Indhold
 Dette afsnit handler om angivelse og betaling, hvis et dødsbo udsteder proklama.
 Hvis indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama efter DSL § 81, skal arvingerne eller bobestyreren foretage angivelse efter LAL § 6, stk. 2, eller LAL § 6 a, stk. 2. Se LAL § 10, stk. 2.
 Dette skal ske for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Se LAL § 10, stk. 2.
 Angivelsen skal ske senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama. Se LAL § 10, stk. 2.
 Indbetaling af afgift efter LAL § 6 b for et tidligere afsluttet indkomstår, for hvilket angivelsesfristen efter LAL § 6 b, stk. 2, ikke er udløbet, og angivelse ikke er sket ved dødsfaldet, omfattes ikke af proklamaet, jf. DSL § 83, stk. 2, nr. 4. Se LAL § 10, stk. 3.
 Proklama er omtalt i afsnit G.A.3.1.9.4.