Indhold
 Dette afsnit beskriver skifterettens anmeldelse af dødsfaldet til Skattestyrelsen.
 Dødsboer omfattet af reglen
 Reglen omfatter alle dødsboer, hvor dødsboskifte sker i Danmark.
 Regel
 Skifteretten skal for hvert enkelt dødsbo løbende indberette følgende til Skattestyrelsen:
  - Identiteten af den indberetningspligtige skifteret.
  - Afdødes CPR-nr.
  - Datoen for dødsfaldet.
  - Skiftesagsnummer (SKS.NR.).
  - Om skifte efter afdøde sker her i landet.
  - Om der er mere end et bo efter afdøde.
  - Om afdøde var gift på dødstidspunktet. I givet fald oplyses ægtefællens CPR-nr.
  - Om dødsboets behandlingsmåde oplyses:
  
  -  
 -  
 - Om dødsboet er udlagt uden skiftebehandling efter DSL kapitel 12.
  - Om dødsboet er udlagt til den længstlevende ægtefælle efter DSL kapitel 13.
  - Om dødsboet er udleveret til uskiftet bo efter DSL kapitel 14.
  - Om dødsboet er udleveret til privat skifte efter DSL kapitel 15, herunder om dødsboet er udleveret til forenklet privat skifte efter DSL § 33 eller § 34.
  - Om dødsboet behandles ved bobestyrer efter DSL kapitel 16, herunder om dødsboet anses for insolvent på udleveringstidspunktet.
  - Om der er meddelt tilladelse til, at skæringsdagen udskydes efter DSL § 66, stk. 2.
  - Om der er meddelt tilladelse til, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af dødsboet foretages efter dødsboets afslutning efter DSL § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3.
  
   
   
  - Identiteten af den, der repræsenterer dødsboet, hvis dette er udleveret til privat skifte eller til behandling ved bobestyrer.
  - Identiteten af arvinger i dødsboet, hvis det er udleveret til privat skifte efter DSL § 25, stk. 1, nr. 1.
  - Opgørelse over aktiver og passiver pr. dødsdagen (åbningsstatus), når en sådan skal indgives til skifteretten.
  - Om den længstlevende ægtefælle er eller fx på grund af arveafkald bliver eneste arving, når der bortses fra arvinger efter testamente.
  - Om et afsluttet bo genoptages.
  
 Når der efterfølgende sker ændringer i oplysninger, der tidligere er indberettet til Skattestyrelsen, herunder ændringer af dødsboets behandlingsmåde, skal skifteretten give Skattestyrelsen besked om ændringerne.
 Se § 51 i BEK nr. 1016 af 22. juni 2023 om skatteindberetning mv.