

Se også

Se også afsnit G.A.3.7.1 Gæld opstået ved strafbare forhold, der bl.a. beskriver reglerne for inddrivelse af bøder. Se også afsnit G.A.2.4.5 Forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf, der bl.a. beskriver de særlige regler på forældelsesområdet. Se også afsnit G.A.3.5.1 Forvandlingsstraf for bøder, der bl.a. beskriver reglerne for forvandlingsstraf for bøder.

Kravet omfattet af en igangværende klagebehandling afskrives som udgangspunkt ikke. Eksempler kan være krav, der er fremsendt til fogedretten, eller skattekrav omfattet af ligningsmæssig henstand.

Kriterier for afskrivning

I forarbejderne til lov nr. 1110 af 13. november 2019, bliver det beskrevet, at det ikke vil udelukke afskrivning af en fordring, at fordringen er ramt af tvivl om retskraft eller tvivl om datafejl. Afskrivningen vil i sådanne tilfælde kunne ske, uden at tvivlen forinden er blevet afklaret, forudsat at betingelserne for afskrivning i øvrigt er opfyldt.

Ved fastsættelse af kriterier for afskrivningen skal der tages udgangspunkt i, om inddrivelse af gælden er åbenbart formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger. Der tages derfor ikke udgangspunkt i gældens størrelse.

Det følger af lovbemærkningerne at følgende kriterier kan indgå i vurderingen af, om en fordring skal holdes i live eller ophøre ved forældelse: 

1. Er der sket betaling på fordringen eller andre fordringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden har til inddrivelse hos skyldner?  
2. Har skyldner betalingsevne?
3. Ejer skyldner aktiver?
4. Er der knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen?  

Ved en ændring af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 32, ved bekendtgørelse nr. 832 af 10. juni 2020 om ændring af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, blev gældsinddrivelsesbekendtgørelsen bragt i overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens § 16. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan således endeligt afskrive eller undlade at afbryde forældelsen af fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.

Det fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 32, stk. 2, at der ved vurderingen af, om der kan afskrives, skal lægges vægt på, om skyldneren har betalingsevne, om skyldneren ejer aktiver, og om der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen.

Betingelsen om, at restanceinddrivelsesmyndigheden inden afskrivning skal have forsøgt at inddrive fordringen med de inddrivelsesmidler, der er sædvanlige for den pågældende fordringstype, er udgået.

Ved vurderingen kan der ikke lægges vægt på ét kriterium frem for et andet. Modsat kan det heller ikke kræves, at alle punkterne skal være opfyldt, for at en afskrivning kan ske. Nedenfor er anført relevante uddybende bemærkninger til hvert enkelt punkt.

Bemærk

Såfremt et afskrevet krav ændrer karakter inden forældelsen indtræder, skal inddrivelsen af kravet genoptages.

Særligt vedrørende igangværende virksomheder

Restanceinddrivelsesmyndigheden afskriver som udgangspunkt ikke restancer på en igangværende virksomhed, uden at foretage en konkret vurdering af inddrivelsesudsigterne og inddrivelsesomkostningerne i forhold til den enkelte fordring.

Igangværende virksomheder omfatter alle former for virksomheder, som har et aktivt CVR-nr. Dette gælder hvad enten de drives som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller i selskabsform.

Det samme gælder også i de tilfælde, hvor en skyldner har påbegyndt en registreringspligtig virksomhed. Selv om en fordring ikke hidrører fra virksomheden, bør der som udgangspunkt ikke ske afskrivning af eventuelle krav, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset størrelsen af disse.

Dette medfører, at følgende kriterier yderligere skal være opfyldt, før der kan ske afskrivning af en igangværende virksomheds restancer:

• Der må ikke være sket ændring i virksomhedens restancer inden for det sidste år. (Dette gælder dog ikke tilskrevne renter og omkostninger)
• Der må ikke være negative angivelser, som ikke er behandlet
• Der må ikke være tilbageholdte beløb
• Der må ikke være foreløbige fastsættelser
• Der må ikke være igangværende sager/kontroller mod virksomheden
• Der må ikke være stillet sikkerhed efter opkrævningsloven.

