Indhold

Afsnittet handler om reglerne i konkurslovens kapitel 9 om fyldestgørelse af særlige rettigheder, der ikke kan inddrages i konkursmassen. 

Afsnittet indeholder:

• Separatistrettigheder
• Realisation af underpantsatte og udlagte aktiver
• Bestyrelse af pantet
• Realisation af håndpantsatte aktiver og fordringer omfattet af virksomhedspant eller fordringspant
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Separatistrettigheder

Man kan ikke inddrage tredjemands ting (aktiver) i konkursmassen. Disse ting udleveres til den berettigede. Det samme gør sig gældende for ting, der af andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen. Her tænkes især på aktiver, der er omfattet af konkurslovens § 33, § 34 og § 36. Se konkurslovens § 82. Se også SKM2014.811.ØLR om et tilbagesøgningskravs stilling i forhold til et konkursbo.

Reglen, der omhandler de såkaldte separatistrettigheder, indebærer også, at udlevering må ske til en tredjemand med håndpanteret eller tilbageholdsret, som undtagelsesvist kan opretholdes, selv om boet besidder genstanden. Udlevering skal ske til skyldneren, hvis skyldneren ejer genstanden, og genstanden ikke kan inddrages i bomassen. Se herom konkurslovens § 33, § 34, stk. 1 og § 36. 

Udlevering bør ske straks, hvis tredjemands separatiststatus er klar. Hvis kurator derimod finder, at retten til genstanden er tvivlsom, må spørgsmålet afklares i forbindelse med fordringsprøvelsen efter konkurslovens § 132.

Se også TfS.1995.109 VLR.

Ved salg af genstanden

Er en genstand, som var i boets besiddelse, solgt efter udløbet af anmeldelsesfristen i konkurslovens § 128, har en tredjemand, der havde ret til genstanden uden at have gjort denne ret gældende inden salget, intet krav mod køberen. Dette gælder dog ikke, hvis køberen ikke var i god tro. Se konkurslovens § 83, stk. 1. 

Af boet kan tredjemand kun kræve det beløb, som boet har indvundet ved salget, medmindre boets bestyrelse var eller burde have været bekendt med tredjemands ret, eller salget ikke skete på en forsvarlig måde. Tredjemands krav er et massekrav. Se konkurslovens § 83, stk. 2.

Boet kan være berettiget til at sælge eller bortskaffe genstanden

Hvis

• retten til en genstand er uvis,
• ejeren ikke råder over genstanden inden en rimelig tid efter at være opfordret dertil, eller
• boet trods rimelige bestræbelser ikke har kunnet komme i forbindelse med ejeren. 

er boet berettiget til at sælge genstanden, hvis boet ikke uden uforholdsmæssigt store omkostninger kan sørge for den, eller hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssig ulempe for boet at sørge for genstanden.

Se konkurslovens § 84, stk. 1, 1. pkt. 

Genstanden bør sælges, hvis den er udsat for hurtig fordærvelse. Kan genstanden ikke sælges, er boet berettiget til at bortskaffe den. Der skal inden et salg eller bortskaffelse så vidt muligt gives den eller de muligt berettigede underretning. Se konkurslovens § 84, stk. 1, 2.-4. pkt. 

Hvis boet enten erkender, eller det fastslås, at boet ikke havde retten til den solgte genstand, tilkommer det ved salget indvundne beløb den berettigede som massekrav. Se konkurslovens § 84, stk. 2. 

Realisation af underpantsatte og udlagte aktiver

Tvangsauktion over skyldnerens aktiver kan under konkursen kun foretages efter begæring af boet eller med boets samtykke. Se konkurslovens § 85, stk. 1. 

Bestemmelsen omfatter underpant i fast ejendom, løsøre, skibe og luftfartøjer, men ikke håndpant og heller ikke fordringer omfattet af virksomhedspant og fordringspant. Se konkurslovens § 91. 

Lovbestemt pant over fast ejendom, fx for ejendomsskatter, må også antages at være omfattet af konkurslovens § 85. 

Auktionen er en tvangsauktion. Se retsplejelovens § 538 b. Et underhåndssalg (fri handel) vil dog ofte være at foretrække, og realisationsformen er forudsat i konkurslovens § 87, stk. 4. 

Hvis panthaver ikke før konkursen har foretaget udlæg, kan panthaver ikke begære tvangsauktion, selv om boet måtte have meddelt sit samtykke hertil. Se UfR.1982.497 ØLR.

Verserende auktionssag

Hvis der verserer en auktionssag, da konkursdekretet blev afsagt, bør skifteretten eller kurator straks underrette den pågældende fogedret, og kurator må beslutte, om der bør meddeles samtykke til, at auktionen fortsætter med den hidtidige tvangsauktionsrekvirent. Kurator må herved hense til, hvor fremskreden auktionssagen er, og om en udsættelse kan medføre et bedre resultat ved fri handel eller ved salg på et bedre tidspunkt. Samtykke bør kun nægtes, hvis rimelige og saglige grunde foreligger.

Hvis tvangsauktion ikke er begæret inden seks måneder

Har boet ikke inden seks måneder efter dekretets afsigelse begæret tvangsauktion, kan enhver panthaver, hvis fordring er forfalden, forlange, at boet uden ophold gennemfører tvangsauktion. Se konkurslovens § 86. 

