Syn og skøn er ikke et retligt skridt, der afbryder forældelse. Se forældelseslovens § 16.

Syn og skøn kan dog, når det vedrører forhold af betydning for fordringens eksistens eller størrelse, medføre en foreløbig afbrydelse af forældelse. Se forældelseslovens § 21, stk. 4.

Se også Højesterets dom i H2015.177-2013, hvor sagen angik, om forældelsesfristen for et erstatningskrav (produktansvar) rejst af D (A) over for N A/S og L. Ltd (B) var afbrudt foreløbigt efter § 21, stk. 4, i forældelsesloven ved en syns- og skønssag, der blev gennemført med A's forsikringsselskaber som skønsrekvirenter og med B som skønsindstævnte. Højesteret fastslog, at en begæring om syn og skøn ikke afbryder forældelsen af en fordring, som tilhører en fordringshaver, der ikke er part i syns- og skønssagen. Højesteret fastslog endvidere, at A ikke havde været part i sagen uanset As aktive deltagelse i syns- og skønsforretningen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at B måtte antages at have været vidende om, at A var interesseret i resultatet, fordi A selv mente at have et erstatningskrav mod dem. Forældelsesfristen var derfor ikke afbrudt. Landsretten var nået til samme resultat.

Se også SFL § 48, stk. 2, om klagerens muligheder for at indbringe sagen for domstolene, selvom sagen oprindeligt var påklaget til en administrativ klageinstans. Se også om suspensionsreglen i SFL § 47, stk. 3.

Se også

Se også afsnit A.A.9 om formueretlig forældelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
H2015.177-2013	Sagen angik, om forældelsesfristen for et erstatningskrav (produktansvar) rejst af D (A) over for N A/S og L. Ltd (B) var afbrudt foreløbigt efter forældelseslovens § 21, stk. 4, ved en syns- og skønssag, der blev gennemført med A's forsikringsselskaber som skønsrekvirenter og med B som skønsindstævnte. Højesteret fastslog, at en begæring om syn og skøn ikke afbryder forældelsen af en fordring, som tilhører en fordringshaver, der ikke er part i syns- og skønssagen. Højesteret fastslog endvidere, at A ikke havde været part i sagen uanset As aktive deltagelse i syns- og skønsforretningen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at B måtte antages at have været vidende om, at A var interesseret i resultatet, fordi A selv mente at have et erstatningskrav mod dem. Forældelsesfristen var derfor ikke afbrudt. Højesteret fandt ikke, at forældelsesfristen var afbrudt.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

H2015.177-2013

Sagen angik, om forældelsesfristen for et erstatningskrav (produktansvar) rejst af D (A) over for N A/S og L. Ltd (B) var afbrudt foreløbigt efter forældelseslovens § 21, stk. 4, ved en syns- og skønssag, der blev gennemført med A's forsikringsselskaber som skønsrekvirenter og med B som skønsindstævnte. Højesteret fastslog, at en begæring om syn og skøn ikke afbryder forældelsen af en fordring, som tilhører en fordringshaver, der ikke er part i syns- og skønssagen. Højesteret fastslog endvidere, at A ikke havde været part i sagen uanset As aktive deltagelse i syns- og skønsforretningen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at B måtte antages at have været vidende om, at A var interesseret i resultatet, fordi A selv mente at have et erstatningskrav mod dem. Forældelsesfristen var derfor ikke afbrudt.

Højesteret fandt ikke, at forældelsesfristen var afbrudt.