Indhold

Dette afsnit handler om muligheden for at få efterreguleret godtgørelsen af energiafgift og beskriver, hvem der kan benytte de lempede regler, og på hvilke betingelser benyttelse kan ske. Afsnittet vedrører ikke elektricitet, se bemærkningen nedenfor. 

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Virksomheder omfattet af adgangen til efterregulering
• Betingelser for efterregulering af afgiftsgodtgørelse.
• Efterregulering i forhold til ordinær genoptagelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Ved lov nr. 2225 af 29. december 2020 er der sket omfattende ændringer i reglerne om godtgørelse af elafgift, herunder er reglerne om muligheden for efterregulering af godtgørelse i op til 3 år i elafgiftsloven ophævet.

For afgiftsperioder, der ligger før den 1. januar 2021, kan momsregistrerede virksomheder anvende § 11, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet, og § 11, stk. 5-7, om måling og opgørelse af elektricitet i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017.

Vedrørende efterregulering af godtgørelse anvendes § 8, stk. 5 i lov nr. 2225 af 29. december 2020.

Denne udgave af Den juridiske vejledning indeholder ikke en nærmere gennemgang af reglerne om muligheden for efterregulering af godtgørelse i den tidligere elafgiftslov. For denne nærmere gennemgang henvises der til Den juridiske vejledning 2020-2.

Regel

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 om bl.a. forenkling af energiafgifterne blev der mulighed for, at en virksomhed, der efter at have benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug, kunne få efterreguleret godtgørelsen af afgift op til 3 år tilbage ved en ændret fordeling mellem proces og rumvarme.

Bemærk, at der ikke blev ændret ved de grundliggende krav om måling for at få afgiftsgodtgørelse. Der blev heller ikke ændret ved reglerne om standardsatser mv., fx blev reglerne om kvadratmeterafgift ikke ændret.

Bestemmelsen om muligheden for efterregulering af godtgørelse i op til 3 år sigter på tilfælde, hvor

• der i en periode ikke har været installeret målere i tilstrækkeligt omfang
• de installerede målere ikke har været monteret korrekt eller ikke har virket.

Bestemmelsen imødekommer således en virksomheds ønske om at bringe virksomhedens betaling af afgift i bedre overensstemmelse med det faktiske forbrug til rumvarmeformål mv.

Reglerne om efterregulering finder anvendelse ved fordelingen mellem proces og rumvarme. Reglerne kan ikke anvendes ved fordelingen mellem let og tung proces eller ved fordelingen mellem proces og mineralogiske processer. 

Overskudsvarme

Det er Skattestyrelsens opfattelse, jf. SKM2018.581.SKTST, at reglerne om måling med tilbagevirkende kraft kan anvendes til regulering vedrørende overskudsvarmeafgift af den karakter, som hvis den havde foreligget før den 1. januar 2022 kunne være beregnet på baggrund af energiafgiftslovenes standardregler. Fra og med den 1. januar 2022 er disse standardregler for overskudsvarme ophævet.

Ifølge energiafgiftslovene for brændsler, har en virksomhed mulighed for at foretage "måling med henblik på opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde og varme" og dermed med tilbagevirkende kraft at få efterreguleret godtgørelsen af energiafgiften.

Målinger, der er foretaget med henblik på fordeling af et tilbagebetalingsberettiget forbrug af varer, kulde og varme, falder ind under bestemmelsens ordlyd.

Bestemmelsen om at opgøre "varer, kulde og varme" omfatter også overskudsvarme i denne sammenhæng. Overskudsvarmeafgiften reducerer godtgørelsen til procesformål, og indgår derved indirekte i opgørelsen af det tilbagebetalingsberettigede forbrug, således som bestemmelsen stiller krav om.

Den pågældende måling omfatter ikke alene måling af energiindholdet i den nyttiggjorte varme, men også eventuel måling af energiforbruget i de anlæg som transporterer den nyttiggjorte varme luft.

Ovennævnte er gældende for GASAL § 10, stk. 8, KULAL § 8, stk. 7, MINAL § 11, stk. 8, og CO2AL § 10, stk. 5.

Virksomheder omfattet af adgangen til efterregulering

Efterregulering retter sig især mod virksomheder, der hidtil har benyttet standardsatser (fx kvadratmeterafgift) ved opgørelse af den andel af energiforbruget, som er medgået til opvarmning og som i stedet for beslutter sig for at opsætte målere.

Betingelser for efterregulering af afgiftsgodtgørelse

Der gælder følgende betingelser for at foretage efterregulering af afgiftsgodtgørelse:

1) Regulering kan kun ske efter tilladelse fra Skattestyrelsen
2) Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling
3) Regulering skal være baseret på en korrekt måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomheden skal fremlægge månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12 måneders periode
4) Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede
5) Det godtgørelsesberettigede beløb i alt for reguleringsperioden efter måling og regulering skal udgøre mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden oprindeligt har fået godtgjort for samme periode *)    
6) Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. fratrækkes 10.000 kr. Reguleringsbeløbet på 10.000 kr. finder anvendelse pr. juridisk enhed. Ved juridisk enhed forstås en virksomhed, som er identificeret ved et cvr-nummer. 
7) Hvis virksomheden anmoder om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr., skal anmodningen være attesteret af en revisor. ►I sådanne tilfælde skal virksomheden fremlægge en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om, at grundlaget for reguleringen er korrekt, og at reguleringen er korrekt opgjort.◄

Se GASAL § 10, stk. 8, KULAL § 8, stk. 7, MINAL § 11, stk. 8, og CO2AL § 10, stk. 6, der bestemmer, at de tre energiafgiftslove også finder anvendelse i forbindelse med opgørelse af godtgørelse af kuldioxidafgift.

Med reglerne er det muligt at regulere beløbet 3 år tilbage fra det tidspunkt, virksomheden anmoder om efterregulering med tilbagevirkende kraft. Reguleringen sker efter at virksomheden, efter aftale med Skattestyrelsen, har målt energiforbruget i et år. Hvis virksomheden fx anmoder om regulering den 1. januar 2012, så skal den måle energiforbruget i perioden 1. januar 2012 til 1. januar 2013. På grundlag af målingerne reguleres der 3 år tilbage fra 1. januar 2012 dvs. tilbage til 1. januar 2009.

*) Denne objektive betingelse er indsat i energiafgiftslovene ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 med ikrafttræden den 1. januar 2013. Der er tale om en betingelse, som først kan dokumenteres at være opfyldt efter opgørelse baseret på en måling i en periode på 12 måneder. Virksomheder, der har fået for lidt i afgiftsgodtgørelse, har uanset den objektive betingelse mulighed for at anvende reguleringsbestemmelsen. Der kan fx være tale om en virksomhed, der har betalt for meget i rumvarmeafgift, som er opgjort på baggrund af standardsatsen på 10 kr. pr. m² pr. måned.

Beregningseksempler baseret på objektiv betingelse 

Forudsætninger:

Virksomheden anvender naturgas til produktion af varme og varmt vand i en naturgaskedel.

Virksomheden anvender en del af den producerede varme og varmt vand til varefremstilling, det vil sige til godtgørelsesberettigede procesformål. Derudover anvender virksomheden varme til opvarmning af produktionslokaler, lager og en administrationsbygning samt varmt vand til rengøringsformål, det vil sige til ikke-godtgørelsesberettigede formål.

Baggrunden for virksomhedens ønske om at anvende bestemmelsen om regulering for afgiftsgodtgørelse 3 år tilbage i tid er fx, at Skattestyrelsen har konstateret, at virksomheden i samme periode har fået godtgjort energiafgifter, uden at den fornødne dokumentation i form af måling er til stede. Fx er der kun opsat målere 2 ud af 4 steder, hvor der udtages varme eller varmt vand til procesformål.

Naturgasafgift (160.000 kr.), som virksomheden har fået godtgjort i reguleringsperioden, har virksomheden opgjort på baggrund af det målte energiforbrug til procesformål på to målesteder tillagt et skøn over resten af energiforbruget til procesformål.

Godtgørelsesberettiget afgift for reguleringsperioden på baggrund af hidtidige 2 målesteder er opgjort til 55.000 kr.

I eksempel 1 er virksomheden i alt berettiget til godtgørelse af 125.000 kr. baseret på hidtidig måling og måling i en periode på 12 måneder på manglende 2 målesteder.  

Den utilstrækkelige måling i eksempel 2 nedenfor indebærer, at virksomheden kun er berettiget til godtgørelse af 55.000 kr. ud af de 190.000 kr., som virksomheden har fået godtgjort i reguleringsperioden.