Skifteretten må inddrages, hvis kurator ikke efterkommer et sådant krav fra en panthaver. Se konkurslovens § 127.

Udlæg

Reglerne i konkurslovens §§ 85-89 anvendes tilsvarende på udlæg, som ikke bortfalder efter konkurslovens § 71. Se konkurslovens § 90, stk. 1. 

Udlagte fordringer inddrives af boet, medmindre boet frafalder adgangen til inddrivelse. Se konkurslovens § 90, stk. 2. Inddrivelsen kan da overlades til udlægshaver, som fogedretten med samtykke fra boet kan autorisere som inkassator. Se retsplejelovens § 558. 

Bestyrelse af pantet

Pantet bestyres indtil boet sælger det.

Overskud

Overskud ved pantets bestyrelse tilfalder de panthavere, som ikke opnår fuld dækning gennem købesummen, og hvis panteret omfatter indtægter af pantet. Pantet indgår i boets almindelige masse, hvis ingen panthaver kan gøre krav på overskuddet. Se konkurslovens § 87, stk. 1. 

En panteret omfatter som regel også indtægterne fra pantet. Overskuddet går til dækning af panthaverne efter deres indbyrdes prioritetsrækkefølge.

Underskud

Underskud ved pantets bestyrelse betales af den, der overtager pantet på auktionen. Se konkurslovens § 87, stk. 2.

Bliver en pantsat ejendom solgt på tvangsauktion, medtages underskuddet blandt de krav, som køberen skal betale uden for budsummen.

Rimelige omkostninger ved realisation

Rimelige omkostninger ved bestræbelser for realisation af pantet betales af den, som overtager pantet på auktionen. Se konkurslovens § 87, stk. 3. 

Omkostningerne omfatter ud over omkostningerne ved selve auktionen også fx rimelige annonceudgifter fra et forsøg på underhåndssalg.

Underhåndssalg

Reglerne i konkurslovens § 87, stk. 1-3, gælder tilsvarende ved underhåndssalg. Se konkurslovens § 87, stk. 4. 

Realisation af håndpantsatte aktiver og fordringer omfattet af virksomhedspant og fordringspant

Pantsætters konkurs påvirker ikke muligheden for at fyldestgøre krav sikret ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret. Se konkurslovens § 91, stk. 1. 

Betalingsopfordring og andre meddelelser rettes også til boet. Boet er berettiget til at lade pantet blive vurderet. Se konkurslovens § 91, stk. 2. 

Bestemmelserne i stk. 1-2 gælder tilsvarende for muligheden til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved virksomhedspant i kundefordringer (se tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1) eller fordringspant (se tinglysningslovens § 47 d). Se konkurslovens § 91, stk. 3. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2014.811.ØLR	Et selskab indsatte ved en fejl 345.000 kr. på en persons bankkonto. Selskabet skyldte personen 345 kr. Selskabet fik på denne baggrund et tilbagesøgningskrav mod personen efter reglerne om condictio indebiti. Personen blev efterfølgende erklæret konkurs. Retten udtalte, at der ved betalingen skete en sammenblanding med de penge, der i forvejen var på kontoen, og retten fandt i den foreliggende situation, at selskabets tilbagesøgningskrav herefter måtte anses som en simpel fordringsret med den virkning, at kravet alene kunne anerkendes som et simpelt krav. Retten udtalte ligeledes, at der ikke er fastsat særlige regler om tilbagesøgningskravs stilling i konkursloven.	Fordringshavers tilbagesøgningskrav blev anset for et simpelt krav. De indbetalte penge kunne ikke identificeres tilstrækkeligt, idet der var foretaget yderligere indbetalinger og flere udbetalinger fra kontoen.
TfS.1995.109 VLR	Indehaveren af en etableringskonto hævede kort før sin konkurs svigagtigt det fulde indestående, uden at der skete indeholdelse af et beløb til dækning af forfaldne skattekrav. Skyldneren skjulte de hævede penge, som efter konkursen blev konfiskeret af politiet og afleveret til bostyret. Skattemyndighederne gjorde over for konkursboet et separatistkrav gældende for det skattekrav, der var udløst ved hævningen. Landsretten fandt, at almindelige regler om håndpant måtte anvendes for den lovbestemte sikkerhedsret i etableringskontoloven, samt at fornøden rådighedsberøvelse og individualisering var sket. Da identifikationsbevis var ført, fandtes et separatistkrav at bestå.	Skatteforvaltningens separatiststatus var klar, den nødvendige rådighedsberøvelse var foretaget, og beløbet var tilstrækkelig individualiseret. Disse betingelser må være opfyldt, hvis et krav skal anerkendes som separatistkrav.
UfR.1982.497 ØLR	Kurator havde meddelt samtykke til, at en panthaver begærede tvangsauktion over en fast ejendom tilhørende boet. Fogedretten afviste dog begæringen, da panthaver ikke forinden havde foretaget udlæg. Landsretten stadfæstede afgørelsen.	Hvis man som fordringshaver skal tvangsrealisere aktiver, kræver det, at man før konkursen har foretaget udlæg i aktivet.