Dette afsnit handler om de gældende bestemmelser om fastsættelsen af toldværdien i særlige tilfælde.
Afsnittet indeholder:
- Varer indført på lejebasis
- Varer fra passiv forædling
Varer indført på lejebasis
Maskiner, apparater og andre driftsmidler kan indføres på lejebasis. I nogle tilfælde indeholder lejekontrakten tilbud om køb af maskinerne. I sådanne tilfælde lægges købsprisen til grund for værdiansættelse. Her anvendes principperne for transaktionsværdien. I andre tilfælde kan toldværdien ansættes på basis af leverandørens salgspris for maskinen, hvis en sådan pris findes, og importøren kan dokumentere prisen.
Er det ikke muligt at få oplysning om maskinens salgspris, må et andet grundlag anvendes ved værdiansættelsen, fx kapitalisering af lejen. Kapitalisering vil sige, at man beregner den aktuelle værdi af de lejeydelser, som maskinen vil kunne indbringe i løbet af dens forventede brugstid - ikke den kontraherede periode - og reducerer denne sammenlagte lejeydelse med rentefradrag.
I Toldværdikompendiet findes eksempler på formler, der kan anvendes ved beregningen af den kapitaliserede leje med fradrag af rente.
Betaler udlejeren omkostningerne til transport efter indførslen til EU, installation mv., kan sådanne omkostninger trækkes fra.
Leverancer uden betaling
Ved leverancer uden betaling forstås fx erstatnings- og garantileverancer.
Erstatnings- og garantileverancer
I samme leverance
Ved leverancer af visse typer varer kan det forekomme, at sælger i den egentlige varesending medsender et antal varer gratis til erstatning for varer, som erfaringsmæssigt bliver beskadiget under transporten.
Der kan også være tale om, at sælger gratis medsender reservedele eller lignende til brug for køber ved garantireparationer mv. Disse erstatningsvarer kan betragtes på samme måde som en rabat, som sælgeren yder køberen for afholdelse af garantireparationer efter indførslen. Det betyder, at toldværdien fortsat skal ansættes efter transaktionsværdien. Se nærmere herom i afsnit F.A.10.2.
I de ovennævnte tilfælde skal transaktionsværdien for den egentlige varesending derfor ikke forhøjes med en eventuelt beregnet værdi af erstatningsvarerne. Dette sker ved at benytte den fakturerede værdi, og denne kan anses for at omfatte den samlede leverance inklusive erstatningsleverancen. Det er en forudsætning, at de gratis leverede varer vedrører den aktuelle varesending.
Det kan af toldmæssige årsager være nødvendigt at foretage opdeling af den værdi, der fremgår af fakturaen, fx når der for den egentlige varesending gælder en anden toldsats end for de gratis medsendte varer. Som eksempel kan nævnes en sending med kvartsure, hvor der i samme sending er medsendt ombytningsurværker, andre reservedele og særlige reklametryksager (se mere om reklametryksager nedenfor). Den fakturerede værdi for sendingen skal her opdeles i en del til de gratis leverede varer og en del til den egentlige varesending.
I særskilte forsendelser
For gratis erstatnings- og garantileverancer, der leveres i særskilte forsendelser, skal importøren angive en toldværdi, som svarer til transaktionsværdien for tilsvarende varer. Hvis en sådan ikke kan findes, fortsættes der efter de øvrige sekundære metoder, indtil en toldværdi kan findes.
Hvis importøren kan fremlægge dokumentation for, at de nu leverede varer vedrører en konkret sending, der tidligere er leveret, kan værdien af den tidligere sending korrigeres. Dette kan ske med den del af værdien, som svarer til værdien for de nu leverede varer.
Andre leverancer
Prøver, reklamegenstande, gaver mv.
Ved indførsel af prøver, reklamegenstande etc., som leveres uden betaling, skal importøren angive en toldværdi, som svarer til en værdi, der ville kunne opnås ved et salg til EU af tilsvarende varer. Hvis en sådan ikke kan findes, fortsættes der efter de øvrige sekundære metoder, indtil en toldværdi kan findes. Værdien skal dokumenteres ved proformafaktura, følgeseddel, postdeklaration eller lignende.
Reklametryksager mv.
For reklametryksager, fx brochurer, plakater, kalendere, lommebøger etc., som udenlandske leverandører uden beregning tilsender herværende importører til uddeling i kundekredsen, skal toldværdien angives efter samme regler som anført for erstatningsleverancer mv. Hvis importøren ikke kan fremskaffe oplysning om varens værdi, kan toldværdien angives til 25 kr. pr. kg. jf. EUTK art. 74, stk. 3.
Hvis prøver, reklametryksager mv. indføres sammen med en varesending, må det vurderes, om de gratis leverede varer vedrører denne sending. I så fald skal der ske en opdeling af den fakturerede værdi med en del til de gratis leverede varer og den resterende del til den egentlige varesending.
Etiketter
Generelt for etiketter gælder det, at disse skal tariferes med varen, jf. almindelige tariferingsbestemmelser (ATB 3b), og de skal altså ikke værdiansættes separat. Hvis der derimod er tale om en selvstændig varepost, men hvor etiketterne ikke er faktureret særskilt, skal der ske en opdeling af fakturaværdien. Dette gælder, uanset om etiketterne leveres sammen med varen eller for sig selv. Det afgørende er, om der findes en selvstændig transaktionsværdi. (Dette er en undtagelse).
Etiketterne vil kunne ansættes til en værdi af 25 kr. pr. kg.
Gaver
For toldpligtige gaver af privat karakter kan toldværdien normalt ansættes på grundlag af notaer, regninger, postdeklarationer etc. Se i øvrigt mere om gaver i afsnit F.A.29 Rejsegods om gaver mellem privatpersoner, der modtages i forbindelse med mellemfolkeligt samarbejde, og om vareforsendelser til velgørende og filantropiske organisationer.
Returvarer mv.
Toldværdien af returvarer ansættes på grundlag af fakturakopier vedrørende salg af tilsvarende varer eller importørens egen prisliste, kataloger m.m. Genindført entreprenørmateriel og andre varer, som importøren midlertidigt har anvendt uden for EU, kan værdiansættes på grundlag af varernes oprindelige anskaffelsespris med afskrivning i forhold til den skete udnyttelse.
Lånte varer
Lånte varer, fx maskiner, apparater og instrumenter indført til midlertidig brug, kan værdiansættes på grundlag af en proformafaktura, der er udstedt af långiveren, og som skal indeholde oplysninger om varens normale salgspris.
Midlertidigt indførte varer
Varer, der midlertidigt indføres til forarbejdning, montering, reparation og lignende, kan værdiansættes på grundlag af normale salgspriser, der er anført i en proformafaktura, som er udstedt af afsenderen.
Kemikalieaffald
For kemikalieaffald, der indføres til destruktion her i landet, og for hvilket den udenlandske leverandør betaler et beløb for destruktionen, kan toldværdien ansættes til 1 kr.
Varer fra passiv forædling
For varer, der indføres efter at have været under passiv forædling i tredjeland, beregnes toldværdien med udgangspunkt i omkostningerne til den forædling, der er foregået udenfor EU's toldområde. Se EUTK artikel 86, stk. 5.
For en nærmere gennemgang af toldværdi-beregningen for forædlingsprodukter, se F.A.26.5 - Hel eller delvis toldfritagelse, Beregning af toldbeløb.
Byttehandel
Når betalingen for en indført varesending helt eller delvist består af varer, som importøren giver i bytte, kan toldværdien kun ansættes på grundlag af en aftalt pris, hvis byttevarens værdi ikke er fratrukket denne pris.
