åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.F.8.2.2.4.1.2 Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, i hvilket land den fysiske person skal anses for skattemæssigt hjemmehørende, hvis den pågældende på grund af sine tilhørsforhold er hjemmehørende i to (eller flere) lande.

Afsnittet indeholder:

  • Dobbeltdomicil
  • Hjemmehørende efter modeloverenskomsten
  • Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser
  • Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
  • Regel nr. 3: Statsborgerskab
  • Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder
  • Ingen bestemmelse i DBO'en om dobbeltdomicil

Dobbeltdomicil

En fysisk person kan godt være fuldt skattepligtig til, og dermed hjemmehørende, i to (eller flere) lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i overenskomstens forstand. Se afsnit C.F.8.2.2.4.1.1.

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater.

For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. Se punkt 9 og 10 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

  • Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
  • Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
  • Regel nr. 3: Statsborgerskab
  • Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse er det nødvendigt at se på de faktiske forhold, herunder:

  • hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)
  • hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter
  • hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrerer sine aktiviteter osv.

Omstændighederne skal bedømmes som et hele, hvori også personens egne handlinger indgår. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led og punkt 15 i kommentaren til artikel 4.

Eksempel 1 vedrørende regel 1

En skatteyder, der emigrerede fra Danmark til Storbritannien blev anset for at have bevaret bopælsmulighed i Danmark, hvorfor den fulde skattepligt ansås for opretholdt. Skatteyderen havde efter udrejsen udelukkende erhvervsmæssige interesser i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af skatteyders tilknytning i begge lande blev denne efter den dansk/engelske DBO, artikel 4, stk. 2, litra a, anset for hjemmehørende her i landet, så beskatningsretten tilkom Danmark. Se TfS 1996, 51 HRD.

Eksempel 2 vedrørende regel 1

En person, der drev IT virksomhed, meldte i 1991 flytning til Belgien i forbindelse med indgåelse af en tidsbegrænset kontrakt med Kommissionen. Han boede frem til sommeren 1993 i to forskellige lejligheder i Belgien og derefter hos en ven og på et pensionat. Personens ægtefælle og parrets mindreårige barn blev boende i Danmark, men opholdt sig i Belgien i en periode på ca. et år fra 1992-1993, umiddelbart efter, at personen havde fået en blodprop i hjertet, og derefter var sygemeldt i en periode. IT-virksomheden blev fortsat drevet fra bopælen i Danmark, og indtægterne herfra oversteg gennem hele perioden indtægterne fra Kommissionen. Personen blev anset for at have de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark og var efter DBO'ens artikel 4, stk. 2, hjemmehørende i Danmark i den pågældende periode. Se SKM2007.501.HR.

Eksempel 3 vedrørende regel 1

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og USA, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han havde skattemæssigt hjemsted. Spørger havde fortsat sin primære bolig i USA. I USA havde han ligeledes sin virksomhed, H1 Koncernen. Han udførte også langt det meste af sit arbejde fysisk i USA. Alle hans indtægter kom fra USA. Endvidere opholdt han sig mere i USA end i Danmark. Under normale omstændigheder boede hustruen og de to børn med ham i boligen i USA.

I Danmark havde spørger pt. sin hustru og to børn, og børnene gik i dansk skole. Familien boede i en lejet ejendom. Lejemålet var tidsbegrænset og kunne opsiges efter 9 måneder. Spørger arbejdede kun i mindre omfang i Danmark.

Skatterådet lagde vægt på, at opholdet i Danmark var midlertidigt og ikke forventedes at vare mere end et år. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet. Det var oplyst, at det tidsbegrænsede ophold i Danmark alene var begrundet i at give spørgers familie bedre omstændigheder i forhold til Covid19-situationen, end hvis de var blevet i USA.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 1 år.

Derfor fandt Skatterådet ud fra en samlet konkret vurdering, at spørger havde de stærkeste økonomiske og personlige interesser i USA, og at han derfor havde midtpunktet for sine livsinteresser der.

Skatterådet fandt dermed, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. artikel 4, stk. 2, litra a). Se SKM2021.96.SR.

Modeloverenskomstens boligbegreb

►Enhver form for bolig kan tages i betragtning (hus eller lejlighed, som tilhører eller er lejet af den fysiske person, lejet møbleret værelse). Men boligens varige karakter er væsentlig. Dette betyder, at personen skal have arrangeret det således, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed (ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse, deltagelse i kursus på en skole osv.). Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.◄

►Modeloverenskomsten lægger dermed vægt på boligens varige karakter og om boligen er tiltænkt at være til rådighed kontinuerligt eller kun lejlighedsvis fx på grund af ferie.◄

►Det fremgår også af punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4 som et eksempel, at et hus, som ejes af en fysisk person, ikke kan anses for at være til rådighed for den fysiske person, når huset er udlejet og reelt overdraget til en udenforstående part, således at den fysiske person ikke længere er i besiddelse af eller har mulighed for at bebo huset.◄

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1 er bopælen som udgangspunkt bevaret.

Se også afsnit C.F.1.2.1 om hvornår der er bopæl i Danmark.

Bemærk

Der kan også være uenighed mellem landene ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler, fx med hensyn til,

  • om der er bolig til rådighed, eller
  • hvor centrum for personens livsinteresser er.     

Sådan uenighed kan også søges løst ved indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. Landene er dog ikke forpligtet til at finde en løsning. Se modeloverenskomstens artikel 25, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.25.

Se også

SKM2006.41.SR, SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.79.SR, SKM2019.290.SR, SKM2019.454.SR, SKM2019.603.LSR, SKM2020.19.SR, SKM2020.176.SR, SKM2020.246.SR, SKM2020.247.SR, SKM2021.51.LSR, SKM2021.67.SR, SKM2021.158.SR og SKM2021.647.SR om situationer, hvor det skattemæssige hjemsted ikke kunne afgøres baseret på regel 1.

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Hvis det ikke kan afgøres, i hvilket af de to lande personen har centrum for sine livsinteresser, anses han eller hun i overenskomstens forstand kun for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun sædvanligvis opholder sig. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.  

Bemærk

Denne regel gælder, hvis

  • personen har en fast bolig til rådighed i begge lande, eller
  • personen ikke har en fast bolig til rådighed i nogen af landene
  • og det ikke kan afgøres, hvor personen har centrum for livsinteresser.     

I den situation, hvor den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, fremtræder det faktum, at vedkommende sædvanligvis har ophold i den ene stat frem for i den anden, som den omstændighed, der - når der er tvivl om, hvor den fysiske person har centrum for sine livsinteresser - tipper vægtskålen til fordel for den stat, hvor vedkommende opholder sig hyppigst. I denne henseende må der tages hensyn til den fysiske persons ophold ikke alene i den faste bolig i den pågældende stat, men også alle andre steder i den samme stat. Se punkt 17 i kommentaren til artikel 4.

Længden af den periode der skal vurderes for at fastslå, hvor personen sædvanligvis opholder sig er ikke angivet i reglen. Vurderingen må dække en tilstrækkelig lang periode til, at det er muligt at bedømme opholdenes frekvens, varighed og regelmæssighed som del af personens fastlagte livsvaner, dvs. ophold der ikke blot er forbigående. Se punkt 19 og 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Eksempel 1 vedrørende regel 2

Hvis det ikke efter regel nr. 1 kan afgøres, hvor den pågældende skal anses for at høre hjemme i forhold til DBO'en, er det relevant at optælle opholdsdage over en længere periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land, anses denne for hjemmehørende i det pågældende land. Se SKM2007.135.ØLR.

Eksempel 2 vedrørende regel 2

En person boede i Storbritannien, men arbejdede i Danmark som direktør. Han ville leje en lejlighed i Danmark og ville i den forbindelse blive fuldt skattepligtig her til landet. Familien ville fortsat bo i boligen i Storbritannien, og personen ville opholde sig i Storbritannien det meste af tiden. Personen havde efter det oplyste alene sit hus i Storbritannien, men ingen indtægtsgivende aktivitet herfra.

Personens personlige interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Storbritannien. De økonomiske interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, hvor han er ansat som direktør. Lønnen for varetagelse af dette arbejde udgjorde personens primære indtægt.

Skatterådet fandt derfor, at det ikke kunne afgøres, i hvilken af staterne personen havde midtpunkt for sine livsinteresser. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at personen under de beskrevne vilkår fortsat ville blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser. Personen skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Storbritannien. Se SKM2018.564.SR.

Eksempel 3 vedrørende regel 2

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han havde skattemæssigt hjemsted. Spørgers hustru og voksne børn boede i Danmark. Når spørger var i Danmark, boede han sammen med hustruen i hendes hus, hvor han tilbragte det meste af sin fritid. Han brugte det meste af sin fritid på pasning af huset og familie. Familielivet var hovedsageligt i Danmark. I Tyskland havde spørger en lejlighed på 42 m2. Spørger arbejdede mange timer for selskabet H1 GmbH.

Skatterådet fandt, at spørgers personlige interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvor hans hustru og voksne børn boede, hvor han selv opholdt sig i det meste af sin fritid, og hvor hans familieliv hovedsageligt var. 

Spørger havde ingen nævneværdige indkomster fra kilder i Danmark. Spørgers indkomst og formue var helt og holdent knyttet til selskabet H1GmbH, som han ejede (50 %) og var direktør for. Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter kom fra Tyskland, hvor driften af virksomheden H1GmbH foregik. Spørger havde pt. ikke indtægter fra Danmark.

Spørgeren havde således sine væsentligste personlige forbindelser til Danmark, og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Tyskland. Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet fandt, at spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger sædvanligvis opholdt sig i Danmark. Se SKM2021.158.SR.

Eksempel 4 vedrørende regel 2

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og X-land, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted. Med hensyn til de økonomiske interesser i X-land var det oplyst, at spørger har sine erhvervsmæssige aktiviteter i X-land, hvor han var involveret i en kapitalfond. Spørger fik alle sine indtægter fra X-land, bortset fra et vederlag i Danmark.

Spørger ville dog også udføre arbejde i forbindelse med kapitalfonden i X-land, når han var i Danmark. Det arbejde, der skulle udføres i Danmark, ville således næsten udelukkende vedrøre virksomheder med base uden for Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger havde de største økonomiske interesser i X-land.

Med hensyn til spørgers personlige interesser i X-land var det oplyst, at spørger bevarede sin base i X-land. Han ville opretholde sin hidtidige bolig, som han opholdt sig i de fleste af årets dage. Desuden ville han opholde sig der sammen med sin nærmeste familie. Spørger havde tilbragt hovedparten af voksenlivet uden for Danmark og havde boet x år i X-land.

Med hensyn til spørgers personlige interesser i Danmark var det oplyst, at spørgers formål med at erhverve en bolig i Danmark var at være i nærheden af sin datter, som havde ønsket at gå i skole i Danmark. Dette forventedes at være et midlertidigt arrangement, men det var ikke muligt at sige med sikkerhed. Efter at have erhvervet bolig i Danmark forventede spørger at opholde sig op til 150 dage årligt her.

Skatterådet fandt, at spørger havde væsentlige personlige interesser både i X-land og i Danmark. Skatterådet fandt ikke, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, at de personlige interesser var stærkere i det ene land fremfor det andet.

Skatterådet fandt, at anvendelsen af kriteriet "midtpunkt for livsinteresser" indebærer, at både de væsentligste økonomiske interesser og de væsentligste personlige interesser med tilstrækkelig sikkerhed skal føre til, at der er midtpunkt for livsinteresser i det ene land frem for det andet.

Da spørger havde sine økonomiske interesser i X-land og har væsentlige personlige interesser både i X-land og i Danmark, fandt Skatterådet ud fra en samlet vurdering, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, i hvilket af de to lande spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet fandt, at spørger havde sædvanligt ophold i X-land, hvilket indebar, at han havde skattemæssigt hjemsted der. Se SKM2021.296.SR.

Se også

Se også SKM2006.41.SR, SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.79.SRSKM2019.290.SR, SKM2019.603.LSR, SKM2020.19.SR, SKM2020.176.SR, SKM2021.51.LSR, SKM2021.67.SR, SKM2021.158.SR  og SKM2021.647.SR om anvendelse af reglen om sædvanligt ophold.

Bemærk

Når det skal vurderes, om en person har sit sædvanlige ophold i én eller begge stater, er den relevante periode ikke altid den periode, hvor der er dobbeltdomicil, specielt ikke i tilfælde hvor perioden med dobbeltdomicil er meget kort. Se punkt 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Regel nr. 3: Statsborgerskab

Hvis personen sædvanligvis opholder sig i begge lande, anses den pågældende i modeloverenskomstens forstand for at være hjemmehørende i det land, hvor han eller hun er statsborger. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra c.

Se også

Se også SKM2019.454.SRSKM2020.246.SR, SKM2020.247.SR og SKM2020.480.SR om anvendelse af reglen om statsborgerskab.

Se også afsnit C.F.8.2.2.3.1.6 (artikel 3) om begrebet statsborger.

Regel nr. 4: gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder

Hvis

  • personen er statsborger i begge lande, eller
  • personen ikke er statsborger i noget af landene,
  • og ingen af de 3 forudgående regler har ført til et resultat,

afgøres spørgsmålet, om hvor den pågældende skal anses for hjemmehørende ved gensidig forhandling mellem de to landes kompetente myndigheder. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra d, og modeloverenskomstens artikel 25, stk. 1 og 2.

Se også

  • Punkt 9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 25
  • Afsnit C.F.8.2.2.25 (artikel 25) om fremgangsmåden ved gensidig forhandling.

Ingen bestemmelse om dobbeltdomicil i DBO'en

Hvis en DBO ikke indeholder en bestemmelse, der svarer til modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, anvender Danmark alligevel principperne fra modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Eksempel

Den tidligere DBO med USA indeholdt ingen bestemmelser vedrørende fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter praksis fortolkes DBO'en i overensstemmelse med modeloverenskomstens artikel 4. Det blev i en konkret sag lagt til grund at en person i en periode ville have fast bopæl til rådighed i både USA og Danmark. Da der var tale om et arbejdsophold i USA, og da A's nærmeste familie flytter med til USA, blev det lagt til grund at A' livsinteresser i den omhandlende periode ville være i USA. Der blev henset til, at personens ægtefælle og børn i langt den overvejende del af perioden ville opholde sig i USA. Se TfS 1995, 731 LR.

Selvom en DBO ikke indeholder en bestemmelse om skattemæssigt hjemsted, kan spørgsmålet således afgøres efter principperne i modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, hvor en gensidig forhandling mellem de kompetente myndigheder som udgangspunkt kan undgås.

Se også TfS 2000, 168 LSR.

Bemærk

Alle DBO'er er bygget op så

  • det ene land anses for bopælsland og
  • det andet for kildeland.

Det gælder også DBO'er, der mangler en bestemmelse om, hvordan man fastlægger bopæls- og kildeland, når en person har dobbeltdomicil. Se afsnit C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland, afsnit C.F.8.2.2.3.1.2 om kompetente myndigheder og afsnit C.F.8.2.2.4.1.1 om dobbeltdomicil.

Fysiske personer som er i en dobbeltdomicilsituation, og som under coronasituationen ekstraordinært og midlertidigt opholder sig i et land vil efter Skattestyrelsens opfattelse sandsynligvis ikke blive skattemæssigt hjemmehørende i dette land. Det skyldes, at personen både skal have etableret sig i landet ifølge artikel 4, stk. 1 og skal have den tætteste tilknytning til dette land ifølge en regel i den trinvise prioriteringsrækkefølge i artikel 4, stk. 2. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.  

