Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvilke fordringstyper der kan eftergives.

Afsnittet indeholder: 

• Fordringstyper, der kan eftergives
• Fordringer, der inddrives eller vil kunne inddrives
• Tidsmæssig afgrænsning
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Fordringstyper, der kan eftergives

Gæld til det offentlige

Bestemmelserne om eftergivelse i gældsinddrivelsesloven, omfatter al gæld til det offentlige, som inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Derudover er der også hjemmel til, at der, på skyldners anmodning, kan ske eftergivelse af fortrinsberettigede kommunale fordringer, selvom disse som udgangspunkt ikke kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 1 a. Muligheden har dog ikke stor praktisk betydning, da pantesikrede fordringer ikke kan eftergives, i det omfang pantet strækker til. Se mere herom i G.A.3.4.7.2.2 Fordringstyper der ikke kan eftergives.

Selvom al gæld til det offentlige er omfattet af eftergivelsesreglerne og ►derfor som udgangspunkt◄ vil kunne eftergives, er der særlige betingelser for eftergivelse af visse fordringstyper. Det gælder eksempelvis fordringstyper, der er relateret til strafbare forhold, bortset fra sagsomkostninger. Se afsnit G.A.3.4.7.3.4 Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Særligt om beboerindskudslån

I SKM2007.619.LSR blev det fastslået, at beboerindskudslån kan eftergives.

Beboerindskud, hvortil der ydes lån efter boligstøtteloven, tilbagebetales normalt af boligorganisationen ved fraflytning af lejemålet. Det gælder dog ikke i det omfang, der skal ske istandsættelse ved fraflytning, som lejeren skal betale for.

Hvis der gives eftergivelse til en skyldner, og eftergivelsen omfatter beboerindskudslån, som skyldneren er i restance med, skal der i de tilfælde, hvor det lejemål, der er ydet beboerindskudslån til, ikke er fraflyttet, tages forbehold for, at eventuelle tilbagebetalingsbeløb fra boligorganisationen kan anvendes til dækning af de restancer, der var på lånet, inden det blev eftergivet.

Fordringer, der inddrives eller vil kunne inddrives

Ifølge gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive fordringer, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det betyder, at der både kan ske eftergivelse af forfaldne fordringer, som er under opkrævning hos fordringshaveren, og fordringer, som er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Uforfaldne fordringer anses ikke for at være under opkrævning, og kan derfor som udgangspunkt ikke eftergives. Se herved SKM2010.709.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at skyldners studiegæld ikke kunne eftergives, da tilbagebetalingspligten endnu ikke var indtrådt. Der kan dog være tilfælde, hvor en fordring kunne have været inddrevet af restanceinddrivelsesmyndigheden, men hvor fordringshaver har undladt at overdrage fordringen til inddrivelse, fx. fordi fordringshaver har tilladt afdragsvis betaling eller henstand på gælden. I disse tilfælde har restanceinddrivelsesmyndigheden fortsat kompetence til at eftergive fordringen.

Særligt om beboerindskudslån

Som nævnt ovenfor kan beboerindskudslån eftergives. Ifølge boligstøttelovens § 58 er beboerindskudslån rente- og afdragsfri i fem år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af en årrække. I den periode, hvor lånet er rente- og afdragsfrit og tilbagebetales efter den fastsatte plan, betragtes skyldneren ikke som værende i restance med beløbet. Fordringen skal derfor ikke indgå i behandlingen af en eftergivelsessag i denne periode. Se SKM2007.606.SKAT.

Eftergivelse af beboerindskudslån kræver således, at kravet skal være forfaldent, og skyldner skal være i restance med tilbagebetalingen, før dette skal medtages i en eftergivelsessag.

Tidsmæssig afgrænsning

Skæringstidspunkt

Afgørende for, hvilke fordringer der omfattes af eftergivelsen er, om fordringen er stiftet før det valgte skæringstidspunkt i eftergivelsessagen. For personskatter er det også en betingelse, at årsopgørelsen er udskrevet.

Skæringsdatoen i en eftergivelsessag vil som udgangspunkt være datoen for restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om eftergivelse.

Tilbagerykning af skæringstidspunkt

Efter princippet i konkurslovens § 199, stk. 1 kan restanceinddrivelsesmyndigheden bestemme, at eftergivelsen kun skal omfatte fordringer, som er stiftet inden et tidligere tidspunkt.

En sådan tilbagerykning af skæringsdatoen vil navnlig kunne komme på tale, når der er en sådan forskel mellem arten eller omstændighederne ved skyldners pådragelse af ældre gæld og nyere gæld, at dette vurderes at være rimeligt.

Se eksempelvis UfR 2016.2312 VLR, hvor den væsentligste del af skyldners gæld stammede fra et udækket krav fra en tvangsauktion over en ejendom, som havde tilhørt skyldner og vedkommendes tidligere ægtefælle, og som skyldner hæftede for. Landsretten fandt, at skæringstidspunktet for gældssaneringen skulle tilbagerykkes, så en senere stiftet studiegæld ikke skulle omfattes, da det var gælden fra samlivsforholdet, der havde ført til skyldners håbløse økonomiske situation.

Modsat kunne skæringsdatoen ikke rykkes i FM 2017.201 ØLR. I sagen havde skyldner stiftet en væsentlig gæld vedrørende tab på salg af bolig. Efterfølgende stiftede skyldner yderligere gæld i form af hhv. bankgæld og restskat. Ved Landsretten anførte skyldner, at skæringsdatoen skulle rykkes, så den nystiftede gæld ikke skulle omfattes af gældssaneringssagen, og skyldner herved kunne få saneret sin resterende gæld. Landsretten fandt ikke, at der var oplyst omstændigheder, som kunne begrunde, at skæringsdatoen skulle rykkes.

Vælger Gældsstyrelsen at tilbagerykke skæringstidspunktet, opstår der en mellemperiode fra datoen for det nye skæringstidspunkt til afgørelsesdatoen. Gæld stiftet i mellemperioden vil ikke længere være omfattet af eftergivelsessagen.

Det betyder, at skyldner fortsat vil skulle betale af på den gæld, som er stiftet i mellemperioden. Herved vil skyldners betalingsevne eventuelt blive nedsat, hvis ydelser på gælden, som er stiftet i mellemperioden, kan fradrages i beregningen af skyldners betalingsevne, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Dette kan medføre, at gælden, der fortsat omfattes af eftergivelsessagen, modtager en mindre dividende, end hvis skæringstidspunktet ikke var blevet rykket tilbage. Det vil være tilfældet, hvis skyldners betalingsevne bliver reduceret, og at gælden, som omfattes af eftergivelsessagen, derfor bliver nedsat i videre omfang eller eventuelt helt bortfalder.

For at afbøde virkningerne af en eventuel forskelsbehandling kan restanceinddrivelsesmyndigheden overveje at forlænge afdragsperioden. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1 og G.A.3.4.7.5.3 Afdragsperiodens længde.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: