Sidste rettidige betalingsdag for skatte- og afgiftskrav, der har deres baggrund i en efterangivelse, der skal korrigere en given angivelse eller indberetning, eller i en angivelse eller indberetning, der indgives efter fristen eller slet ikke indgives, hvorefter Skatteforvaltningen opkræver det manglende beløb, har samme sidste rettidige betalingsdag som krav, der er angivet eller indberettet korrekt og rettidigt.
OPKL § 5, stk. 1, angiver således, at betalingsfristen er den, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning.
I alle de situationer, der er nævnt i § 19, stk. 6 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, skal der således betales rente med virkning fra den sidste rettidige betalingsdag, der skal anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning.