Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for anmeldelse til registrering. Se ML § 47, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

• Formål
• Regel
• Registreringsgrænsen
• Varer oplagt i Københavns Frihavn, henført under særlige toldordninger eller oplagt på afgiftsoplag
• Bekæmpelse af svig
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit A.B.2.1 om registrering, ændring af registrering og ophør af registrering.

Formål

Hovedformålet med momsregistrering er at sikre, at momssystemet skal kunne fungere korrekt. Tildelingen af et momsregistreringsnummer forenkler kontrollen af de afgiftspligtige med hensyn til den korrekte opkrævning af afgiften. I forbindelse med EU-handel med varer har identifikationen af en momspligtig person ved individuelle registreringsnumre også til formål at lette fastlæggelsen af det EU-land, hvor det endelige forbrug af de leverede varer finder sted. Momsregistreringsnummeret udgør endvidere et vigtigt bevismiddel for foretagne transaktioner. Momssystemdirektivet pålægger nemlig i flere bestemmelser vedrørende bl.a. fakturaer, angivelser og oversigter (listeangivelse) et krav om, at registreringsnummeret for den afgiftspligtige eller for aftageren af varer eller ydelser obligatorisk skal fremgå af disse dokumenter. Se EU-domstolens dom i sag C-527/11, Ablessio.

Se også

• Om EU-handel med varer, se afsnit D.A.10.1.1.3 Levering af varer til momsregistrerede virksomheder ML § 34, stk. 1, nr. 1
• Om listeindberetning, se afsnit A.B.4.2.2.1 om særlige oplysnings- og angivelsespligter i forbindelse med leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande.

Regel

Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde virksomheden til momsregistrering. Se ML § 47, stk. 1.

Registreringspligten gælder dog ikke for:

• virksomhed med levering af varer og ydelser, som er fritaget efter ML § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i ML § 37, stk. 7 og 8, (ML § 47, stk. 1, 2. pkt, nr. 1) og
• afgiftspligtige personer, der foretager levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden afgift (ML § 47, stk. 1, 2. pkt., nr. 2). Se nedenfor.

Om leveringer fritaget efter ML § 13, se afsnit D.A.5. Om ML § 37, stk. 7 og 8, se D.A.11.1.3.7 og D.A.11.1.3.8.

Registreringen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for at være startet.

Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske en foreløbig prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed. Se afsnit D.A.3.1.4 om økonomisk virksomhed.

En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte først mulig, når virksomheden har bestået i nogen tid. Se afsnit D.A.14.6.

Selvom en dansk virksomhed udelukkende har momspligtige leverancer i udlandet, kan virksomheden momsregistreres i Danmark efter ML § 49, stk 1, 2. pkt. og kan dermed fradrage momsen af varer og ydelser, som anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer, jf. ML § 37. Se D.A.11.1.3.6.

Momspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke registreres. Se ML § 49, stk. 1, 3. pkt. Om ML § 49, stk. 1, 2. og 3. pkt., se D.A.14.3.

Om sondringen mellem danske virksomheder (momspligtige personer etableret her i landet) og udenlandske virksomheder, se D.A.14.1.5.

Registreringsgrænsen

Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller betales moms. Se D.A.14.2.2 om bundgrænse for registrering ML § 48, stk. 1.

Denne undtagelse gælder ikke for udenlandske virksomheder og ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande. Udenlandske virksomheder skal derfor altid momsregistreres uanset omsætningens størrelse.

Hvornår overskrides grænsen?

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på de 50.000 kr.

Registrering uden overskridelse af registreringsgrænsen

Momspligtige personer, der efter 50.000 kr.'s grænsen ikke behøver at lade sig registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms. Se D.A.14.3 om valgfri registrering ML § 49.

Sammenhæng med ML §§ 50 - 50 c

Det er ikke i modstrid med momssystemdirektivet at nægte virksomheder etableret her i landet registreret efter ML §§ 50 - 50 c fradragsret. EU-retligt er fritagelsen for registrering i ML § 48 en afgiftsfritagelse. Danske virksomheder, der har ladet sig registrere efter §§ 50 - 50 c, i stedet for §§ 47, 49, 51 eller 51 a, har derved fravalgt fradragsret mod til gengæld efter § 48 at undlade af betale salgsmoms af indenlandske leverancer. Se dommen i sag C-507/16, Entertainment Bulgaria System EOOD. Om registrering efter §§ 50 - 50 c, se D.A.14.4.

Varer oplagt i Københavns Frihavn, henført under særlige toldordninger eller oplagt på afgiftsoplag

Momspligtige personer, der - alene - leverer varer, der er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden afgift, kan dog undlade at lade sig momsregistrere. Se ML § 47, stk. 1, 2. pkt., nr. 2.