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.501.HR

Skatteyder drev it-virksomhed i Danmark og meldte i 1991 flytning til Belgien i forbindelse med en tidsbegrænset kontrakt (ca. 2 år) med Kommissionen. Konen og sønnen boede i Danmark, men opholdt sig ca. 1 år i Belgien, umiddelbart efter, at skatteyderen havde fået blodprop i hjertet. It-virksomheden blev fortsat drevet fra Danmark og indtægterne fra it-virksomheden oversteg gennem hele perioden indtægterne fra kommissionen. Højesteret fastslog, at skatteyderen havde den stærkeste personlige og økonomiske forbindelse til Danmark. Centrum for livsinteresser.

 

SKM2005.79.HR

Skatteyder flyttede fra Danmark til Tyskland i 1992. I 1994 flyttede han tilbage til Danmark, hvor han også blev gift. Ægtefællen havde i 1993 erhvervet en ejendom hvor skatteyderens kommanditselskab havde virksomhedsadresse. Han havde i 1994 bolig til rådighed i både Tyskland og England. Landsretten anså skatteyderen for at have erhvervet skattemæssig bopæl her i landet i 1993 og at han havde taget ophold her i landet fra det tidspunkt. Højesteret fandt herefter at tilknytningen til Danmark, var større end tilknytningen til Tyskland og England, hvorfor de anså ham for hjemmehørende her. Centrum for livsinteresser.

 

SKM2004.257.HR

Skatteyderen meldte i 1986 flytning til Tyskland. Skatteyderen kunne ikke godtgøre at han havde opgivet bolig i Danmark. Skatteyderen beholdt sit arbejde i Danmark. Overfor politiet har skatteyderen erklæret, at han havde bevaret sin bopæl i Danmark og afgav nærmere forklaring om sin tilknytning til Danmark. På den baggrund ansås skatteyderen for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

 

SKM2001.388.HR

Skatteyder fraflyttede sin ejerlejlighed i København og var fra samme dato bosat i Spanien. Hun solgte sin ejerlejlighed og en anden lejlighed til at anpartsselskab hvor hun var direktør. Samme år købte hun et sommerhus i Græsted. Landsretten anså det ikke for godtgjort at hun havde opgivet sin bopæl i Danmark, og hun var derfor skattepligtig til Danmark. Højesteret anså hende også for hjemmehørende i Danmark.

 

SKM2001.483.HR

Skatteyderen meldte i 1980 flytning til Spanien, men opgav ikke sin bopæl i Danmark. Han havde også bopæl i Spanien. Skatteyderen havde erhvervsaktiviteter i både Spanien og Danmark, men med større omfang i Danmark. Han opholdt sig ca. halvdelen af året i Spanien og den anden halvdel i Danmark. Han havde ikke familie i Spanien. På denne baggrund anså højesteret ham for at være hjemmehørende i Danmark. Centrum for livsinteresser.

 

TfS 1996, 51 HRD

En skatteyder, der emigrerede fra Danmark til Storbritannien blev anset for at have bevaret bopælsmulighed i Danmark, hvorfor skattepligten ansås for opretholdt. Skatteyderen havde efter udrejsen udelukkende erhvervsmæssige interesser i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af skatteyders tilknytning i begge lande blev denne efter den dansk/engelske DBO artikel 4, stk. 2, litra a) anset for hjemmehørende her i landet, således at beskatningsretten tilkom Danmark. Centrum for livsinteresser.

 

Landsretsdomme

SKM2022.35.ØLR

Artikel 4. En skatteyder havde ikke godtgjort, at han i 2009 opgav sin danske bopæl, således at skattepligten i Danmark for dele af indkomståret 2009 og indkomståret 2010 var ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. 

Skatteyderen havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark. Beskatningsretten tilkom derfor Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Tidligere instans SKM2019.118.BR.

SKM2015.576.ØLR

Efter en samlet vurdering af skatteyderens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland fandt landsretten, at A ikke havde godtgjort, at han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Tyskland, jf. artikel 4, stk. 2, a), i DBO'en mellem Danmark og Tyskland. Beskatningsretten tilkom derfor Danmark, jr. artikel 15. Sagen omhandlede desuden spørgsmålet om anvendelsen af LL § 33 A, stk. 1, 2. punktum.

 

SKM2008.432.ØLR

Skatteyder, der var ansat som lastbilchauffør havde i 1999 og 2000 arbejdet for en dansk arbejdsgiver og havde haft adresse hos sine forældre indtil marts 1999, hvor han meldte flytning til England. Først 3 måneder efter flyttede han reelt til England. Han havde reelt flere mulige opholdsdage i Danmark end i England efter flytningen. Landsretten fandt at han havde den stærkeste personlige og økonomiske tilknytning til Danmark. Centrum for livsinteresser

 

SKM2007.135.ØLR

Læge bosat i Sverige, blev fuldt skattepligtig til Danmark, da han fik arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var derfor fuldt skattepligtig i både Sverige og Danmark. Centrum for livsinteresser er dermed afgørende for hvor han anses for hjemmehørende. Skatteyderen havde både stærke økonomiske og personlige forbindelser til Sverige og Danmark. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, idet han havde en fuldtidsstilling i de to år, han havde sommerhus i Danmark og i hele 1997 og 1998 delte bolig med sin elskerinde i Danmark. Det antages på den baggrund at skatteyderen i de to år sædvanligvis har opholdt sig i Danmark. Sædvanligt ophold.

 

Byretsdomme

SKM2022.515.BR

►Sagen angik, om en skatteyder var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 2006-2009, og om der var grundlag for skønsmæssigt at forhøje skatteyderens indkomst i disse indkomstår. 

Det var ubestridt, at skatteyderen, der var litauisk statsborger, var fuldt skattepligtig i både Danmark og Litauen, og at skatteyder havde bolig til rådighed i begge lande. Spørgsmålet var derfor, hvilket land beskatningsretten tilkom efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Retten fandt, at skatteyderen efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark, og beskatningsretten tilkom derfor Danmark.

Retten fandt desuden ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt, og skønnet kunne derfor ikke tilsidesættes. 

Skatteministeriet blev herefter frifundet◄

 

SKM2021.544.BR

Sagsøgeren havde bopæl og var fuld skattepligtig i både Danmark og Tyskland. Sagen angik, om sagsøgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Tyskland, hvilket afhang af, med hvilken stat han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser). 

Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren og hans kone tog bopæl i Danmark, hvor de i fællesskab erhvervede en ejendom, og at hans kone og børn forblev i Danmark, da han fik arbejde i Tyskland i 1999 og igen fra 2009 og fremefter. Sagsøgeren lejede bolig i Tyskland, og han oppebar hele sin lønindkomst fra Tyskland, men overførte større beløb til ægtefællernes fælles konto i Danmark. 

Retten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren tilbragte næsten alle weekender og fridage i Danmark, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde andre væsentlige personlige interesser i Tyskland ud over nogle sociale relationer i tilknytning til hans arbejdsliv. 

Efter en samlet bedømmelse af sagsøgerens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland fandt retten, at sagsøgeren var hjemmehørende i Danmark. Skatteministeriets påstand om frifindelse er herefter taget til følge.

