Hvis I er en nystartet virksomhed, skal I have et cvr-nr. for at komme i gang. I dette tilfælde skal I oprette jeres virksomhed på virk.dk. Følg trinene nedenunder:
• Gå ind på virk.dk og tast "40.001" i søgefeltet
• Vælg Startblanketten - Erhvervsstyrelsen
• Tryk på Start selvbetjening
• Der åbner sig en manuel blanket, som I skal udfylde.
• Blanketten udfyldes. Skriv i Rubrik 13 Supplerende oplysninger, at I ønsker at indberette deleøkonomiske indtægter.
• Blanketten sendes til virksomhed@erst.dk
Når Erhvervsstyrelsen og Skatteforvaltningen har behandlet blanketten, dannes et registreringsbevis med cvr eller se-nr.
I kan finde det i TastSelv Erhverv under Profil. I kommer til TastSelv Erhverv ved at gå ind på skat.dk og logge på som erhverv.
Når I har fået et cvr-nr., kan I registrere jer for indberetningspligten til deleøkonomi.