I tilfælde hvor virksomhedens restance er af ubetydelig størrelse, og det skønnes at være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen, vil der dog, såfremt de øvrige kriterier for afskrivning er opfyldt, kunne ske afskrivning selv om ovennævnte kriterier ikke er opfyldt.

Beskrivelse af de enkelte kriterier

Ad. a) Er der sket betaling på fordringen eller andre fordringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden har til inddrivelse hos skyldner?

Inddrivelse af gælden må som udgangspunkt anses for åbenbart formålsløs, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Restanceinddrivelsesmyndigheden har gennem de sidste 3 år forsøgt inddrivelse med sædvanlige inddrivelsesmidler - se punkt b) 
• Der har ikke inden for de sidste 3 år været foretaget indbetaling på gælden eller en anden restance hos restanceinddrivelsesmyndigheden
• Skyldner ejer ikke udlægsegnede aktiver.

Se også punkt b).

Såfremt der alene er sket indbetaling af et mindre beløb eller en betaling i forbindelse med, at restanceinddrivelsesmyndigheden har modregnet eller er indtrådt i skyldners overskydende skat, er dette ikke til hinder for afskrivning.

Skyldes en manglende betaling, at skyldner har fået henstand med betaling som følge af en verserende klagesag eller økonomiske forhold, skal 3-års perioden regnes fra udløbet af henstandsperioden.

Ad. b) Har skyldner betalingsevne?

Har skyldner gennem 3 forløbne år ikke haft en betalingsevne, og er der sket inddrivelse med sædvanlige inddrivelsesmidler, er udgangspunktet, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan undlade at afbryde forældelsen for kravet. Det kræver dog, at skyldner, som anført under punkt c), ikke ejer aktiver.

Ad. c) Ejer skyldner aktiver?

Som aktiver anses som udgangspunkt fast ejendom, bil, båd, indeståender i bank, pengeinstitut samt registrerede fondsaktiver. Disse oplysninger er som udgangspunkt indberettet til offentlige myndigheder.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at "har skyldner aktiver, der kan foretages udlæg i, vil der blive foretaget udlæg". Restanceinddrivelsesmyndigheden kan som følge heraf ikke afskrive et krav eller undlade at afbryde forældelsen, såfremt en skyldner ejer udlægsegnede aktiver, medmindre det må anses som forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.

Ved udlægsegnede aktiver forstås i denne forbindelse aktiver, der formodes at ville indbringe et provenu til hel eller delvis dækning af restancen.

Heraf følger også, at pantesikret gæld som udgangspunkt ikke kan afskrives. Kravet vil dog kunne afskrives, når der er sket tvangsrealisation af pantet, uden at dette har ført til dækning af kravet, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en tvangsrealisation af pantet vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger.

Særligt vedrørende aktiver og igangværende virksomheder

For så vidt angår virksomheder, vil virksomhedens aktiver som udgangspunkt bestå af varelager, tilgodehavender hos debitorer og øvrige omsætningsaktiver. Oplysninger herom fremgår ikke af noget offentligt register. Der skal derfor som udgangspunkt foretages en udgående fogedforretning i virksomheden for at afdække eventuelle aktiver, inden der foretages en afskrivning af virksomhedens restancer.

Udgående fogedforretning skal dog ikke foretages, hvis:

• Restancen er ubetydelig
• Det skønnes forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger at forsætte inddrivelsen og
• Øvrige kriterier for afskrivning er opfyldt.

Ad. d) Er der knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen?

Særligt vedrørende fortrinsret på fast ejendom

Hvis der er knyttet en bestemmelse om fortrinsret til kravet, kan kravet ikke afskrives, førend det særlige inddrivelsesskridt er fuldt udnyttet, uden at det har ført til fuld dækning af det pågældende krav.

Se også

Se også afsnit G.A.3.7.2 om ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede kravtyper, der indeholder en oversigt over disse krav.

Særligt vedrørende særskilt lønindeholdelse

Da særskilt lønindeholdelse må anses for at være et særligt inddrivelsesmiddel, kan der kun undtagelsesvist og efter en konkret vurdering ske afskrivning af et krav, der kan omfattes af en særskilt lønindeholdelse.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.2.9 Særskilt lønindeholdelse, der indeholder en beskrivelse af regelsættet.