For modkøbsforretninger gælder, at der erfaringsmæssigt kan være aftalt mange forskellige modeller for prisangivelse og afregning mv. Derfor må der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om de anførte fakturapriser kan godkendes som grundlag for værdiansættelse efter metoden for transaktionsværdien.
Når rimelige fremgangsmåder anvendes, kan en aftalt pris justeres for byttevarernes værdi og anvendes som toldværdi. Se EUTK art. 74. Det kan fx være, når leverandøren for at sælge en ny maskine må overtage en brugt. Importøren må skaffe oplysning fra leverandøren om varens normale salgspris, eller værdien af den vare, som er givet i bytte. Dette kan dokumenteres ved udskrifter af forretningsbøger eller regnskaber, da en normal afskrivning tages i betragtning.
Brugte motorkøretøjer
Brugte motorkøretøjer værdiansættes efter en af de metoder, som er beskrevet i afsnit F.A.10.2 om Transaktionsværdien eller afsnit F.A.10.6 om de Sekundære metoder til fastsættelse af toldværdien.
Skal rimelige fremgangsmåder anvendes, kan det ske efter nedenstående regler.
Toldværdien ansættes til 60 pct. af den vurderingspris, som fastsættes ved køretøjets registrering. Dette sker, når der er tale om brugte motorkøretøjer, som er indført told- og afgiftsfrit som flyttegods, men som skal toldberigtiges, fordi de overdrages til en anden ejer inden et års fristens udløb.
For andre brugte motorkøretøjer, der ikke er genstand for køb, ansættes toldværdien skønsmæssigt ved anvendelse af nedenstående fremgangsmåde. Det er fx motorkøretøjer, der indføres som flyttegods uden at opfylde betingelserne for told- og afgiftsfrihed, samt ulovligt indførte motorkøretøjer.
Ved skønsmæssig værdiansættelse anvendes vurderingsprisen (ekskl. registreringsafgift) for et tilsvarende motorkøretøj på tidspunktet for toldpligtens indtræden.
Oplysning om vurderingsprisen indhentes hos Motorstyrelsen.
Se afsnit I.A.1.5.3.1.2 om værdifastsættelse.
Vurderingsprisen reduceres eventuelt med et skønsmæssigt ansat beløb for beskadigelse og usædvanlig slitage, det vil sige som ikke er taget i betragtning ved fastsættelsen af vurderingsprisen. Desuden fratrækkes et beløb svarende til told og moms.
Når tilsvarende nye motorkøretøjer ved sædvanlig legal indførsel normalt opnår toldbehandling efter en given præferenceordning, reduceres tolden med anvendelse af den præferencetoldsats, der var gældende på tidspunktet for toldpligtens indtræden.
I visse tilfælde kan det komme på tale at ansætte toldværdien på basis af en konkret vurdering af det pågældende køretøj, det vil sige, efter at køretøjet har været fremstillet for vurderingsmyndigheden.
Jagttrofæer
Jægere, der har været på jagtrejse til lande uden for EU, kan medbringe eller få tilsendt jagttrofæer af de dyr, de har nedlagt. Der gælder dog særlige bestemmelser for udryddelsestruede dyr m.m. Se afsnit F.A.31.6.
Ved fastsættelse af toldværdien af et jagttrofæ kan transaktionsværdien ikke anvendes, da der ikke er tale om et køb af de indførte varer. Fastlæggelse af toldværdien kan følge fremgangsmåden efter EUTK art. 74, stk. 3.
Til brug for toldværdiansættelse i de tilfælde, hvor det indførte jagttrofæ er fra et dyr, der er nedlagt af den person, der indfører trofæet, eller når trofæet er modtaget vederlagsfrit, er der udarbejdet følgende retningslinjer:
Trofæer fra arter, der ifølge Washington-konventionen eller EU's regler ikke må omsættes, har af samme årsag ingen legal omsætningsværdi. Dette gælder alle arter opført i Washington-konventionens Appendix I (uanset eventuel kvotaordning) og/eller bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 338/97. For disse arter fastsættes trofæets toldværdi til 1 krone.
