Virksomheder, som skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen +/- over-/underskud, skal opgøre og betale afgift 5 gange årligt. De 4 angivelser er foreløbige kvartalsangivelser, mens den 5. angivelse er en årsangivelse, hvor den endeligt beregnede afgift opgøres og indbetales. Denne fremgangsmåde skyldes, at disse virksomheders endelige afgiftsgrundlag først kan fastlægges ved udløbet af indkomståret, da over-/underskud først kendes på dette tidspunkt.