åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.A.4.6.7.3 Jordbrug, gartnerier og skovbrug mv." udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om godtgørelse af energiafgifter for momsregistrerede virksomheder, der forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, gartneri og skovbrug mv.

Afsnittet indeholder:

  • Godtgørelse af afgift af energiprodukter
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Godtgørelse af afgift af energiprodukter

Momsregistrerede virksomheder, der forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, gartneri og skovbrug mv. kan opnå godtgørelse for den fulde afgift nedsat med 1,6 pct. Se KULAL § 8 b, stk. 1, GASAL § 10 b, stk. 1 og MINAL § 11 b, stk. 1. Det er dog en betingelse for godtgørelse efter mineralolieafgiftsloven, at olieproduktet (fyringsolien eller dieselolien) er afgiftsmærket.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Skatterådet

SKM2020.280.SR

En virksomhed kunne ikke få energiafgift på dieselolie til skovbrug godtgjort efter MINAL § 11, stk. 3, hvis den forbrugte dieselolie i virksomhedens skovmaskiner ikke var farvet.

SKM2015.480.SR

Et kraftvarmeværk kan fakturere og specificere tillægsafgift og CO2-afgift af affaldsvarme på varmeleverancer til Fjernvarmeselskaber, således at de tilknyttede gartnerier til Fjernvarmeselskaber kan opnå afgiftsgodtgørelse efter KULAL §§ 8, stk. 1, og 8 b, og CO2AL § 9 b.