Ved indførsel af øvrige jagttrofæer i rå eller ufærdig tilstand til Danmark fra lande uden for EU fastsættes værdien med udgangspunkt i følgende værdier:
Liste over dyrearter |
Gevirbærende arter: |
Hjorte - 100 kr. |
Elg | Alces alces |
Kronhjort | Cervus elaphus |
Dåhjort | Dama dama |
Rensdyr | Rangifer tarandus |
Wapitihjort | Cervus elaphus ssp. |
Maralhjort | d.o. |
Barasinghahjort | Cervus duvauceli |
Sambarhjort | Cervus unicolor |
Axishjort | Axis axis |
Rusahjort | Cervus timorensis rusa |
Virginiahjort | Odocoileus virginianus |
Sika | Cervus nippon |
Råbuk | Capreolus capreolus |
Sibirisk råbuk | Capreolus pygarus |
Muntjack | Muniacus ssp. |
Svinehjort | Axis porcinus |
Taruca Deer | Hippocamelus antisensis |
Pampashjort | Ozotoceros bezoarticus |
Marsh Deer | Blastocerus dichotomus |
Brockett Deer | Mazama |
Moskushjort | Moscus (Moschiferus et. al) |
Water Deer | Hydropotes inermis |
Samt øvrige hjortearter | |
Skedehornede arter: |
Antilopearter - 100 kr. |
Eland | Taurotragus oryx |
Bongo | Tragelaphus euryceros |
Moutain Nyala | Tragelaphus buxtoni |
Nyala | Tragelaphus angasi |
Sitatunga | Tragelaphus spekei |
Greater Kudu | Tragelaphus strepsiceros |
Roan | Hippotragus equinus |
Sable | Hippotragus niger |
Oryx | Hippotragus oryx |
Tiang | Damalscus lunatus tiang |
Topi | Damaliscus lunatus jimela |
Blesbok | Damaliscus dorcas phillipsi |
Bontebok | Damaliscus dorcas dorcas |
Sassaby | Damaliscus lunatus lunatus |
Wildebeest | Connochaetes gnou |
Hartebeest | Alcelaphus bucelaphus |
Nilgaiantilope | Boselaphus tragocamelus |
Lesser Kudu | Tragelaphus imberbis |
Bushbuck | Tragelaphus scriptus |
Impala | Aepyceros melampus |
Waterbuck | Kobus ellipsiprymnus |
Kob | Kobus kob |
Puku | Kobus vardoni |
Lechwe | Kobus leche |
Reedbuck | Redunca arundium |
Springbuck | Antidorcas marsupialis |
Gazeller | Gazella (talrige underarter) |
Gerenuk | Litocranius walleri |
Saigaantilope | Saiga tatarica |
Pronghorn antelope | Antilocapra americana |
Duiker | Sylvicapra grimmia |
Klipspringer | Oreotragus oreotragus |
Oribi | Ourebia aurebi |
Steinbok | Raphicerus campestris |
Dik-Dik | Madoqua kirkii |
Royal Antelope | Neotragus pygmaeus |
Grysbok | Raphicerus melanotis/sharpei |
Suni | Neotragus moschatus |
Vaal Rhebok | Pelea capreolus |
Waterchevrotain | Hyemoschus aquaticus |
Black Buck | Antilope cervicapa |
Four Horned Antelope | Tetracerus quadricornis |
Samt øvrige antilopearter | |
Vilde får - 200 kr. |
Barbary Sheep | Ammotragus lervia |
Argalifår | Ovis ammon - & ssp. |
Bighornfår | Ovis canadensis |
Stone Sheep | Ovis dalli stonei |
Dall Sheep | Ovis dalli dalli |
Snefår | Ovis Nivicola & ssp. |
Mouflon | Ovis orientalis |
Urialfår | Ovis vignei & ssp. |
Blue Sheep | Pseudois nayaur |
