Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed skal medregne værdien af personalegoder til lønsummen. Se LAL § 4, stk. 3.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Regel
- Personer omfattet af ferieloven
- Eksempler på personalegoder, som skal medregnes til lønsummen
- Særligt om aktieordninger mv.
Lovgrundlag
LAL § 4, stk. 3, har følgende ordlyd:
"Ved opgørelsen af lønsummen skal aflønning i naturalier medregnes til lønsummen i det omfang de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. Aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v. skal dog medregnes til lønsummen, selv om aflønningen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven."
Regel
Værdien af personalegoder (naturalier) skal medregnes til lønsummen, når personalegoderne berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. Aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v. skal dog medregnes til lønsummen, selv om aflønningen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. Se LAL § 4, stk. 3.
2. punktum er indsat ved lov nr. 1382 af 28. december 2011 og har virkning fra 1. januar 2012.
Virksomheden skal beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, som der ikke er fradrag for i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Værdien beregnes på grundlag af de takster, som Skatterådet har fastsat for optjeningsåret. Se ferielovens § 26, stk. 1.
Et personalegode skal derfor medregnes til lønsummen, når det er:
- indkomstskattepligtigt for den ansatte, og
- den ansatte efter arbejdsforholdet har retligt krav på at få personalegodet, som en del af vederlaget.
Det er det beløb, som berettiger til feriegodtgørelse, der skal medregnes til lønsummen.
Hvis den ansatte selv betaler for personalegodet, skal differencen i forhold til personalegodets markedsværdi indgå i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse. Virksomheden skal medregne differencen til lønsummen.
Hvis værdien af personalegodet ved aftale mellem virksomheden og den ansatte er fastsat til et højere beløb end de takster, som Skatterådet har fastsat, så skal virksomheden medregne det højere beløb til lønsummen.
Visse personalegoder, som virksomheden udelukkende yder efter eget skøn, og som ikke er direkte vederlag for arbejde som fx julegaver, eller udskænkning af kaffe samt andre såkaldte frynsegoder, skal ikke medregnes til lønsummen. Det gælder uanset, om personalegodet er indkomstskattepligtigt for den ansatte eller ej.
Visse personalegoder uden nævneværdig værdi som fx arbejdsgiverfinansierende kunstforeninger, lejlighedsgaver og lign. skal ikke beskattes, og de indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse. Virksomheden skal derfor ikke medregne disse personalegoder til lønsummen.
Personalegoder, som virksomheden i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, er kun indkomstskattepligtige, hvis den samlede værdi af disse personalegoder fra en eller flere virksomheder (arbejdsgivere) overstiger et grundbeløb grundbeløb på 6.500 kr. i 2021, (6.300 kr. i 2020). Se LL § 16, stk. 3. Hvis den samlede værdi af disse personalegoder overstiger grundbeløbet, er den ansatte indkomstskattepligtig af hele beløbet. Virksomheden skal derfor medregne værdien af sine egne personalegoder til lønsummen, også selv om værdien er under grundbeløbet.
Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og udgør 5.500 kr. i 2011-13.
Se også
Se også afsnit C.A.5 om beskatning af personalegoder.
Personer omfattet af ferieloven
Ferieloven gælder for lønmodtagere. For god ordens skyld skal det præciseres, at lønmodtagere er det samme som ansatte.
Ved lønmodtager forstås en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Se ferielovens § 1, stk. 2.
Direktører i visse direktørstillinger er ikke berettiget til feriegodtgørelse efter ferieloven, da de ikke opfattes som lønmodtagere efter ferieloven. Personalegoder til disse direktører skal derfor ikke medregnes til lønsummen.
Ved bedømmelsen af, om en direktør skal opfattes som lønmodtager eller ej, er det afgørende, at der sker en konkret vurdering af direktørstillingens karakter og dens lønmæssige placering. Den formelle omstændighed, at den pågældende direktør er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke nødvendigvis afgørende betydning.
Personalegoder til hovedaktionærer skal medregnes til lønsummen. De kan dog holdes uden for lønsummen, hvis hovedaktionæren ikke anses som lønmodtager i ferielovens forstand.
Spørgsmål om, hvorvidt en person er omfattet af ferieloven eller ej, henhører under Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Eksempler på personalegoder, som skal medregnes til lønsummen
Der er en række eksempler på indkomstskattepligtige personalegoder, som skal medregnes til lønsummen:
- Fri bil
- Fri helårsbolig
- Fri sommerbolig
- Fri lystbåd
- Fri kost og logi
- Multimedier
- Personalelån
- TV- og radiolicens.
Se også
Se også afsnit C.A.5 om beskatning af personalegoder.
Særligt om aktieordninger mv.
Regler gældende før 1. januar 2012
Aktieordninger mv. til virksomhedens ansatte skal medregnes til lønsummen, hvis aktieordningerne berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.
Ordninger eller aftaler om brug af køberet eller tegningsret til aktier omfattet af § 1 i aktieoptionsloven (lov nr. 309 af 5. maj 2004) berettiger ikke til feriegodtgørelse. Se § 6, stk. 1, nr. 1, i aktieoptionsloven og SKM2005.165.TSS.
Et eksempel på en aktieordning, der er omfattet af aktieoptionsloven, er aktieordninger omfattet af
. Se SKM2008.895.SKAT. Aktieordninger omfattet af LL § 28 skal derfor ikke medregnes til lønsummen.
Aktier og købe- og tegningsretter til aktier skal ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst, når betingelserne i LL §§ 7 A eller 7 H er opfyldt. Aktier og købe- og tegningsretter skal derfor heller ikke medregnes til lønsummen.
Der skal betales lønsumsafgift af andre aktieordninger, der ikke positivt er fritaget i lovgivningen, hvis:
- ordningen er indkomstskattepligtig for den ansatte, og
- den ansatte har et retligt krav på aktier mv.
Værdien skal fastsættes til forskellen mellem købe- og tegningsrettens handelsværdi på tildelingstidspunktet med fradrag af det beløb, som den ansatte selv betaler.
Se også
Se også afsnit C.A.5.17 om beskatning af aktieløn.
Regler gældende fra 1. januar 2012
LAL § 4, stk. 3, blev fra 1. januar 2012 ændret, således at aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v. skal medregnes til lønsummen, selv om aflønningen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.
Udgangspunktet er derfor, at alle aktieordninger skal medregnes til lønsummen, når de beskattes som lønindkomst og det uanset, om ordningerne berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven eller ej.
Købe- eller tegningsretter efter LL § 28 beskattes først på afståelses- eller udnyttelsestidspunktet. Som følge heraf skal lønsumsafgiften også først betales på dette tidspunkt. For at undgå, at der skal betales lønsumsafgift af købe- og tegningsretter, der er tildelt, inden loven træder i kraft, skal der ikke betales lønsumsafgift af købe- og tegningsretter, der er tildelt inden den 1. januar 2012.
LL § 7 A og § 7 H er ophævet. På skatteområdet er der særlige ikrafttrædelsesbestemmelser for ophævelsen af disse bestemmelser, som medfører, at de "gamle" ordninger ikke beskattes som lønindkomst. Det betyder, at tidligere aktier og købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 A og § 7 H ikke er omfattet af lønsumsafgiftspligten.
Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier skal ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst, når betingelserne i LL § 7 P er opfyldt. Da værdien af aktier og købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 P ikke beskattes som lønindkomst, medregnes de ikke til lønsummen. Reglen har virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere. Se § 1 i lov nr. 430 af 18. maj 2016.