Indhold

►Dette afsnit omhandler beregningsreglen i EVL § 34 c, stk. 4. Reglen fastlægger, hvordan grundværdien skal ansættes for ejendomme eller dele af ejendommen, der er omfattet af kategorien råstofindvinding i byzone eller sommerhusområde i EVL § 34, stk. 1, nr. 10.

Afsnittet indeholder:

• Beregningsreglen i EVL § 34 c, stk. 4
• Beregningsreglen for rekreative arealer
• Nettoværdien af råstofmængden 

Beregningsreglen i EVL § 34 c, stk. 4

Det følger af EVL § 34 c, stk. 4, at der for ejendomme omfattet af EVL § 34, stk. 1, nr. 10, skal ansættes en grundværdi efter EVL § 34 c, stk. 2, dog tillagt nettoværdien af råstofværdien.

EVL § 34 c, stk. 2, er beregningsreglen for rekreative arealer, og her skal der ansættes en grundværdi ud fra en tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamiliehus med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af standardstørrelse. Det følger videre af bestemmelsen, at grundværdien ansættes på baggrund af den pågældende ejendoms grundareal. Der henvises til afsnit H.A.5.5.3.8 om vurdering af ejendomme omfattet af kategorien rekreativt areal.

I denne variant af alternativomkostningsmodellen er det grundarealet, der indgår i værdiansættelsen. Samtidig skal der tillægges en værdi svarende til nettoværdien af råstofmængden.

Baggrunden for, at der tages udgangspunkt i den variant af alternativomkostningsmodellen, der anvendes for rekreative arealer, er, at værdien af en ejendom, der anvendes til råstofindvinding, aftager i takt med indvindingen, og at det er forventningen, at sådanne ejendomme i høj grad vil skulle henføres til kategorien rekreativt areal, når råstofindvindingen er tilendebragt.

Beregningsreglen for rekreative arealer

Grundværdien pr. kvadratmeter grundareal fastsættes med udgangspunkt i handelspriser for ejerboliger i nærområdet (referenceejendomme) og grundværdikurven. Vurderingsstyrelsen skal på den måde bruge en metode, der minder om den, som anvendes til ansættelse af grundværdien for ejerboliger. Vurderingsmetoden indebærer, at der beregnes en ejendomsværdi for en tænkt ejendom med udgangspunkt i de nærmeste referenceejendomme. I dette tilfælde et standardiseret enfamiliehus med en grund af standardstørrelse.

Den standardiserede ejendomsværdi vil skulle afspejle erhvervsejendommens beliggenhed. For at tage højde for, at en beliggenhed kan være attraktiv for en ejerbolig uden at være det for en erhvervsejendom og omvendt, neutraliseres den værdimæssige påvirkning af forhold som f.eks. afstand til kyst og motorvej i modelberegningen. Dermed vil en erhvervsejendom med en beliggenhed, der på grund af sådanne værdipåvirkende forhold er meget attraktiv for ejerboliger, ikke få beregnet en tilsvarende høj standardiseret ejendomsværdi. Ligeledes vil en erhvervsejendom ved f.eks. en motorvej ikke få beregnet en tilsvarende lav standardiseret ejendomsværdi.

Den standardiserede ejendomsværdi bruges til at aflæse en grundværdi på grundværdikurven. Den aflæste værdi kan herefter omregnes til en grundværdi pr. kvadratmeter grundareal, som efterfølgende nedskaleres med en tiendedel. Den nedskalerede kvadratmeterpris kan herefter ganges med den pågældende ejendoms grundareal.

Nettoværdien af råstofmængden

Den beregnede værdi i henhold til EVL § 34 c, stk. 2, skal tillægges nettoværdien af råstofmængden.

Dette tillæg fastsættes ud fra skønnede nettopriser for det råstof, der indvindes eller kan indvindes, de omkostninger, der typisk er forbundet med indvinding af det pågældende råstof, og mængden af dette råstof på ejendommen.◄