 

SKM2017.103.BR

Et pensioneret ægtepar blev ikke anset for at have opgivet deres bopæl i Danmark. Ægteparret, som registrerede sig som bosiddende i Spanien fra 2008, havde solgt deres helårshus i Danmark og ejede efter den registrerede fraflytning fortsat et sommerhus i Danmark. Retten fandt det ikke godtgjort, at ægteparret havde opgivet den skattemæssige bopæl i Danmark. Retten lagde bl.a. vægt på, at det var muligt at bo i sommerhuset, og at manden i 2008-2010 havde boet i sommerhuset i henholdsvis 160 dage, 169 dage og 151 dage, og at hustruen havde boet i sommerhuset i henholdsvis 208 dage, 181 dage og 154 dage i samme periode. Retten fandt endvidere, at manden havde skattemæssigt domicil i Danmark i 2008, idet retten lagde vægt på, at en stor del af hans familie boede i Danmark, at ægtefællerne sammen boede en stor del af de omhandlende år i sommerhuset, og at manden havde store økonomiske interesser i Danmark. Manden havde således et tættere tilknytningsforhold til Danmark end Spanien.

 

SKM2016.212.BR

Et ægtepar havde i januar 2003 meldt flytning til Schweiz. På tidspunktet for fraflytningen havde ægteparret et sommerhus i Danmark. Endvidere havde de i januar 2002 erhvervet en projektlejlighed i Danmark, som var indflytningsklar i marts 2003. Efter en samlet vurdering fandt byretten, at ægteparret ikke i indkomstårene 2003 - 2007 havde opgivet deres skattemæssige bopæl i Danmark. Der blev lagt vægt på, at ægteparret få måneder efter de havde meldt adresse til Schweiz faktisk rådede over lejligheden i Danmark. Samtidig var sommerhuset egnet til helårsbenyttelse, og var ligeledes blevet anvendt på denne måde. Det blev tillagt betydning, at ægteparret allerede i december 2004 erhvervede en større villa i Danmark, som ved den senere flytning til Danmark i 2007 blev deres hjem, og at den ene af ægtefællerne havde erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, ligesom ægteparret også havde børn og børnebørn i Danmark. Ægtefællerne blev anset for fuldt skattepligtige i de pågældende år, ligesom de blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter den dansk-schweiziske DBO artikel 4, stk. 2, litra a.

 

SKM2008.906.BR

En mand, der i 2000 flyttede fra Danmark og lejede en bolig i Tyskland, blev anset for fuld skattepligtig i årene 2000, 2001 og 2002, på hvilket tidspunkt han igen flyttede til Danmark. Der blev lagt vægt på, at manden ejede et sommerhus i Danmark, at mandens eneste erhvervsindtægt stammede fra et dansk selskab, hvori han var hovedaktionær, at manden i en periode opretholdt forholdet til sin datters mor, der havde bopæl i Danmark, hvor mandens selskab også havde forretningslokaler, og at manden fortsat opholdt sig i betydeligt omfang i Danmark.

Beskatningsretten tilkom Danmark efter den dansk/tyske DBO, artikel 4, stk. 2, litra a.

 

SKM2007.710.BR

En skatteyder meldte flytning til Tyskland og havde erhvervet en møbleret lejlighed i Tyskland. Samtidig rådede skatteyderen over sommerhus i Danmark, som tidligere havde været benyttet som helårsbolig for skatteyderens søn. Skatteyderens mindreårige datter blev boende i skatteyderens helårsbolig. Byretten fandt at skatteyderen ikke havde opgivet sin bopæl i Danmark, ligesom de fandt at skatteyderen havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

 

Landsskatteretten

SKM2022.520.LSR

►Landsskatteretten fandt, at en skatteyders sædvanlige bopæl var i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Retten lagde herefter vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem Polen og Danmark.◄  

 SKM2021.51.LSR

Landsskatteretten fandt, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Retten lagde herefter vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag, da den sædvanlige bopæl var i Danmark.

Afgørelsen er indbragt for domstolene.

SKM2019.603.LSR

Landsskatteretten fandt, at en skatteyders sædvanlige bopæl var i Danmark og ikke i Polen, hvorfor han ikke var berettiget til kørselsfradrag efter Ligningslovens § 9 C for kørsel mellem Polen og Danmark.

Klageren havde i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark herunder i de påklagede år. Der var i denne forbindelse henset til, at klageren siden 2010 havde haft arbejde her i landet, ligesom klageren siden 2010 havde været tilmeldt det danske folkeregister.

Klagerens økonomiske interesser talte for, at klageren skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen havde klageren sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som klageren besøgte. Klageren havde således personlige interesser til Polen.

Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at klageren skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

 

SKM2010.486.LSR

Efter fraflytning til Sverige var en person fortsat skattepligtig til Danmark, da denne fortsat havde bopælsmulighed i et stort sommerhus i Jylland, som var godkendt til helårsbeboelse. Efter fraflytningen havde den pågældende derfor dobbeltdomicil i Danmark og Sverige. Da personen havde fast og vedvarende bolig i Sverige, mens denne alene havde en bopælsmulighed i Danmark, og da personen faktisk boede og arbejdede i Sverige blev denne anset for hjemmehørende i Sverige.

 

SKM2008.407.LSR

Den fulde skattepligt til Danmark var ikke ophørt i forbindelse med fraflytning til England, idet personen fortsat ejede halvdelen af en ejerlejlighed, der efterfølgende var beboet af kæresten. Personen blev anset for hjemmehørende i England. Personen skulle drive virksomhed i England med salg og markedsføring af internetsspil gennem et engelsk selskab. Selskabets markeder ville være England og USA og personen ville have en del rejseaktivitet i USA. Samleveren var ansat på en TV-kanal i Danmark, og det var planen, at parret efterfølgende skulle bo sammen i England.

 

SKM2006.296.LSR

En svensk pilot flytter midlertidigt, men i ca. 22 måneder, til Danmark for at udøve arbejdsopgaver her. Han ansås for at have centrum for sine livsinteresser i Danmark i den omhandlede periode, da hans kone også er flyttet til Danmark og han passer sit job med udgangspunkt i Danmark

 

TfS 2000, 168 LSR

Skatteyder flyttede i 1995 fra Danmark til Spanien. Hun var både skattepligtig i Danmark og i Spanien i hele 1995. Der var i DBO'en med Spanien ikke givet særlige regler for beskatningssituationer, der opstår i forbindelse med flytning. De interne regler om indtræden og ophør af skattepligt skulle derfor finde anvendelse. Spørgsmålet måtte løses ved gensidig forhandling mellem de kompetente myndigheder.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2022.419.SR

►Spørgers hustru havde fået job i Danmark, og spørger ville derfor flytte med hende fra X-land til Danmark, hvor de ville bo de næste 2-3 år i en lejet lejlighed. Spørgers fortsatte tilværelse, familieforhold, venner og øvrige personlige interesser var i X-land, og han havde alene indtægter fra X-land. Hans eneste forbindelse til Danmark var hans hustru, som havde fået job her i landet.

Henset til, at spørger havde bolig til rådighed i Danmark, og at han udførte arbejde under sine ophold her i landet, kunne Skatterådet bekræfte, at spørger var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

På baggrund af en konkret samlet vurdering, bekræftede Skatterådet, at spørgers skattemæssige hjemsted var X-land, idet spørger havde midtpunkt for livsinteresser i X-land, jf. artikel 4, stk. 3, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land. I den forbindelse blev det tillagt vægt, at spørgers ophold i Danmark var midlertidigt og ikke et udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet.

Henset til, at spørger ikke forventede at opholde sig i Danmark i mere end 183 dage tilsammen inden for en 12-måneders periode, og at spørgers arbejdsgivere fra X-land forudsætningsvis ikke havde fast driftssted i Danmark, ligesom det blev forudsat, at der ikke var involveret danske arbejdsgivere i spørgers arbejde, kunne Skatterådet bekræfte, at X-land havde beskatningsretten til spørgers lønindkomst fra arbejde udført i Danmark, jf. artikel 14, stk. 2, litra a-c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land. Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 3 år.◄

 

SKM2022.292.SR

Spørger flyttede i 2014 til USA sammen med sin familie.

Spørger havde siden sin flytning til USA i 2014 været permanent etableret i USA, og han og resten af familien var blevet green card holders i USA.

