Indhold
Konkursskatteloven gælder ikke ved gældssanering i konkurs. Se KKSL § 1, stk. 2. ►Da en skyldner kan indlede gældssanering i forbindelse med en konkursbehandling◄, beskrives nedenfor de skattemæssige forhold, der kan få betydning i den forbindelse.
Afsnittet indeholder:
- Hvad er gældssanering i forbindelse med konkurs?
- Skattemæssige konsekvenser af, at der afsiges kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs.
- Reglerne om underskudsbegrænsning og underskudsfremførsel.
►Ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 blev der gennemført ændringer i konkursloven, herunder af bestemmelserne om gældssanering. Således blev konkurslovens (KL) kap. 29 Gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling ophævet.
Begæring om gældssanering, uanset om det er udenfor eller i forbindelse med konkurs, behandles herefter i medfør af KL afsnit IV, når begæringen om gældssanering er indleveret efter lovens ikrafttræden den 17. juli 2022.
Begæringer, der er indgivet forinden lovens ikrafttræden, behandles som udgangspunkt efter de hidtil gældende regler. Skifteretten kan bestemme, at loven skal finde anvendelse på en begæring om gældssanering, der er indgivet forinden lovens ikrafttræden, i det omfang dette skønnes at være til skyldnerens fordel. Se Lov 896 af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven, § 2.
Loven er indarbejdet i Lovbekendtgørelse nr. 1600 af 25. december 2022, bekendtgørelse af konkursloven.◄
Se også afsnit
G.A.3.1.7 Gældssanering.
►C.A.1.2.3.3 Gældssanering, frivillig akkord og tvangsakkord, PSL § 13 a.◄
►Se også Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.9.4.2 om de tidligere gældende regler vedrørende gældssanering i forbindelse med konkurs.◄
Hvad er gældssanering i forbindelse med konkurs?
Gældssanering i forbindelse med konkurs omfatter det tilfælde, hvor en skyldner, der er under konkursbehandling, indleder og efterfølgende opnår gældssanering.
En begæring indgivet under eller i umiddelbar forlængelse af konkursbehandlingen af skyldners bo, blev tidligere behandlet i medfør af KL kapitel 29. Kapitlet blev ophævet ved Lov nr. 89 af 26. juni 2022, jf. ovenfor, og gældssanering i forbindelse med konkurs følger nu reglerne i KL kapitel 25-28, hvis begæring om gældssanering er indgivet efter den 17. juli 2022.
Kendelse om gældssanering, når en skyldner er under konkurs, kan tidligst afsiges, når kurator i konkursboet har afgivet endelig indstilling efter KL § 202, stk. 3, om omstændigheder, der taler imod en gældssanering, jf. KL § 216 a. Kurators indstilling vil basere sig på oplysninger, der er indgået til brug for kurators redegørelse i medfør af KL § 125, stk. 3.
Dermed kan afsigelse af kendelse om gældssanering ske før afslutning af konkursboet. I medfør af den nu ophævede bestemmelse i KL § 232, stk. 1 kunne kendelse om gældssanering tidligst afsiges ved konkursboets slutning, jf. den dagældende KL § 232, stk. 1, medmindre særlige omstændigheder tilsagde, at kendelsen kunne afsiges tidligere, jf. dagældende KL § 232, stk. 2.
Er skyldneren under konkursbehandling på tidspunktet for afsigelse af kendelse om gældssanering, omfatter kendelsen om gældssanering som udgangspunkt alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse. Se KL § 199, stk. 2, 1. pkt. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt, der dog ikke kan være et senere tidspunkt end skifterettens afgørelse om at indlede en sag om gældssanering, jf. KL § 206, jf. KL § 199, stk. 2, 2. pkt.
Kendelse om gældssanering kan kun afsiges over for fysiske personer. Se KL § 197, stk. 6.
Skattemæssige konsekvenser af gældssanering i forbindelse med konkurs
Det fremgår af KKSL § 1, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse ved gældssanering i konkurs.