Samt øvrige arter af vilde får | |
Vilde geder - 100 kr. |
Stenbukke (Ibex) | Capra ibex |
Bezoargeder | Capra aegagrus |
Tur-Capra | (caucaisa & cylindricornis) |
Markhor | Capra falconeri |
Thar | Hemitragus jemhlaicus |
Gemse | Rubicapra (talrige underarter) |
Sneged | Oramnos americanus |
Serow | Capriconis (sumatraenis/crispus/swinhoei) |
Goral | Naemorhedus (goral/baileyi/caudatus) |
Samt øvrige arter af vilde geder | |
Okser - 200 kr. |
Bison | Bison (bison & bonasus |
Kafferbøffel | Syncerus caffer caffer |
Dværgbøffel | Syncerus caffer nanus |
Vandbøffel | Bubalus bubalis |
Banteng | Bos javanicus |
Moskusokse | Ovibos moschatus |
Takin | Budorcas taxicolor |
Samt øvrige arter af okser | |
Øvrige planteædere: |
Svin - 100 kr. |
Vildsvin | Sus scrofa |
Vortesvin | Phacochoerus aethiopicus |
Bushpig | Potamochoerus lavarus |
Giant Forest Hog | Hylochoerus meinertzhageni |
Peccarier | Tayassu tajcu/pecari/Catagonus wagneri |
Samt øvrige svin | |
Heste - 500 kr. |
Zebra | Equus (flere underarter) |
Øvrigt - 100 kr. |
Flodhest | Hippopotamus amphibious |
Bæver | Castor Fiber |
Hulepindsvin | Hystrix indica |
Kapivar | Hydrochoerus (Hydrochaeris) hydrochaeris |
Struds | Struthio camelus |
Narhval | Monodon monoceros |
Bavian | Papio ursinus |
Samt øvrige aber | |
Rovdyr: |
Katte: |
Gruppe I - 1000 kr. |
Løve | Panthera leo |
Puma | Puma concolor |
Gruppe II - 100 kr. |
Los | Lynx lynx /pardinus /canadensis |
Bobcat | Lynx rufus |
Serval | Leptailurus serval |
Caracal | Caracal caracal |
Samt øvrige katte | |
Vilde hunde: |
Gruppe I - 500 kr. |
Ulv | Canis lupus |
Gruppe II - 50 kr. |
Hyæner | Hyaenidae (flere underarter) |
Ræve | Vulpes vulpes |
Sjakaler | Canis (aureus/adustus/mesomelas) |
Samt øvrige vilde hunde | |
Mårer 100 kr. |
Jærv | Gulo gulo |
Grævling | Meles meles |
Vaskebjørn | Procylon lotor |
Samt øvrige mårarter | |
Bjørne: |
gruppe I - 5.000 kr. |
| |
Isbjørn | Ursus maritimus |
gruppe II - 2.000 kr. |
Brunbjørn | Ursus arctos |
Grizzlybjørn | Ursus arctos horribilis |
Gruppe III - 500 kr. |
Sortbjørn | Ursus americanus |
Samt øvrige bjørnearter | |
Sæler: 100 kr. |
Hvalros | Odobenus rosmarus |
Samt øvrige arter af sæler | |
Krybdyr: 200 kr. |
Krokodille | Crocodylus Niloticus | |
Aligator | Alligator Mississippiensis | |
Brillekaiman | Caiman Crocodilus | |
Yacare brilekaiman | Caiman yacare | |
Python | Python spp. | |
Anaconda | Eunectes spp. | |
Samt øvrige slanger | |
Tørrede fugleskind: | 200 kr. | |
For trofæer, der er færdigpræparerede ved indførslen, skal værdien af dette arbejde medregnes i toldværdien.
Er trofæet sendt særskilt, skal transport- og forsikringsomkostninger medregnes.
Reglerne om rejsegods, se afsnit F.A.29, finder anvendelse, når betingelserne er opfyldt.