Afgiftsopgørelse (eksempel 1) 

Energiafgift af virksomhedens forbrug af naturgas i reguleringsperioden   200.000 kr. Godtgjort gasafgift på momsangivelsen i perioden   160.000 kr. Ikke godtgjort energiafgift. Det vil sige betalt afgift i form af procesafgift, rumvarme og varmt vand i perioden (200.000 - 160.000) kr. = 40.000 kr. Godtgørelsesberettiget beløb i reguleringsperioden baseret på to hidtidige målesteder   55.000 kr. For meget godtgjort gasafgift i reguleringsperioden  (160.000 - 55.000) kr. = 105.000 kr. Beregnet godtgørelsesberettiget afgift i alt baseret på hidtidig måling og måling i en periode på 12 måneder på manglende to målesteder   125.000 kr. Beregnet andel af godtgørelsesberettiget energiafgift i forhold til tidligere godtgjort afgift (125.000/160.000) kr. * 100 = 78,1 pct.

Konklusion: Virksomheden opfylder i dette eksempel betingelsen om, at den godtgørelsesberettigede energiafgift i alt af forbruget af naturgas til procesformål skal udgøre mindst 75 pct. af den godtgjorte energiafgift i reguleringsperioden.

Afgiftsopgørelse (eksempel 2)

Energiafgift af virksomhedens forbrug af naturgas i reguleringsperioden   200.000 kr. Godtgjort gasafgift på momsangivelsen i perioden   190.000 kr. Ikke godtgjort energiafgift. Det vil sige betalt afgift i form af procesafgift, rumvarme og varmt vand i perioden (200.000 - 190.000) kr. = 10.000 kr. Godtgørelsesberettiget beløb i reguleringsperioden baseret på to hidtidige målesteder   55.000 kr. For meget godtgjort gasafgift i reguleringsperioden  (190.000 - 55.000) kr. = 135.000 kr. Beregnet godtgørelsesberettiget afgift i alt baseret på hidtidig måling og måling i en periode på 12 måneder på manglende to målesteder   125.000 kr. Beregnet andel af godtgørelsesberettiget energiafgift i forhold til tidligere godtgjort afgift (125.000/190.000) kr. * 100 65,8 pct.

Konklusion: Virksomheden opfylder i dette eksempel ikke betingelsen om, at den godtgørelsesberettigede energiafgift i alt af forbruget af naturgas til procesformål skal udgøre mindst 75 pct. af den godtgjorte energiafgift i reguleringsperioden. 

Eksempler på anvendelse af reguleringsbeløbet på 10.000 kr.

Eksempel 1

En juridisk enhed med et cvr-nummer anmoder den 1. maj 2017 om regulering efter gasafgiftsloven for et forhold med i alt 40.000 kr. Den juridiske enhed omfatter 3 delregistreringer.

Reguleringsbeløbet på 10.000 kr. skal alene anvendes en enkelt gang overfor den juridiske enhed. Den juridiske enheds godtgørelse er derfor på 30.000 kr.

Eksempel 2 

En juridisk enhed med 2 delregistreringer anmoder den 1. maj 2017 om regulering efter gasafgiftsloven for et forhold med i alt 15.000 kr.

Den 1. august 2017 anmoder samme juridiske enhed om regulering efter gasafgiftsloven for et andet forhold med i alt 50.000 kr.

Reguleringsbeløbet på 10.00 kr. skal anvendes for hver anmodning. Dvs. den juridiske enhed er berettiget til følgende godtgørelse:

Anmodning 1. maj 2017: 15.000 kr. - 10.000 kr. = 5.000 kr.

Anmodning 1. august 2017: 50.000 - 10.000 kr. = 40.000 kr.

Efterregulering i forhold til ordinær genoptagelse

Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, finder anvendelse på godtgørelseskrav opgjort i medfør af GASAL § 10, stk. 8, KULAL § 8, stk. 7, MINAL § 11, stk. 8, og CO2AL § 10, stk. 6.

Det er ikke afgørende for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, hvornår betingelserne for regulering er opfyldt. Fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, løber fra det tidspunkt, hvor en virksomhed, forudsat korrekt foretaget måling, kunne have gjort godtgørelseskravet gældende via momsangivelserne som et fradrag.

Eksempel 1
En virksomhed påbegynder måling den 1. marts 2014.

Den 17. marts 2015 indgiver virksomheden anmodning om regulering i henhold til § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas.

Virksomheden afregner moms månedsvis.

Under forudsætning af, at betingelserne for at benytte lov om afgift af naturgas og bygas § 10, stk. 8, er opfyldt, kan virksomheden opnå tilladelse til at anvende de målte data fra den 1. marts 2011.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er afgiftsperioder forud for 1. februar 2012 forældet, da virksomhedens anmodning blev indgivet den 17. marts 2015. Det er ved anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, ikke afgørende, om betingelserne for regulering i medfør af § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas var opfyldt den 1. marts 2011. 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, beregnes 3 år tilbage fra anmodningstidspunktet den 17. marts 2015.