I forbindelse med bestyrelsesarbejde i Danmark ønskede spørger at få bekræftet, hvorvidt der ville genindtræde fuld skattepligt til Danmark, og ligeledes om han fortsat ville være skattemæssigt hjemmehørende i USA. Dernæst ønskede spørger at få bekræftet om den fulde skattepligt til Danmark ville ophøre ved salg af den danske bolig.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt han havde 15 arbejdsdage her i landet. Spørgers arbejde her i landet omfattede bl.a. deltagelse i 9 bestyrelsesmøder.

Videre kunne Skatterådet bekræfte, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, da spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for livsinteresser) i USA.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers fulde skattepligtig til Danmark ville ophøre, såfremt han sælger sin bolig i Danmark.

 

SKM2021.647.SR

Spørgeren havde tidligere boet en årrække i Storbritannien, hvor hans ægtefælle stadig boede. Nu boede og arbejdede spørgeren sædvanligvis i Schweiz for et selskab på Jersey, der havde filial i Schweiz. Spørgerens løn og bonus kom dels fra Schweiz, dels fra Jersey. Spørgeren påtænkte at arbejde i forbindelse med ferie i Danmark, hvor han ville anvende sit sommerhus her i landet. Spørgeren påtænkte også at være medstifter af et selskab i Spanien, som i givet fald ville blive stiftet med det formål at købe en grund i Spanien, hvorpå selskabet skulle opføre en feriebolig. Det var tanken, at ferieboligen primært skulle udlejes, men den kunne også anvendes af ejerne af selskabet.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren ville blive fuldt skattepligtig i Danmark i forbindelse med sit arbejde her. Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ikke blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forbindelse. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgerens løn og bonus ikke blev beskattet i Danmark. Endelig bekræftede Skatterådet, at spørgerens rådighed over en eventuel feriebolig i Spanien, der skulle ejes af et spansk selskab ikke skulle beskattes i Danmark.

 

SKM2021.512.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted. Spørger havde opnået ansættelse i Danmark.

Henset til, at spørgers fortsatte tilværelse og familie og sociale forhold var i Tyskland, og at spørger var medejer og direktør i et firma i Tyskland og havde øvrige investeringer i Tyskland, fandt Skatterådet efter en samlet konkret vurdering, at spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a.

 

SKM2021.511.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande hun havde skattemæssigt hjemsted.

Henset til, at spørgers fortsatte tilværelse og familie og sociale forhold var i Tyskland, og at spørgers indtægter alene kom fra Tyskland, fandt Skatterådet efter en samlet konkret vurdering, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a.

 

SKM2021.461.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

Skatterådet fandt, at spørgers personlige interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, da det var Danmark, hvor hans hustru og børn boede, og hvor hans familieliv hovedsageligt var. Spørgers økonomiske interesser derimod talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter alene kom fra Tyskland.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kunne afgøres, i hvilket stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste opholdte spørger sig hyppigere i Tyskland end i Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

 

SKM2021.351.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger blev anset som fuld skattepligtig i Danmark ved erhvervelse af fast ejendom og ophold i Danmark.  Skatterådet bekræftede også, at spørger under sit ophold i Danmark af 1-2 års varighed blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2.

Spørgers pensioner i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, litra a, kun beskattes i USA. Spørgers investeringer, opsparing i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, kun beskattes i USA. Spørgers renter på indestående konti i USA kunne efter artikel 11, stk. 1, kun beskattes i USA.

Skatterådet bekræftede tillige, at selskabet H1 Inc. ville skulle sidestilles med et dansk aktie-/anpartsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet ikke var skattepligtigt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om selskabets ledelse. Spørgsmålet om selskabet fik fast driftssted her i landet bortfaldt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark ville give creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten, der efter danske regler ansås som udbytter modtaget i selskabet H1 Inc. Der kunne ikke i danske indkomster af løn og bestyrelsesarbejde fortages creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten. Hvis kun USA kunne beskatte en indkomst, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark skulle lempe efter artikel 23, stk. 3, litra c. Det fremgik af svaret, at Danmark ikke kunne beskatte indkomsten i den situation.

 

SKM2021.350.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger blev anset som fuld skattepligtig i Danmark ved erhvervelse af fast ejendom og ophold i Danmark.  Skatterådet bekræftede også, at spørger under sit ophold i Danmark af 1-2 års varighed blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2.

Spørgers pensioner i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, litra a, kun beskattes i USA. Spørgers investeringer, opsparing i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, kun beskattes i USA. Spørgers renter på indestående konti i USA kunne efter artikel 11, stk. 1, kun beskattes i USA.

Skatterådet bekræftede tillige, at selskabet H1 Inc. ville skulle sidestilles med et dansk aktie-/anpartsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet ikke var skattepligtigt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om selskabets ledelse. Spørgsmålet om selskabet fik fast driftssted her i landet bortfaldt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark ville give creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten, der efter danske regler ansås som udbytter modtaget i selskabet H1 Inc. Der kunne ikke i danske indkomster af løn og bestyrelsesarbejde fortages creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten. Hvis kun USA kunne beskatte en indkomst, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark skulle lempe efter artikel 23, stk. 3, litra c. Det fremgik af svaret, at Danmark ikke kunne beskatte indkomsten i den situation.

 

SKM2021.296.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i X-land, da han havde sædvanligt ophold der. Skatterådet kunne bekræfte, at hvis spørger på sigt måtte beslutte at opgive bopælen i X-land, hvorved han ikke længere ville være dobbeltdomicileret, skulle der foretages en indgangsværdi af hans kapitalandele i investeringsfonde og at denne indgangsværdi også omfattede optjent carried interests. Se dog indstilling og begrundelse. Skatterådet kunne bekræfte, at det kun var carried interests, der oversteg værdien ved tilflytningen, der skulle beskattes efter ligningslovens § 16 I.

 

SKM2021.294.SR

Spørger boede i USA med sin hustru og deres børn, men påtænkte at anskaffe sig en bolig i Danmark. Spørger arbejdede som Senior Vice President i et amerikansk selskab.Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke ville indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger ved anskaffelse af bolig i Danmark henset til, at Spørgers arbejde i Danmark ikke kunne karakteriseres som sporadisk. Skatterådet tiltrådte Spørgers opfattelse af, at Spørgers skattemæssige hjemsted ville være USA i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra a. Skatterådet havde ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger havde de væsentligste økonomiske og personlige interesser i USA.

 

SKM2021.158.SR

Da spørger er fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skal der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han har skattemæssigt hjemsted.

Spørgers hustru og voksne børn bor i Danmark. Når spørger er i Danmark, bor han sammen med hustruen i hendes hus, hvor han tilbringer det meste af sin fritid. Han bruger det meste af sin fritid på pasning af huset og familie. Familielivet er hovedsageligt i Danmark.

I Tyskland har spørger en lejlighed på 42 m2. Spørger arbejder mange timer for selskabet H1 GmbH.

Skatterådet finder, at spørgers personlige interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvor hans hustru og voksne børn bor, hvor han selv opholder sig i det meste af sin fritid, og hvor hans familieliv hovedsageligt er. 

Spørger har ingen nævneværdige indkomster fra kilder i Danmark. Spørgers indkomst og formue er helt og holdent knyttet til selskabet H1GmbH, som han ejer (50 %) og er direktør for. Skatterådet finder, at spørgers økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter kommer fra Tyskland, hvor driften af virksomheden H1GmbH foregår. Spørger har pt. ikke indtægter fra Danmark.

Spørgeren har således sine væsentligste personlige forbindelser til Danmark, og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Tyskland. Skatterådet finder efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørgeren har midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet finder, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger sædvanligvis opholder sig i Danmark.