Gældssanering i konkurs er ikke selvstændigt defineret i konkursskatteloven eller dennes forarbejder. Det nu ophævede KL kapitel 29 lagde til grund, ►at der var tale om en gældssanering indledt under eller i forlængelse af en konkurs, hvor det som udgangspunkt var fordringer anmeldt under en konkurs, som var omfattet af en sådan gældssanering.◄
►Skæringstidspunktet for fordringer, der er omfattet af en gældssanering, er i vid udstrækning opretholdt. Hvis skyldneren er under konkurs på tidspunktet for begæring af gældssanering, omfatter kendelsen om gældssanering derfor som udgangspunkt alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse, jf. KL § 199, stk. 2.
En kendelse om gældssanering omfatter også
- krav på B-skat, der er forfaldet inden det tidspunkt, der er fastlagt af skifteretten som skæringstidspunkt for fordringer,
- restskat vedrørende indkomstår, der udløber efter det nævnte skæringspunkt.
Se KL § 199, stk. 3.
Skifteretten kan i medfør af KL § 199, stk. 1, 2. pkt. bestemme, at skæringstidspunktet for fordringer omfattet af en kendelse om gældssanering skal fastsættes til et andet tidspunkt. Skæringstidspunktet kan dog ikke fastsættes til et senere tidspunkt end tidspunktet for skifterettens afgørelse om at indlede sag om gældssanering, jf. KL § 206. Fastsætter skifteretten et andet tidspunkt end dekretets afsigelse, vil det også have indflydelse på, hvilke B-skatter og hvilken restskat, der er omfattet af en kendelse om gældssanering.◄
Så længe konkursboet ikke er afsluttet, følger beskatningen af konkursindkomsten reglerne i konkursskatteloven. Konkursindkomsten ►er som udgangspunkt skattefri, men hvis der er truffet beslutning om skattepligt, jf. KKSL § 14◄, vil konkursindkomsten omfatte indkomsten i perioden fra konkursdekretets afsigelse og indtil konkursens afslutning, jf. KKSL § 7, stk. 1. Derudover omfatter konkursindkomsten skyldnerens indkomst fra starten af det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretet afsiges, jf. KKSL § 7, stk. 2. Boet løber, indtil det sluttes.
Afsluttes boet med en gældssanering i forbindelse med konkurs, bortfalder beskatningen efter konkursskattelovens regler og skattefriheden efter KKSL § 6, og de særlige beskatningsregler i KKSL §§ 7-12 a finder ikke anvendelse.
Det fremgår af KKSL § 1, stk. 2, at KKSL § 13 er den eneste bestemmelse i konkursskatteloven, der finder anvendelse ved gældssanering i forbindelse med konkurs.
►Kendelse om gældssanering kan afsiges, selvom skyldner fortsat er under konkurs, jf. KL § 216 a og § 218, stk. 1.◄
Reglerne om underskudsbegrænsning og underskudsfremførsel
Ved afsigelse af konkursdekret sker der underskudsbegrænsning, jf. KKSL § 12. Der vil således ikke kunne fradrages underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab til fremførsel, i skyldnerens indkomst eller i dennes ægtefælles indkomst efter det tidspunkt, hvor der er afsagt konkursdekret.
Underskud, der består på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, vil alene kunne fratrækkes i konkursindkomsten jf. KKSL § 12, stk. 2.
Da konkursskatteloven ikke finder anvendelse ved gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. KKSL § 1, stk. 2, bortset fra KKSL § 13, bortfalder denne underskudsbegrænsning, jf. KKSL § 13, stk. 1. Samtidig opgøres der ikke længere en konkursindkomst, og en eventuel skattefrihed bortfalder.
Herefter opgøres indkomst og underskud efter de almindelige regler i perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekret blev afsagt, til og med det indkomstår, hvor konkursen afsluttes. Det vil i forbindelse med, at der opnås gældssanering, sige det indkomstår, hvori der afsiges gældssaneringskendelse. Underskudskud fra tidligere år genopstår således, jf. KKSL § 13.