Det samme gælder for varer bestemt til toldbehandling og omfattet af midlertidig opbevaring, levering af varer bestemt til at skulle anbringes i Københavns Frihavn, levering af varer bestemt til anbringelse på toldoplag, levering af varer bestemt til eller omfattet af aktiv forædling, henført under intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse eller midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen. Se forarbejderne til § 19, nr. 3 og 4, i lov nr. 1532 af 27. december 2014, der ændrede ML § 34, stk. 1, nr. 19, og indsatte nr. 20 og 21 i ML § 34, stk. 1. 

Momsfritagelsen for de pågældende varer følger af bestemmelserne i ML § 12, stk. 2 (se D.A.4.9.3), ML § 34, stk. 1, nr. 19-21 og ML § 34, stk. 4 (se D.A.10.1.8).

Frihavnens område

Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig momsregistrere, hvis der er tale om levering af oplagte varer.

Hvis en virksomhed driver almindelig handel inden for Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre momspligtige virksomheder.

Bekæmpelse af svig

Ifølge EU-Domstolens faste praksis har EU-landene en legitim interesse i at træffe passende foranstaltninger til at beskytte deres finansielle interesser. Bekæmpelsen af svig, afgiftsunddragelse og misbrug er et formål, som anerkendes i og fremmes ved momssystemdirektivet. EU-landene har en forpligtelse til at sikre rigtigheden af de oplysninger, der optages i registret, med henblik på at sikre, at momssystemet fungerer korrekt. Det påhviler således den kompetente nationale myndighed at kontrollere, at en ansøger om et momsregistreringsnummer er en afgiftspligtig person før, at myndigheden tildeler den pågældende et momsregistreringsnummer. Se EU-domstolens dom i sag C-527/11, Ablessio.

Se også

• Om misbrugsprincippet, se afsnit D.A.3.4 Misbrug
• Om konsekvenserne af konstatering af svig, se afsnit D.A.11.1.5.2 Svig.

Nægtelse af registrering - Proportionalitet

EU-lande kan derfor lovligt fastsætte foranstaltninger, der er egnede til at forhindre misbrug af registreringsnumrene, herunder særligt misbrug af registreringsnumre udført af selskaber, hvis virksomhed er rent fiktiv. Foranstaltningerne må dog ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og undgå svig. For at et afslag på at tildele en afgiftspligtig et momsregistreringsnummer kan anses for at stå i et rimeligt forhold til formålet om at forebygge svig, skal afslaget hvile på alvorlige indicier, hvorefter det objektivt må anses for sandsynligt, at det momsregistreringsnummer, som tildeles denne afgiftspligtige, vil blive anvendt svigagtigt. En sådan afgørelse skal være baseret på en helhedsvurdering af alle omstændigheder i det foreliggende tilfælde og på beviser, som er blevet indsamlet inden for rammerne af kontrollen af de oplysninger, som den omhandlede virksomhed har indgivet. Se EU-domstolens dom i sag C-527/11, Ablessio.

