Indhold

Dette afsnit handler om definition på overskudsvarme.

Afsnittet indeholder:

Definition på overskudsvarme
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition på overskudsvarme

Ved afgift af overskudsvarme forstås i denne sammenhæng afgift ved nyttiggørelse af varme, varmt brugsvand og varm luft, der ved hjælp af særlige installationer er udnyttet fra en produktionsproces, hvortil der anvendes afgiftspligtige brændsler.

Det bemærkes, at der er forskel på overskudsvarme i varmeforsyningslovens forstand og afgiftsmæssig forstand. Overskudsvarme i afgiftsmæssig forstand er som udgangspunkt, når der sker genindvinding af spildvarme fra procesforbrug (hvor energiafgiften er lav) i form af, at spildvarmen ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, efterfølgende nyttiggøres som rumvarme m.v. (hvor energiafgiften er høj). Ved overskudsvarme i varmeforsyningslovens forstand forstås uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

Det følger af SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR, at energiforbrug til miljørenseprocesser i form af fx rensning for partikler er godtgørelsesberettiget, jf. GASAL § 10, stk. 1, MINAL § 11, stk. 1 og KULAL § 8, stk. 1. Når energien har været anvendt i renseprocessen, kan efterfølgende nyttiggørelse af varmen eller det varme vand anses som overskudsvarme, jf. GASAL § 10, stk. 9, MINAL § 11, stk. 9, og KULAL § 8, stk. 8. Eksempelvis vil nyttiggørelse af varme fra røggas via en economizer som følge af luftrensning ved afbrænding kunne anses som overskudsvarme.

Det er en forudsætning for ovennævnte, at miljørenseprocessen skyldes virksomhedens vareproduktion m.v., dvs. en godtgørelsesberettiget proces ved siden af og i sammenhæng med miljørenseprocessen, og at renseprocessen følger af et krav fra miljømyndighederne. Det er desuden en forudsætning, at den nyttiggjorte varme, for at kunne betegnes som overskudsvarme, opfylder de generelle betingelser herfor. Det vil bl.a. sige, at nyttiggørelsen af varmen ikke har medført et øget forbrug af energi ud over det, som er nødvendigt af hensyn til renseprocessen, og at kravene til energimålinger vedrørende overskudsvarme er opfyldt, jf. GASAL § 10, stk. 9, MINAL § 11, stk. 9 og KULAL § 8, stk. 8.

Derimod betragtes varme, der indvindes fra røggas til brug for fjernvarme, hvor røggassen stammer fra en kedel, der både anvendes til luftrensning og dampproduktion, fortsat ikke som overskudsvarme, når røggassen udelukkende skyldes dampproduktionen. Med dampproduktionen menes den del af gasforbruget, der ikke er medgået til luftrensningen. Dette følger af SKM2017.585.SR. Energiforbrug til fremstillingen af varme til brug for fjernvarmen er i stedet omfattet af de almindelige regler for varmefremstilling, jf. GASAL § 10, stk. 4, MINAL § 11, stk. 4 og KULAL § 8, stk. 3.

For opgørelse af det godtgørelsesberettigede forbrug og overskudsvarme, når samme kedel anvendes til luftrensning og dampfremfremstilling, se afsnit E.A.4.6.10.3.

Hvis nyttiggørelsen af varmen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvor varmen nyttiggøres, ydes der ikke godtgørelse af afgift af det øgede forbrug, medmindre det øgede forbrug skyldes en varmekilde indsat i overskudsanlægget, og at dette energiforbrug nøje kan opgøres.

Overskudsvarme omfattet af afgiftspligt og afgiftsfritagelsen under energieffektiviseringsordningen og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse mængder varme ikke måles, ydes der ikke procesgodtgørelse.