Ved afsigelse af kendelse om gældssanering finder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a, stk. 1, anvendelse. Underskud til fremførsel nedsættes herefter med samme beløb, som gælden er nedsat med.
►Se afsnit C.A.1.2.3.3◄
Efter KL § 199, stk. 2, omfatter en kendelse om gældssanering, når skyldneren er under konkursbehandling, som udgangspunkt fordringer, der var stiftet på dekretdatoen. Dertil kommer, at det i KL § 199, stk. 3, er bestemt, at en kendelse om gældssanering tillige omfatter krav på B-skat, forfaldent inden det af skifteretten fastsatte skæringstidspunkt, jf. § 199, stk. 2. Derudover omfatter en kendelse endvidere krav på restskat vedrørende det indkomstår, som udløber efter det fastsatte skæringstidspunkt, jf. § 199, stk. 3, sidste punktum. Da kendelsen omfatter kravet på restskat, skal der således afsættes midler til dividende af sidstnævnte i budgettet.
Ifølge PSL § 13 a nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår. Nedsættelsen sker med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori kendelse om gældssanering afsiges og for senere indkomstår.
Det skatteretlige princip om indkomstårets udelelighed ville bevirke, at en kendelse om gældssanering ikke ville omfatte skattekrav for det indkomstår, som skifteretten fastsatte som skæringstidspunkt for omfattede fordringer, senest ved indledningen af gældssanering, jf. KL § 206 og § 199, stk. 2.
Med indførelsen af KL § 199, stk. 3 omfattes en restskat for det indkomstår, som fastsættes af skifteretten som skæringstidspunkt, derimod af kendelsen om gældssanering. Der vil derfor i dette indkomstår blive opgjort en restskat baseret på hele det indkomstår, som skifteretten har fastsat som skæringstidspunkt for omfattede fordringer.
De skatteretlige konsekvenser af gældssaneringen reguleres, som ovenfor nævnt, af PSL § 13 a, hvorefter skyldnerens eventuelle underskudsfremførsel ved kendelse om gældssanering reduceres med det beløb, som bortfalder ved gældssaneringen.
Kendelse om gældssanering kan afsiges, før størrelsen af skyldnerens gæld er afklaret. Kendelsen kan derfor i stedet for angivelse af en procentvis nedsættelse af gælden, angive et samlet afdrag, der skal betales i afdragsperioden. Skyldnerens gæld herudover vil bortfalde. Herefter vil, når konkursbehandlingen er fremskreden, skyldnerens gæld kunne opgøres, og derefter beregnes, hvor stor en gæld, som er bortfaldet ved kendelsen. Denne beløbsmæssige nedsættelse af skyldnerens gæld, vil reducere skyldnerens underskudsfremførsel i medfør af PSL § 13 a.
Se afsnit C.C.9.4.1 om konkursskattelovens regler for fysiske personer.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Skatterådsafgørelse |
| SKM2021.702.SR | Spørger havde drevet landbrug og var erklæret konkurs. Spørger havde efterfølgende opnået gældssanering i forbindelse med konkurs. Sagen vedrørte de skattemæssige konsekvenser af, at Spørger havde opnået gældssanering i forbindelse med konkurs. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers underskud, der var bortfaldet, jf. konkursskatteloven, var genopstået, efter at Spørger havde opnået gældssanering i konkurs, jf. KKSL § 13. Skatterådet kunne bekræfte, at det beløb, som Spørgers gæld var nedsat med ved gældssaneringen, nedsatte de underskud, som var til fremførsel i indkomståret før det indkomstår, hvor konkursdekret blev afsagt. Skatterådet kunne også bekræfte, at underskud opstået i det indkomstår, hvor konkursdekret var afsagt, og indtil det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse blev afsagt, ikke blev nedsat som følge af gældssaneringen. | ►Det bindende svar er afsagt inden de nye regler i konkursloven om gældssanering, der ophævede KL kap 29, trådte i kraft. Se under Indhold, i starten af dette afsnit, om de ændrede regler.◄ |