Bemærk

I gældsinddrivelseslovens § 16 er der tilføjet tre nye stykker (stk. 3-5). Se § 1, nr. 14 i lov nr. 1239 af den 11. juni 2021 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteforvaltningen og dødsboskatteloven.► Ændring af gældssinddrivelsesloven § 16 i medfør af § 1, nr. 16 i lov nr. 331 af 28. marts 2023 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelseregister, medfører dog, at stk. 3-5 bliver til . 4-6 ◄

Formålet med reglerne er at understøtte overførsler af fordringer fra et inddrivelsessystem til et andet. Reglen i stk. 3, ►nu benævnt stk. 4◄ giver mulighed for at lade inddrivelsesrenter under 1.000 kr. bortfalde. Reglen i stk. 4, ►nu benævnt stk. 5◄ giver mulighed for at lade inddrivelsesrenter bortfalde, hvis det er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at genberegne inddrivelsesrenter, ved fx en nedskrivning. Reglen i stk. 5, ►nu benævnt stk. 6◄, har undtaget private fordringer og fordringshavere efter stk. 3 og 4, ►nu benævnt stk. 4 og 5◄, medmindre andet aftales.

►Bagatelgrænse for afskrivning

Der er ved lov nr. 331 af 28. marts 2023 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, i § 1, nr. 16, indsat hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af objektive kriterier kan afskrive fordringer, når skyldners samlede gæld er under 200 kr., som et nyt stk. 2, i gældsinddrivelseslovens § 16.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i hvert af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, endeligt afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, hvis skyldnerens samlede gæld i det pågældende inddrivelsessystem er under 200 kr.

Der kan ikke ske afskrivning af private og udenlandske krav.

Inddrivelsesparate fordringer kan kun afskrives, hvis:

• Fordringen er omfattet af en inddrivelsesindsats eller
• fordringen har været under inddrivelse i mindre end 1 år.

Se gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 2, 2. pkt. som indsat ved § 1, nr. 16 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Ved inddrivelsesparat forstås, at en fordring ikke er ramt af eller mistænkt for at være ramt af datafejl, og at der ikke er tvivl om fordringens retskraft.

Ved inddrivelsesindsats forstås erindringsskrivelse, en af restanceinddrivelsen fastsat afdragsordning, lønindeholdelse, modregning og udlægsforretning. Hvorvidt en fordring er omfattet af en inddrivelsesindsats, afgøres på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens afgrænsning af fordringer omfattet af bestemmelsen.

Hvorvidt en fordring har været under inddrivelse i en periode på 1 år, skal opgøres fra den dato, hvor fordringen blev overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og frem til tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens udsøgning af afskrivningsegnede fordringer.

Se  lovforslag nr. 16 af 25. januar 2023, almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Ikrafttræden for bagatelgrænse for afskrivning

Bestemmelsen finder fra den 1. maj 2023 anvendelse for fordringer under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI.

Se §§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 430 af 24. april 2023 om ikrafttræden af og virkningstidspunkt for § 1, nr. 6, 7 og 16-20, i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

Bestemmelsen finder anvendelse for fordringer under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM fra den 1. september 2023.

Se §§ 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 430 af 24. april 2023 om ikrafttræden af og virkningstidspunkt for § 1, nr. 6, 7 og 16-20, i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

◄

►Ingen underretning ved afskrivning eller bortfald af beløb under 200 kr.

I gældsinddrivelseslovens § 16, er indsat et nyt stk. 7, hvorefter der  ved afskrivning efter stk. 1 og 2 og bortfald efter stk. 3-5 ikke skal give meddelelse til skyldneren herom, hvis den samlede afskrivning eller bortfaldet er på et beløb, der er mindre end 200 kr. Se det nye stykke i gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 7 som ændret ved § 1, nr. 19 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Ikrafttræden

Gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 7, som indsat ved § 1, nr. 19 i lov nr. 331 af 28. marts 2023 finder fra den 1. maj 2023 anvendelse for fordringer under inddrivelse i inddrivelsessystemet DMI og fra den 1. september 2023 finder bestemmelsen anvendelse for fordringer under inddrivelse i inddrivelsessystemet PSRM.

Se bekendtgørelse nr. 430 af 24. april 2023 om ikrafttræden af og virkningstidspunkt for § 1, nr. 6, 7 og 16-20, i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).◄