Regulering af afgiftstilsvaret vil alene kunne finde sted for perioden fra den 1. februar 2012 og fremadrettet.

Eksempel 2
En virksomhed påbegynder måling den 1. januar 2014.

Den 25. marts 2014 indgiver virksomheden anmodning om regulering i henhold til § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas.

Virksomheden afregner moms månedsvis.

Under forudsætning af, at betingelserne for at benytte § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas, er opfyldt, kan virksomheden opnå tilladelse til at anvende de målte data fra den 1. januar 2011.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er afgiftsperioder forud for 1. februar 2011 forældet, da virksomhedens anmodning blev indgivet den 25. marts 2014. Det er ved anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, ikke afgørende, om betingelserne for regulering i medfør af § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas var opfyldt den 1. januar 2011. 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, beregnes 3 år tilbage fra anmodningstidspunktet den 25. marts 2014.

Regulering af afgiftstilsvaret vil alene kunne finde sted for perioden fra den 1. februar 2011 og fremadrettet.

Eksempel 3
En virksomhed påbegynder måling den 1. maj 2015.

Den 1. maj 2015 indgiver virksomheden anmodning om regulering i henhold til § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas.

Virksomheden afregner moms månedsvis.

Under forudsætning af, at betingelserne for at benytte § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas er opfyldt, kan virksomheden opnå tilladelse til at anvende de målte data fra den 1. maj 2012.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er afgiftsperioder forud for 1. april 2012 forældet, da virksomhedens anmodning blev indgivet den 1. maj 2015.

Regulering af afgiftstilsvaret kan finde sted for perioden fra den 1. maj 2012 og fremadrettet.

Det er ved anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, afgørende, at betingelserne for regulering i medfør af § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas var opfyldte, hvilket de først var fra den 1. maj 2012, og således ikke fra den 1. april 2012.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsen	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2021.152.LSR	Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab kunne anvende måling med tilbagevirkende kraft for perioden 1. november 2013 - 31. oktober 2015 i henhold til gasafgiftslovens § 10, stk. 8.  Landsskatteretten bemærkede, at den afgiftsperiode, hvori selskabet først foretog korrekt måling, blev påbegyndt den 1. november 2016. Det blev lagt til grund, at betingelserne for at foretage måling med tilbagevirkende kraft i øvrigt var opfyldt. Retten fandt, at selskabet kunne anvende målingen med tilbagevirkende kraft for perioden 1. november 2013 - 31. oktober 2015, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 8. Retten fandt herved, at Skattestyrelsens styresignal, offentliggjort den 16. november 2018 (SKM2018.518.SKTST), ikke begrænsede adgangen til måling med tilbagevirkende kraft efter gasafgiftslovens § 10, stk. 8. Retten bemærkede tillige, at anmodningen om tilladelse til måling med tilbagevirkende kraft blev fremsat den 25. oktober 2016, hvorfor fristen efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, måtte anses for overholdt. Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse.
SKM2016.523.LSR	Reglerne om måling med tilbagevirkende kraft kunne ikke finde anvendelse vedrørende elforbrug til en elvandvarmer i pantrummet i en række supermarkeder, idet at der faktisk ikke skete måling af forbruget. Reguleringsperioden i ELAL § 11, stk. 8, fastlægges i forhold til tidspunktet for, at målerne rent faktisk installeres.	►Reglerne om måling af elektricitet i forbindelse med sondringen mellem proces og rumvarme er ophævet sammen med ophævelsen af denne sondring i elafgiftsloven.◄
SKM2016.405.LSR	Målinger, der var foretaget med henblik på fordeling mellem forskellige typer af tilbagebetalingsberettiget forbrug, faldt ikke ind under bestemmelsernes ordlyd i ELAL § 11, stk. 8, og GASAL § 10, stk. 8, og der var ikke støtte i forarbejderne for, at sådanne målinger skulle være omfattet. Et selskabs anmodning om måling med tilbagevirkende kraft med henblik på fordeling af tilbagebetalingsberettiget forbrug af el og gas mellem henholdsvis forbrug med nedsat tilbagebetaling og fuldt tilbagebetalingsberettiget forbrug blev således ikke imødekommet.	►Reglerne om måling af elektricitet i forbindelse med sondringen mellem proces og rumvarme er ophævet sammen med ophævelsen af denne sondring i elafgiftsloven.◄