 

SKM2021.96.SR

Spørger er fuldt skattepligtig i USA, hvor han har sin primære bolig og sine erhvervsaktiviteter. Spørger har lejet en bolig i Danmark, hvor han og hans familie skal bo i maksimalt et år, pga. Covid 19-situationen. Spørger har oplyst, at hans familie vil have bedre forhold i Danmark end i USA under Covid 19 situationen. Spørger vil jævnligt rejse til USA for at arbejde. I Danmark vil han kun arbejde i mindre omfang.

Skatterådet finder, at kombinationen af opholdets længde (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt) og opholdets karakter, fører til, at spørgers ophold konkret ikke kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Skatterådet finder derfor, at spørger bliver fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han får bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7.

Efter det oplyste vil spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skal han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra a).

Spørger har fortsat har sin primære bolig i USA, hvor han ligeledes har sin virksomhed, H1-Koncernen. Han udfører også langt det meste af sit arbejde fysisk i USA. Alle hans indtægter kommer fra USA. Endvidere opholder han sig mere i USA end i Danmark. Under normale omstændigheder bor hustruen og de to børn med ham i boligen i USA. Skatterådet finder på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke er udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsætter, at det midlertidige ophold her i landet ikke varer mere end 1 år.

Derfor finder Skatterådet, at spørger har de stærkeste økonomiske og personlige interesser til USA, og at han derfor har midtpunktet for sine livsinteresser der, og fortsat er skattemæssigt hjemmehørende der.

Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 1 år.

 

SKM2021.67.SR

Spørgeren flyttede den 1. december 2017 til Schweiz i forbindelse med tiltrædelse i en ikke-tidsbegrænset fuldtidsansættelse hos H1, som ligger i byen Y1 i Schweiz. Inden da boede spørgeren i ejerbolig i Danmark sammen med sin mand. Da spørgerens mand har job og flere voksne børn i Danmark, er han ikke flyttet med til Schweiz og er derfor fortsat bosat i parrets fællesejede bolig i Danmark. Spørgeren ønsker i den forbindelse svar på, om hun kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgeren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz på grundlag af midtpunktet for livsinteresser. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da spørgeren sædvanligvis opholder sig i Schweiz.

 

SKM2021.6.SR

Spørger og spørgers ægtefælle påtænker at flytte til USA ultimo 2020.Spørger skal som led i sin stilling som administrerende direktør i det danske selskab H1 ApS og direktør i et datterselskab i USA arbejde på at udvide koncernens erhvervsmæssige aktiviteter i USA.

Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde danske skattepligt ikke ophører. Derudover bekræfter Skatterådet, at spørger efter sin fraflytning har skattemæssigt hjemsted i USA. Skatterådet bekræfter derudover, at spørger ikke skal fraflytterbeskattes af optioner, som ikke er retserhvervet på tidspunktet for fraflytningen. Endelig svarer Skatterådet, at der baseret på dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skal ske fordeling af optionerne mellem Danmark og USA i forhold til, hvor arbejdet er udført, når optionerne er tildelt spørger på grundlag af ansættelsen i H1 ApS. Der skal dog ikke ske fordeling, når optionerne er tildelt spørger, som medlem af bestyrelsen i det danske selskab G1 ApS.

 

SKM2020.480.SR

Spørger var tysk statsborger og havde bolig i Tyskland, men havde desuden erhvervet en helårsbolig i Danmark, som ægtefællen og børnene var flyttet ind i. Spørger havde det meste af sin arbejdstid i Tyskland, mens han i weekender opholdt sig i Danmark med familien. Skatterådet bekræftede, at Spørger efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra c, var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland henset til, at Spørger havde tysk statsborgerskab.

 

SKM2020.268.SR

Spørger var fuldt skattepligtig i Sverige, hvor han havde bolig. Spørger havde også været fuldt skattepligtig til Danmark siden 1. januar 2020, idet han lejede en lejlighed her for at kunne varetage sit arbejde som konsulent ved G1.

Efter det oplyste ville spørger således have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Sverige (Norden), artikel 4, stk. 2, litra a).

Spørgeren havde sine væsentligste personlige forbindelser til Sverige, hvor han havde familie, vennekreds og fritidsinteresser. Hans eneste forbindelse til Danmark var jobbet, som var et vikariat, der var tidsbegrænset til 1 år.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgeren havde midtpunktet for sine livinteresser i Sverige. Derfor måtte han anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige.

 

SKM2020.247.SR

Spørger var fuldt skattepligtig i Storbritannien, hvor han havde bolig og sin familie. Spørger tiltrådte en stilling i Danmark den 4. november 2019.

Skatterådet fandt, at spørger ville blive fuldt skattepligtig her til landet, hvis han eller hans arbejdsgiver lejede en lejlighed til ham.

Efter det oplyste ville spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra a).

Da spørgeren havde sine væsentligste personlige forbindelser til Storbritannien og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark, fandt Skatterådet, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Der skulle herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kunne afgøres efter kriteriet, hvor spørgeren sædvanligvis opholdt sig, jf. DBO’en mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra b).

Der var ikke nogen signifikant forskel på antallet af opholdsdage i henholdsvis Storbritannien og Danmark. Baseret på det oplyste om spørgerens opholdsmønster ville anvendelsen af reglen i DBO’en mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 2, litra b, derfor ikke føre til, at det med sikkerhed kunne fastslås, at spørgeren sædvanligvis dvs. i overvejende grad opholdt sig i det ene land frem for det andet.

Spørgers skattemæssige hjemsted måtte derfor vurderes ud fra reglen i DBO’en mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra c om statsborgerskab. Det var oplyst, at spørger er britisk statsborger. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.

 

SKM2020.246.SR

Spørger var fuldt skattepligtig i Norge, hvor hun havde bolig og sin familie. Det var oplyst, at spørger også havde været fuldt skattepligtig til Danmark siden 6. januar 2019, hvor hun fik bopæl her i landet og tog ophold her i forbindelse med arbejde for G1.

Efter det oplyste ville spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle hun anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Norge (Norden) artikel 4, stk. 2, litra a).

Da spørger havde sine væsentligste personlige forbindelser til Norge og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark, fandt Skatterådet, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Der skulle herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kunne afgøres efter kriteriet, hvor spørgeren sædvanligvis opholder sig, jf. DBO’en mellem Danmark og Norge (Norden) artikel 4, stk. 2, litra b). Der var ikke nogen signifikant forskel på antallet af opholdsdage i henholdsvis Norge og Danmark. Baseret på det oplyste om spørgerens opholdsmønster ville anvendelsen af reglen i DBO’en mellem Danmark og Norge (Norden), artikel 4, stk. 2, litra b, derfor ikke føre til, at det med sikkerhed kunne fastslås, at spørgeren sædvanligvis dvs. i overvejende grad opholdt sig i det ene land frem for det andet.

Spørgers skattemæssige hjemsted måtte derfor vurderes ud fra reglen i DBO’en mellem Danmark og Norge (Norden), artikel 4, stk. 2, litra c om statsborgerskab. Det var oplyst, at spørger er norsk statsborger. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Norge.

 

SKM2020.176.SR

Spørger flyttede den 27. marts 2019 til Australien for at arbejde for et australsk selskab. Han tog familien med, men beholdt sin bolig i Danmark. Boligen blev udlejet fra den 18. juni 2019.

Artikel 4, stk. 3, i DBO med Australien angiver hjemmehørende kriterierne for fysiske personer i prioriteret rækkefølge. Rækkefølgen afviger fra modeloverenskomsten, idet opholdssted går forud for midtpunkt for livsinteresser.

For så vidt angår perioden fra den 27. marts 2019 til den 18. juni 2019 havde spørger bolig til rådighed i både Danmark og Australien, jf. artikel 4, stk. 3, litra a), i DBO med Australien. I denne situation følger det af artikel 4, stk. 3, litra b), at spørger skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, hvilket var Australien. Skatterådet fandt derfor, at spørger var hjemmehørende i Australien i denne periode.

