Indhold

Dette afsnit handler om tilfælde, hvor oplysningerne ikke skal afgives.

Afsnittet indeholder:

• Overblik over modeloverenskomstens artikel 26, stk. 3
• Gensidighed
• Underretningsprocedurer
• Erhvervsmæssige hemmeligheder mv.
• Ordre public.

Overblik over modeloverenskomstens artikel 26, stk. 3

Modeloverenskomstens artikel 26, stk. 3, handler om udveksling af oplysninger efter anmodning. Bestemmelsen giver det land, der er anmodet om oplysninger, tilladelse til at nægte at give oplysningerne i nogle særlige tilfælde. Det er

• tilfælde, hvor det ville kræve, at landet udførte forvaltningsakter, der strider imod dette lands eller det andet lands lovgivning og forvaltningspraksis
• tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan skaffes efter dette lands eller det andet lands lovgivning eller normale forvaltningspraksis
• tilfælde, hvor oplysningerne ville røbe en erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode
• tilfælde, hvor det ville stride imod princippet om ordre public (på dansk "almene hensyn") at give oplysningerne.

Gensidighed

Generelt bør man afholde sig fra at anmode et andet land om at fremskaffe oplysninger, som skatteforvaltningen ikke ville have været i stand til at fremskaffe, hvis oplysningerne havde befundet sig i Danmark. Modeloverenskomsten tillader ikke, at man udnytter, at et andet land eventuelt har mere vidtgående kontrolregler, end Danmark har.

Det gælder også den anden vej. Når et andet land anmoder skatteforvaltningen om oplysninger, skal det i princippet kontrolleres, om landet selv ville have været i stand til at tilvejebringe oplysningerne, hvis de havde befundet sig der.

I praksis har landene begrænsede muligheder for at undersøge hinandens interne kontrolregler mv., og man går normalt ud fra, at et land, der anmoder om oplysninger, selv kunne have fremskaffet dem, hvis de havde befundet sig der. I nogle tilfælde benyttes en fremgangsmåde, hvor det land, der anmoder om oplysninger, afgiver en erklæring om, at man ville have kunnet tilvejebringe oplysningerne, hvis de havde befundet sig i det pågældende land. Fra dansk side afgives erklæringen af den kompetente myndighed, samtidig med at anmodningen sendes. 

Er der problemer med gensidigheden i en anmodning, som er modtaget fra udlandet, frasorterer den danske kompetente myndighed (Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, CEBIS 2 - Kompetent myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg) anmodningen, så den ikke går videre.

Underretningsprocedurer

Nogle lande har regler om, at skatteyderen eller den person, der har afgivet oplysninger om skatteyderen, skal underrettes, inden landet videregiver oplysningerne til et andet land. Sådanne underretningsprocedurer behøver ikke at stride imod modeloverenskomstens artikel 26, stk. 3, men der skal være mulighed for undtagelser, fx hvis sagen er meget hastende, eller underretningen ville betyde, at efterforskningen ville blive ødelagt. Se pkt. 14.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.

Når skatteforvaltningen anmoder om oplysninger fra et andet land, må man derfor som udgangspunkt respektere det, hvis der findes en underretningsprocedure i det pågældende land. Proceduren må imidlertid ikke blokere for effektiv udveksling af oplysninger. Hvis forespørgslen er meget hastende, eller efterforskningen ville være i fare, hvis personer blev underrettet, kan skatteforvaltningen altså udtrykkelig anmode om, at der ikke sker underretning. 

Den kompetente myndighed, (Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, CEBIS 2 - Kompetent myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg), kan rådgive om underretningsprocedurer i andre lande og mulighederne for at fravige dem.

Bemærk

Danmark har ikke underretningsprocedurer. Hvis skatteforvaltningen får en anmodning om oplysninger, som må indhentes fra den undersøgte person selv eller fra andre, får de pågældende naturligvis at vide, at skatteforvaltningen skal bruge disse oplysninger. Men de har ikke krav på at blive oplyst om, hvad skatteforvaltningen skal bruge oplysningerne til. Er man i tvivl om, hvad der kan siges til den pågældende, kan den kompetente myndighed rådgive.

Erhvervsmæssige hemmeligheder mv.

Et land er ikke forpligtet til at videregive oplysninger om forhold, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode. Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 3, litra c, og pkt. 19-19.4 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.

Afgrænsningen falder i betydeligt omfang sammen med afgrænsningen af de oplysninger, som ikke må videregives til uvedkommende efter dansk generel forvaltningslovgivning. Man bør dog i hvert enkelt tilfælde overveje, om der er en særlig grund til, at oplysningerne også bør hemmeligholdes over for den udenlandske skattemyndighed. Det er der sjældent. Det land, der har anmodet om oplysningerne, har nemlig forpligtet sig til at holde oplysningerne hemmelige på samme måde som andre skatteoplysninger. Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 2.

Bemærk

De fleste lande, også Danmark, har regler om, at en advokat ikke kan forpligtes til at røbe fortrolig kommunikation med sin klient. I nogle DBO'er, TIEA'er og aftaler mellem kompetente myndigheder er der udtrykkelige bestemmelser om dette, på engelsk "legal privilege" og på dansk somme tider "juridisk professionsprivilegium". Undtagelsen gælder kun for advokatens virke som sådan. En advokat kan godt udføre andre opgaver for sin klient. Han kan fx være bestyrelsesformand i et aktieselskab, have fuldmagt til at indgå almindelige forretningsaftaler på vegne af klienten eller, inden for rammerne af et angelsaksisk retssystem, som anerkender trusts, være trustee i en sådan. Sådan opgavevaretagelse er en advokat ikke fritaget for at oplyse om.   

Se også

• A.A.6.1.3 om særlig tavshedspligt i international ret  
• C.F.8.2.2.26.2.2 om det juridiske professionsprivilegium i modelaftalens artikel 7, stk. 3.

Ordre public

Et land er ikke forpligtet til at videregive oplysninger, hvis det ville stride imod almene hensyn - den danske oversættelse af det internationale retsbegreb "ordre public". Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 3, litra c, og pkt. 19.5 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.

Ordre public-begrebet kan have betydning, hvis der er anmodet om oplysninger, der har karakter af statshemmeligheder, eller hvis det fremgår af anmodningen, at det anmodende land udsætter den undersøgte person for politisk, racemæssig eller religiøs forfølgelse. Ordre public-begrebet spiller derfor sjældent, hvis nogensinde, en praktisk rolle i forbindelse med udveksling af oplysninger.