Der er tale om procesgodtgørelse efter reglerne i GASAL § 10, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, KULAL § 8, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, eller MINAL § 11, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.13.7 Efterregulering af energiafgifter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2016.106.LSR	Et selskabs produktion af varme på en gasturbine ansås for at være overskudsvarme, hvorfor produktionen var fritaget for betaling af energiafgifter. Derimod kunne produktionen ikke anses for omfattet af en dispensation fra 1988.	Det er Skattestyrelsens opfattelse, at røggassen blev opfattet som anvendt direkte i processen. Landsskatteretten lagde derfor til grund, at røggasveksleren, hvor råvarerne opvarmedes, var en del af processen (udstyret) til at bearbejde råvarerne, og at veksleren ikke opfattedes som en varmeveksler (kedel), der producerede varme til godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettigede formål. Røggasveksleren var således en integreret del af virksomhedens fremstillingsproces, hvor råvaren (råolie) direkte blev behandlet i røggasveksleren.
SKM2013.490.LSR	Et selskabs levering af fjernvarme blev ikke anset for omfattet af reglerne om overskudsvarme, men af de almindelige regler for produceret varme, som leveres fra virksomheden, jf. GASAL § 10, stk. 4, 1. pkt., og CO2AL § 9a, stk. 2. Retten lagde til grund, at selskabet leverer fjernvarme, der er indvundet i en varmeveksler, hvor der sker overførsel af energiindholdet i røggassen fra den kedel, hvori der fremstilles damp, som selskabet anvender i en produktionsproces med fremstilling af pap mv. Sagen vedrørte således den afgiftsmæssige håndtering af de i kedlen anvendte afgiftspligtige varer. Retten fandt, at den forbrugte gas må anses for anvendt til både godtgørelsesberettiget formål i form af den fremstillede damp til brug i processen og til ikke godtgørelsesberettiget fremstilling af fjernvarme. Der er således tale om anvendelse til formål omfattet af henholdsvis GASAL § 10, stk. 5 og GASAL § 10, stk. 4. Der var således ikke grundlag for at anse fjernvarmen for overskudsvarme efter reglerne i GASAL § 10, stk. 9, idet der ikke var tale om efterfølgende nyttiggørelse.	Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kedelanlægget ikke var en integreret del af procesanlægget, men et varmeproducerende anlæg, der dels fremstillede damp til processen og dels fremstillede varme, der blev leveret fra virksomheden. Det var i den forbindelse uden betydning, at en del af varmeenergien i røggassen anvendtes til forvarmning af fødevand og forbrændingsluft.
Skatterådet
►SKM2022.439.SR◄	►Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften af naturgas anvendt til dampproduktion, hvor dampen indsprøjtes i processpildevand i forbindelse med påkrævet rensning af processpildevandet fra fremstilling af produkter bestemt for afsætning (proces), kunne godtgøres efter procesundtagelserne i gasafgiftsloven § 10. Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften af naturgas anvendt til dampproduktion, hvor dampen indsprøjtes i processpildevandet i forbindelse med påkrævet rensning af processpildevandet fra storskalaforsøg, kunne godtgøres efter procesundtagelserne i gasafgiftsloven § 10. Produkterne fra storskalaforsøgene blev ikke afsat. Skatterådet fandt, at spørgers fremstilling af spørgers produkter til forsøg i form af storskalaforsøg kan anses for at være en naturlig og integreret del af spørgers produktion af varer bestemt for afsætning. Det var i den forbindelse forudsat, at den egentlige fremstilling af spørgers produkter, bestemt for afsætning, var omfattet af gasafgiftslovens §10, stk. 1, 4 eller 5 (proces).◄
SKM2021.284.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afbrændingen af et afdampet opløsningsmiddel (en kulbrinte) fra en produktionsproces, var afgiftsfrit efter mineralolieafgiftsloven. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at det pågældende afdampede opløsningsmiddel var afgiftsfritaget efter kuldioxidafgiftsloven, men da kuldioxidafgiftsloven ikke indeholder regler, som fastsætter eller kan anvendes til at fastsætte en CO₂-afgiftssats for det pågældende opløsningsmiddel, kunne der ikke opkræves kuldioxidafgift af opløsningsmidlet. Skatterådet kunne bekræfte, at afbrændingen af andet afdampet opløsningsmiddel (ikke en kulbrinte) var afgiftsfrit efter energiafgiftslovene og kuldioxidafgiftsloven. Skatterådet kunne bekræfte, at forbruget af afgiftspligtige afdampede opløsningsmidler i et RTO-anlæg var godtgørelsesberettiget som proces, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, når forbruget ikke blev udnyttet til fremstilling af rumvarme mv., og forbrændingen skete med henblik på bortskaffelse af afdampede opløsningsmidler. Derudover kunne Skatterådet bekræfte, at spørger skulle afregne overskudsvarmeafgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, for den andel af den udnyttede varme til rumvarme mv., der hidrørte fra afgiftspligtige opløsningsmidler.