For så vidt angår perioden fra den 18. juni 2019 og fremefter havde spørger kun haft en fast bolig til rådighed i Australien. Det følger af artikel 4, stk. 3, litra a), i DBO med Australien, at spørger skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at det fulgte af artikel 4, stk. 3, litra a), at spørger skulle anses for at være hjemmehørende i Australien også i denne periode.

Skatterådet fandt således, at spørger havde været skattemæssigt hjemmehørende i Australien under hele opholdet i Australien fra den 27. marts 2019 og fremefter.

 

SKM2020.32.SR

Spørger bor i Tyskland sammen med sin kæreste. Spørger læser samtidigt på et dansk universitet og driver virksomhed i Danmark, der kræver at spørger arbejder i Danmark nogle dage i løbet af året. Kæresten ønske at købe en lejlighed i Danmark, og spørger ønsker i den forbindelse at vide om spørgers fulde skattepligt vil indtræde, jf. KSL § 7, stk. 1. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers skattepligt ikke indtræder hvis spørger får en bolig til rådighed i Danmark. Skattepligten indtræder på grund af spørgers løbende erhvervsmæssige beskæftigelse i Danmark.

Hvis spørger bliver fuldt skattepligtig til Danmark, ønsker spørger desuden at vide, om spørger bliver hjemmehørende i Tyskland, efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland på grund af spørgers centrum for livsinteresser. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers centrum for livsinteresser er i Tyskland, men fandt på grund af spørgers opholdsdage, at spørger ville have hjemsted i Tyskland.

 

SKM2020.19.SR

Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i land X. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste opholdte spørger sig hyppigere i land X end i Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i land X, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

 

SKM2019.619.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgeren blev fuldt skattepligtig, da spørger tog ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 1. Det var oplyst, at spørgeren var dansk gift og fra 2019 havde fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Spørgeren havde fået bopæl på sin danske ægtefælles adresse i København, og det var oplyst, at spørgeren ville opholde sig i Danmark mere end 180 dage indenfor en 12-månedersperiode.

Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ville blive anset for hjemmehørende i Indien i henhold til artikel 4 i den dansk-indiske dobbeltbeskatningsaftale, idet spørgeren har centrum for sine livsinteresser i Indien. Det fremgik, at spørgeren er født og opvokset i Indien, hvor spørgeren var bosat. Spørgeren havde ligeledes sin familie i Indien, og det var oplyst, at spørgeren og dennes ægtefælle agtede at være bosat både i Indien og Danmark. Spørger havde alene økonomiske interesser i Indien, hvor denne havde indkomst fra sin virksomhed og anden indkomst.

 

SKM2019.454.SR

Spørgeren er hollandsk statsborger og har tiltrådt en stilling i Danmark i begyndelsen af 2019. Spørgeren har lejet en lejlighed i Danmark i den forbindelse. Spørgerens ægtefælle og børn bor indtil videre fortsat i Holland. Spørgeren forventes at arbejde både i Danmark, Holland og tredjelande. I Danmark ønsker spørgeren at anvende forskerskatteordningen. Skatterådet bekræfter, at spørgeren bliver fuldt skattepligtig i Danmark. Skatterådet bekræfter også, at spørgeren er skattemæssigt hjemmehørende i Holland. Dertil kommer at Skatterådet bekræfter, at spørgeren opfylder betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, uanset om spørgeren har mere end 30 arbejdsdage i Holland indenfor samme kalenderår. Statsborgerskab.

 

SKM2019.420.SR

Spørger er polak og har hus og familie i Polen, hvor han har boet det meste af sit liv. Spørger har fået job hos G i Danmark i en kortere årrække, og har i forbindelse med ansættelsen fået en lejlighed stillet til rådighed her i landet.

Skatterådet bekræftede, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtrådte i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.

 

SKM2019.290.SR

Spørger havde stiftet et dansk selskab og ønskede at bo og arbejde i Danmark. Spørgers familie blev boende i Tyskland. Skatterådet svarede på spørgsmål om indtræden af fuld dansk skattepligt og spørgsmål om skattemæssigt hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Skatterådet svarede, at der indtrådte fuld dansk skattepligt, og at spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på grundlag af sit ophold her i landet.

 

SKM2019.253.SR

Spørger ønskede at genplacere ejendomsavancen fra et påtænkt salg af spørgers danske landbrugsejendomme i tre vingårde i Portugal. Spørger ønskede at udleje ejendommene til et portugisisk produktionsselskab, som var 100 pct. ejet af spørger. Spørger ønskede endvidere at genplacere ejendomsavancen i vingårdenes lagertanke. Spørger ønskede bekræftet, at den påtænkte disposition opfyldte betingelserne for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningsloven, og at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger opfyldte betingelserne for genanbringelse af ejendomsavancen, og at spørger kunne udleje ejendommen til et produktionsselskab, som ejes og kontrolleres af spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom.

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

 

SKM2019.206.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne køre i sin svensk indregistrerede bil i Danmark.

 

SKM2019.79.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers fulde skattepligt til Danmark indtrådte pr. tilflytningstidspunktet den 3. januar 2018, jf. kildeskattelovens § 1.

Skatterådet bekræftede, at spørgers skattemæssige hjemsted var beliggende i Danmark fra og med den 3. januar 2018.

Skatterådet bekræftede, at spørger ville være berettiget til lempelse i sin danske skat for så vidt angik det lønvederlag, som spørger oppebar ved sin profession i medfør af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Rusland og Danmark, se dog indstilling og begrundelse.

Skatterådet bekræftede, at den lempelse, som spørger var berettiget til, ville skulle foretages efter creditmetoden.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ville være berettiget til fradrag for dobbelt husførelse for så vidt angik udgifter til lejligheden beliggende i Moskva til og med sin sidste arbejdsdag den 28. maj 2018.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ville være berettiget til fradrag for de rejseomkostninger, som spørger havde afholdt uden refusion fra arbejdsgiver.

 
SKM2019.64.SR

Skatterådet svarer, at Spørger bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med erhvervelse af en ejendom her i landet, men at Spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, hvor Spørger arbejder og sædvanligvis opholder sig. Skatterådet svarer også, at Tyskland har beskatningsretten til Spørgers løn for arbejde udført i Tyskland og Danmark. Et spørgsmål om kørsel i en bil i Danmark på tyske nummerplader afvises. Skatterådet svarer endelig, at Spørger ikke kan opnå fradrag for dobbelt husførelse og befordring.

 
SKM2018.564.SR

Spørger bor i Storbritannien, men arbejder i Danmark som direktør. Han vil leje en lejlighed i Danmark og bliver fuldt skattepligtig her til landet. Skatterådet finder, at det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne spørger har midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet kan således ikke bekræfte, at spørger under de beskrevne vilkår fortsat vil blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser. Spørger skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold, hvilket er Storbritannien.

 
SKM2018.529.SR

Spørgeren er flyttet til Schweiz sammen med sin ægtefælle i forbindelse med ægtefællens ansættelse ved et universitet i Schweiz. Spørgeren har jobs i Danmark, Sverige og Brasilien, hvor det meste af arbejdet vil blive udført i Schweiz. Spørgeren havde sammen med sin ægtefælle opretholdt deres bopæl i Danmark, og var fortsat fuld skattepligtig i Danmark. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

 
SKM2018.528.SR

Spørgeren er flyttet til Schweiz sammen med sin ægtefælle i forbindelse med sin ansættelse ved et universitet i Schweiz. Spørgeren har samtidig andre jobs i Danmark og Brasilien, hvor det meste af arbejdet vil blive udført i Schweiz. Spørgeren havde sammen med sin ægtefælle opretholdt deres bopæl i Danmark, og var fortsat fuld skattepligtig i Danmark. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

 
SKM2018.156.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt var ophørt i forbindelse med fraflytning efterfulgt af salg af boligen i Danmark. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ville genindtræde i forbindelse med erhvervelse af et sommerhus eller et kolonihavehus i Danmark, idet dette skulle anvendes i forbindelse med arbejdsophold i Danmark. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers skattemæssige hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien kunne anses for flyttet til Storbritannien, og at dette også ville være tilfældet, selvom spørgers kæreste eventuelt valgte ikke at flytte fra X-land til Storbritannien.

