En indberetning identificeres entydigt af et platformId og en filingReference. Hvis der er oprettet flere versioner af indberetningen på en udlejer, kan disse skelnes ved et sekvensnummer, der er en del af payloaden.
Når oprindelige indberetning oprettes, skal sekvensnummeret i "payloaden" være 1. Hver gang der er en opdatering til indberetningen, skal sekvensnummeret forøges for at indikere den nyeste version.
Indberetningen skal leve op til en række krav som:
• Beløb må ikke være negativ, se mere i afsnit 3.9 Beløb
• Skal leve op til indkomståret og datoer skal overholde ISO 8601. YYYY-MM-DDTHH:mm:ss.SSSZ, se mere i afsnit 3.7 Indberetningsperiode og indberetningspligtig
Se eksempler på indberetninger nedenfor:
Der må ikke være fejl i ikke-retbare feltet, retbare felter, JSOn strukturen og rettelsesprincip skal overholdes.
1.Ingen fejl i ikke-retbare felter
PlatformsID: PlatformsID'et er et ID, der benyttes til at identificere platformen, og som bliver givet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under onboarding.
• IdentifikationKode: Den indberetningspligtiges cvr-nr. eller Se-nr. skal være gyldigt, og skal være registreret for den korrekte pligt. Se-nummer gælder kun danske virksomheder
• PersonIdToken: Udlejers Identifikationskode (personIdToken) valideres, om den er gyldig, samt om den tilhører den rigtige platform. Udlejer skal oprette en unik identifikationskode, som sikrer, at platformen kan indberette på vedkommende, og at Skatteforvaltningen kan identificere udlejeren med et cpr-nr. Platformen gemmer den unikke identifikationskode, så den er tilknyttet den pågældende udlejer. I den deleøkonomiske indberetningsløsning gemmes den unikke identifikationskode i et system, der kan omsætte den til et cpr-nr. Se evt. bilag 5 - Vejledning om overførelse af udlejers unikke identifikationskode.
• Indberetningsreference/IndberetningsID (filingReference): Platformen giver indberetningen et indberetnings ID nr., så sagen har et referencenummer.
• SekvensNummer = Logik omkring SekvensNummer er opfyldt. Hvis den samme "filingReference" er sendt flere gange, skal sekvensnummeret specificeres, så indberetningen med det højeste nummer benyttes og alle ældre versioner ignoreres, når der beregnes skat.
2. Ingen fejl i retbare data
• Deleøkonomi IndkomstBeløb (amount): Indkomstbeløbet kan være summen af flere betalinger til den samme person på samme aktiv eller en enkelt betaling. Beløbet skal være positivt og være opgivet i DKK.
• UdlejningsPeriode: "startTimestamp" og "endTimestamp" er frivillige felter, men hvis den ene er tilstede, skal den anden også være det. Det er et krav, at "startTimestamp" skal være før "endTimestamp", dog behøver "startTimestamp" og "endTimestamp" ikke at være samme år. Dertil skal "startTimestamp" og "endTimestamp" overholde ISO 8601. YYYY-MM-DDTHH:mm:ss.SSSZ ex: 2019-03-12T12:41:10.218Z. Selvom det er valgfrit at rapportere på perioden, foretrækkes dette, da det forenkler andre processer.
• Betalingsår (Payment year): Betalingsåret er det år, hvor betalingen er foretaget. Det er et krav, at betalingsåret indgår i URL'en
• Asset: Asset er nummerpladen på en personbil eller adressen på en bolig. Vi accepterer både strukturerede og ustrukturerede adresser. En struktureret adresse vil sige, at den følger den strukturerede rækkefølge på en adresse [ "street", "buildingIdentifier", "floorIdentifier", "doorId", "postCode", "city"].
• AktivType: AktivTypen er den type aktiv, der er udlejet iflg. indberetningen e.g. bolig, køretøj mv. eller båd. Hvis AktivTypen eksempelvis er "accommodation-filing" i payloaden, skal den være samme type indgå i URL'en.
• Landekode: Landekoden skal være en af de accepterede ISO 3166-1 alpha-2 landekoder.
3. JSON Validering
• Indberetningen sker i JSON-API-formatet og skal overholde JSON valideringskriterier. Indsendelse af indberetning kræver derfor et "payload body" i form af JSON. Afhængig af typen af indberetning skal JSON valideres mod følgende skemaer:
Bolig-indberetning
Køretøj-indberetning
Båd-indberetning
Se i afsnit 3.4 Datastruktur, hvor der er indsat link til skemaerne.
4. Rettelsesprincip overholdt
IndberetningID skal være unikt. Skal der laves en rettelse henvises til afsnit 5. Principper for rettelse og invalidering.