SKM2018.577.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at varmen, der udnyttes til fjernvarme, og som kommer fra energi i røggas fra Spørgers gaskedler, kan anses som overskudsvarme, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers elforbrug til køleanlægget/varmepumpen kan anses som procesforbrug. Skatterådet kunne bekræfte, at varmen, der udnyttes til fjernvarme, og som kan henføres til køleanlæggets elforbrug, kan anses som overskudsvarme, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9. Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke har nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3, at B finansierer procesanlægget. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at bindingsperioden for det bindende svar kan fastsættes til 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, 5. pkt.	Afgørelsen er forældet for så vidt, at overskudsvarmeafgiften for elektricitet er ophævet.
SKM2018.258.SR	Skatterådet bekræftede, at Spørger havde ret til fuld elafgiftsgodtgørelse for elforbrug anvendt til køling af lager (bortset fra procesafgift), da kølingen alene foregik af hensyn til de processer, som var i lagerarealerne og produktionsområderne, og ikke af hensyn til personers komfort. Endvidere bekræftede Skatterådet, at nyttiggjort varme fra processerne med køling af lagerarealerne og produktionsområderne kunne kvalificeres som overskudsvarme. Spørger skulle derfor maksimalt betale 33 % i afgift af det modtagne vederlag for overskudsvarmen ved salg af dette til et fjernvarmeanlæg (vederlagsreglen).	Afgørelsen er forældet for så vidt, at overskudsvarmeafgiften for elektricitet er ophævet.
SKM2017.585.SR	Spørger havde en specialbygget kedel, der anvendtes til både 1) luftrensning af procesluft og 2) dampproduktion til brug for fremstilling af varer. Luftrensningen var et krav fra miljømyndighederne og kunne ske ved afbrænding af procesluften. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anvende reglerne om afgift af overskudsvarme, jf. GASAL § 10, stk. 9, for den restvarme, der blev indvundet fra røggas fra spørgers kedel, som kunne henføres til luftrensningen. Derimod ansås restvarme, der blev indvundet fra røggassen, som kunne henføres til dampproduktionen, ikke som overskudsvarme. Dette skyldtes, at varmen blev indvundet, inden den er blevet anvendt i spørgers produktion. Der var derfor ikke tale om, at energien blev genanvendt efter at have været anvendt til et godtgørelsesberettiget formål. Dermed var der ikke tale om overskudsvarme.	Skattestyrelsen har som følge af SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR udstedt styresignalet SKM2018.583.SKTST.
SKM2016.7.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger kan anvende reglerne om afgift af overskudsvarme, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, for den restvarme, som via economisere indvindes fra røggassen fra spørgers specialkedel, der anvendes til afbrænding af lugtstoffer i henhold til miljøkrav, og som leveres som fjernvarme til et varmeværk.	Skattestyrelsen har som følge af SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR udstedt styresignalet SKM2018.583.SKTST
SKM2015.589.SR	Skatterådet bekræftede i spørgsmål nr. 1, at nyttiggjort elbaseret varme fra virksomhedens produktionsanlæg er overskudsvarme. Skatterådet kunne ikke bekræfte: at varme fra forbrug af LPG-gas, der anvendes ved forbrænding af spritdampe, og som leveres som fjernvarme, er overskudsvarme (spørgsmål nr. 2) at varme fra forbrænding af emballageaffald, der leveres som fjernvarme, er overskudsvarme (spørgsmål nr. 3) at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme, der leveres som fjernvarme, jf. svaret på spm. nr. 1 (spørgsmål nr. 4) at selskabet først skal betale overskudsvarmeafgift fra det tidspunkt, hvor selskabet modtager en overskudsandel (spørgsmål nr. 5) at selskabet maksimalt skal betale 33 pct. i overskudsvarmeafgift af overskudsandelen fra varmeværket (spørgsmål nr. 6).	Spørgsmål 1 er forældet vedrørende elektricitet, for så vidt at overskudsvarmeafgiften for varme fra elektricitet er ophævet fra og med den 1. januar 2021. SKM2015.589.SR er i et vist omfang forældet for så vidt angår spørgsmål 2 og 4. Således har Skatterådet ændret praksis ved SKM2017.511.SR , SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR. Det bindende svar, SKM2017.511.SR , omhandler "vederlag" for overskudsvarme. De bindende svar SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR omhandler varme fra miljømæssige renseforanstaltninger, som kunne anses som overskudsvarme. Skattestyrelsen har som følge af ovennævnte bindende svar udsendt to styresignaler, SKM2018.582.SKTST og SKM2018.583.SKTST. Spørgsmål 4, 5 og 6 er forældet i forhold til vederlagsreglen, hvorefter overskudsvarmeafgiften højst kan udgøre 33 pct. af vederlaget for en varmeleverance, for så vidt at vederlagsreglen er ophævet fra og med den 1. januar 2022.
SKM2015.186.SR	Skatterådet bekræftede, at ny produktion af overskudsvarme fra et raffinaderi var overskudsvarme.
SKM2014.37.SR	En virksomhed udnytter overskudsvarme fra en proces, og overskudsvarmen måles separat. Skatterådet bekræfter, at overskudsvarmen skal afgiftsberigtiges efter gasafgiftslovens § 10, stk. 9. Skatterådet bekræfter ligeledes, at reglerne om overskudsvarme også finder anvendelse på udnyttet overskudsvarme, når overskudsvarmen efterfølgende på virksomheden "boostes" for at opnå højere temperatur. Vederlaget for varmen, som er brugt til "boostning", skal ikke indgå i beregningen af vederlaget for overskudsvarmen.