 
SKM2016.557.SR En person boede i USA sammen med sin hustru og børn. Personen skulle starte et ansættelsesforhold i et dansk selskab, og fik i den forbindelse stillet en bolig til rådighed i Danmark af sin danske arbejdsgiver. Personens familie forblev boende i USA. Den fulde skattepligt indtrådte ved begyndelsen af ophold i Danmark og ansættelse i det danske selskab. Personen var fortsat skattemæssigt hjemmehørende i USA i henhold til artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og USA. Der blev henset til, at personen bibeholdt sin bolig i USA, hvor hustruen og børnene fortsat ville bo. Herudover blev der lagt vægt på, at spørger har den væsentligste del af sine økonomiske interesser, samt erhvervsmæssige investeringer og pensionsopsparinger mv. i USA  
SKM2016.496.SR

Det var forudsat i besvarelsen, at personen, der var Italiensk statsborger, ville få bopæl i Danmark, når dennes hustru erhvervede helårsbolig i Danmark. Det var også forudsat, at den pågældende ville tage ophold i Danmark efter KSL § 7, stk. 1, idet der på grund af arbejde ikke var tale om kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Personen havde fortsat bopæl i Italien, hvor den pågældendes investeringer og erhvervsinteresser også lå. Personen ville helt overvejende arbejde i Italien, hvor denne var administrerende direktør, bestyrelsesmedlem og medejer af den italienske C-koncern. Derudover varetog vedkommende også andre hverv i Italien.På grund af personens fortsat stærke tilknytning til Italien kunne det ikke afgøres, i hvilken stat personen havde midtpunkt for sine livsinteresser. Da personen overvejende opholdt sig i Italien, blev den pågældende anset for skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter den dansk/italienske DBO artikel 4.

 
SKM2016.382.SR En person havde siden 1976 boet og været skattepligtig i USA, hvor han var medindehaver og arbejdede i en virksomhed med hovedkontor i USA. Den pågældende blev ikke skattepligtig ved anskaffelse af en lejlighed i Danmark, hvis har ikke tillige arbejdede under sine ophold her i landet. Der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medførte fuld skattepligt, hvis personen under sine ophold her i landet, dagligt besvarer telefonopkald, mails og SMS, idet der ikke var tale om sporadisk arbejde, når dette var fast og påregneligt. Herudover ville personen deltage i 4-6 årlige planlagte besøg i danske virksomheder og 2 besøg i Brancheorganisationer. Personens skattemæssige hjemsted var i USA efter artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og USA.  
SKM2015.781.SR En person ville ikke blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter DBO'en med X-land, hvis den pågældende og dennes ægtefælle bibeholdt deres danske bolig. Personen skulle udføre arbejde i X-land, medens personens ægtefælde og børn i samme periode opholdt sig i et andet land, hvor ægtefællen  arbejdede.  
SKM2015.393.SR En person, der fortrinsvis ville afholde ferie og lignende i Danmark og kun havde mindre arbejdsmæssige relationer i Danmark, blev anset for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Schweiz, hvor han havde sine personlige og arbejdsmæssige interesser. Danmark var derfor alene kildeland i forhold til den dansk-schweiziske DBO. Personens køb af en lejlighed i København medførte ikke fast driftssted for den pågældende persons schweiziske selskab, da selskabet ikke ville udøve erhverv fra lejligheden.   
SKM2013.22.SR En forsker modtog i juni 2012 en forskningsbevilling fra F Råd til at gennemføre et 2-årigt forskningsprojekt på et universitet i Schweiz med start 1. august 2012.  Forskeren ville ved fraflytningen fortsat være være fuldt skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Hvis forskeren opgav boligen i Danmark, ville der indtræde fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, da forskeren anses for udsendt af en anden offentlig institution. Da forskeren havde centrum for livsinteresser i Danmark, vill denne endvidere blive anset for hjemmehørende her i landet.  

SKM2011.368.SR

Skatterådet tager i flere situationer stilling til, om medarbejdere fra udlandet bliver skattepligtige i Danmark i Danmark i forbindelse med deres indstationering i et dansk selskab med henblik på uddannelse og oplæring. Skatterådet tager i den forbindelse også stilling til situationer, hvor de udenlandske personer forudsættes at være dobbeltdomicileret, herunder betydningen af at have bolig og familie i hjemlandet under opholdet i Danmark.

 

SKM2007.353.SR

Skatteyders familie flytter tilbage til Danmark efter at have opholdt sig i USA i en årrække. Samme dato som familien flytter hjem til Danmark, flytter skatteyderen til Belgien, hvor han arbejder mandag til fredag. Skatteyderen bliver ikke fuldt skattepligtig til Danmark, når han opholder sig hos familien i weekender og ferier i en erhvervet bolig, men først, når han påbegynder at arbejde her i landet. Når den fulde skattepligt indtræder, ville han blive anset for værende hjemmehørende her i landet efter DBO'en mellem Belgien og Danmark.

 

SKM2006.41.SR

En person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, blev anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor den pågældende foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet personen på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark. Skatterådet fandt endvidere, at den pågældende er skattemæssigt hjemmehørende i x-land i henhold til DBO'en med det pågældende land, indtil han flyttede til Danmark. Da det ikke var muligt at fastslå, hvor den pågældende havde centrum for livsinteresser, måtte dette afgøres efter, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Da personen i perioden opholdt sig langt det meste af tiden i x-land, ville denne have sit skattemæssige hjemsted i x-land.

 

SKM2002.252.LR

En person, der var bosiddende i Schweiz, ville blive skattepligtig til Danmark såfremt denne erhvervede en helårsbolig i Danmark og samtidig en måned om sommeren tog arbejde i Danmark. Personen ville dog fortsat være at betragte som hjemmehørende i Schweiz efter den dansk-schweiziske DBO.

 

TfS 1999, 929 LR

Skatteyder påtænkte midlertidig flytning til Storbritannien i 1999 sammen med sin ægtefælle og søn på 13 år. Han rådede over et beboelseshus i sameje med sine forældre i Storbritannien. Familien beholdt deres beboelsesejendom i Danmark som fritidsbolig. Skatteyder ejede en tredjedel af anpartskapitalen i B ApS, hvor han ville forblive bestyrelsesmedlem under opholdet (ca. 6 år) i Storbritannien. Skatteyder ville ikke få indtægter i Storbritannien i denne periode. Efter DBO'en med Storbritannien ville skatteyderen være hjemmehørende i Danmark under opholdet i Storbritannien.

 

TfS 1995, 731 LR

Den tidligere DBO med USA indeholdt ingen bestemmelser om fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter praksis fortolkes DBO'en i overensstemmelse med modeloverenskomstens artikel 4. Det blev i en konkret sag lagt til grund at en person i en periode ville have fast bopæl til rådighed i både USA og Danmark. Da der var tale om et arbejdsophold i USA, og da A's nærmeste familie flytter med til USA, blev det lagt til grund at A' livsinteresser i den omhandlende periode ville være i USA. Der blev henset til, at personens ægtefælle og børn i langt den overvejende del af perioden ville opholde sig i USA.

 

TfS 1993, 165 LR

Skatteyder og hans ægtefælle ville flytte til Japan pga. udstationering. De agtede at sælge eller langtidsudleje deres ejendom i Danmark. Hvis de afhændende boligen og medtog bohavet til Japan, måtte de efter fraflytningen anses for at være hjemmehørende i Japan.