Elementer i helhedsvurderingen

Den omstændighed, at en afgiftspligtig ikke råder over materielle, tekniske og finansielle midler til at udøve den angivne økonomiske virksomhed ikke i sig selv er tilstrækkelig til at påvise, at det er sandsynligt, at den afgiftspligtige har til hensigt at begå skattesvig. Momssystemdirektivet fastsætter endvidere ingen begrænsninger for, hvor mange anmodninger om tildeling af individuelle momsregistreringsnumre den samme person må indgive på vegne af forskellige juridiske personer. Direktivet gør det heller ikke muligt at fastslå, at overdragelsen af kontrollen over disse juridiske personer efter deres momsregistrering udgør en ulovlig handling. Hvis de nævnte forhold forekommer, og hvis en mistanke om svig underbygges af andre objektive elementer, der giver anledning til en mistanke om, at den afgiftspligtige har svigagtige intentioner, kan forholdene udgøre indicier, som skal tages i betragtning ved helhedsvurderingen af risikoen for svig. Se EU-domstolens dom i sag C-527/11, Ablessio.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-159/17, Dobre	Artikel 167-169, 179, artikel 213, stk. 1, artikel 214, stk. 1, og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der giver skattemyndighederne mulighed for at nægte en afgiftspligtig person ret til at fradrage merværdiafgiften, når det er godtgjort, at skattemyndigheden på grund af den afgiftspligtige persons manglende opfyldelse af sin forpligtelse ikke var i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at fastslå, at de materielle betingelser, som giver nævnte afgiftspligtige person ret til at fradrage den indgående merværdiafgift, er opfyldt, eller sidstnævnte har handlet svigagtigt for at kunne drage fordel af denne ret, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
C-507/16, Entertainment Bulgaria System EOOD	Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at det er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer en afgiftspligtig person, der er etableret på denne medlemsstats område, i at fradrage den indgående merværdiafgift, som skal betales eller er betalt i denne medlemsstat for ydelser leveret af afgiftspligtige personer etableret i andre medlemsstater og anvendt til at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person er etableret, med den begrundelse, at denne er merværdiafgiftsregistreret i henhold til det ene eller det andet af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 214, stk. 1, litra d) og e). Derimod skal artikel 168, litra a), og artikel 169, litra a), i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2009/162, fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer en afgiftspligtig person, der er etableret på denne medlemsstats område og dér er omfattet af en afgiftsfritagelsesordning, i at udøve retten til at fradrage den indgående merværdiafgift, som skal betales eller er betalt i denne medlemsstat for ydelser leveret af afgiftspligtige personer etableret i andre medlemsstater og anvendt til at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person er etableret.	Med en afgiftsfritagelsesordning forstås her en afgiftsfritagelsesordning for små virksomheder, der grundet deres størrelse er fritaget for at betale moms. Dvs. virksomheder, der er fritaget fra at betale moms efter ML § 48 eller tilsvarende bestemmelser, og som alene er momsregistreret efter ML §§ 50 b - 50 c eller tilsvarende bestemmelser.
C-144/14, Cabinet Medical Veterinar	Sagen drejer sig om, afgiftsmyndighederne har pligt til af egen drift at momsregistre en virksomhed, når myndigheden kan se af andre skatte- og afgiftsangivelser, der ikke vedrører moms, at virksomheden overskrider bundgrænsen for momsregisterring. Sagen drejer sig endvidere om, afgiftsmyndighederne kan opkræve moms i tilfælde, hvor myndigheden ikke tidligere systematisk har opkrævet moms. EU-domstolen fastslog bl.a., at momssystemdirektivets artikel 273, stk. 1, ikke pålægger medlemsstaterne af egen drift at registrere en afgiftspligtig person alene på grundlag af andre skatte- og afgiftsangivelser, selv om det ved disse havde været muligt at fastslå, at den afgiftspligtige person havde overskredet tærsklen for momsfritagelse.
C-527/11, Ablessio	EU-domstolen fastlog, at det fælles merværdiafgiftssystem er til hinder for, at skattemyndighederne i en medlemstat kan afslå at tildele et momsnummer til et selskab alene med den begrundelse, at selskabet ikke råder over materielle, tekniske og finansielle midler til at udøve den angivne økonomiske virksomhed.
C-97/09, Ingrid Schmelz	En bundgrænse for registrering, som kun gjaldt indenlandske afgiftspligtige personer, var behørigt begrundet i hensynet til at undgå momsunddragelse og misbrug. Bundgrænsen var dermed ikke i strid med EU-traktatens grundlæggende friheder.
Byretsdomme
SKM2019.344.BR	Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte sagsøgeren af en enkeltmandsvirksomheds overskud og opkræve virksomhedens momstilsvar hos sagsøgeren. Spørgsmålet var nærmere, om sagsøgeren var ejer af virksomheden, og om overskuddet af virksomheden og virksomhedens momstilsvar som følge heraf skulle henholdsvis beskattes og opkræves hos sagsøgeren. Med henvisning til, at sagsøgeren havde været registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden, fandt retten, at der påhvilede sagsøgeren en streng bevisbyrde for, at hun ikke skulle anses for rette skatte- og momssubjekt. Retten lagde til grund, at sagsøgerens bror havde drevet sin tidligere virksomhed videre på stort set samme måde som tidligere i den virksomhed, som sagsøgeren lod registrere, herunder at virksomheden blev drevet videre indenfor samme branche som tidligere, at dette skete under stort set samme navn, at det skete ved brug af de tidligere anvendte telefonnumre, samt at sagsøgerens bror stadig var kontaktperson for den af sagsøgeren registrerede virksomhed. Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren stort set ikke havde haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår var studerende, at sagsøgeren i det omhandlerede indkomstår i stort omfang havde andet fritidsarbejde, samt at sagsøgeren ikke havde modtaget midler fra virksomheden. Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at sagsøgeren ikke havde haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse, og at sagsøgeren derfor havde løftet sin strenge bevisbyrde. Retten gav på dette grundlag sagsøgeren medhold.
Landsskatteretskendelser
SKM2021.599.LSR	Skattestyrelsen havde nægtet at registrere et selskab for moms, A-skat og AM-bidrag under henvisning til, at der forelå alvorlige indicier på svig. Landsskatteretten udtalte, at det klare udgangspunkt er, at virksomheder har både ret og pligt til at lade sig registrere, jf. momslovens § 47, stk. 1. En fravigelse af dette udgangspunkt kræver, at der foreligger alvorlige indicier på svig, jf. sag C-527/11 (Ablessio SIA). På baggrund af en konkret vurdering af sagens forhold fandt Landsskatteretten, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at et konkursramt selskab reelt blev drevet af selskabets direktør. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse, at der ikke forelå tilstrækkeligt alvorlige indicier på, at en registrering for moms, A-skat og AM-bidrag ville blive anvendt svigagtigt af selskabet. Landsskatteretten fandt herefter, at selskabet havde ret til registrering for moms, A-skat og AM-bidrag.	Se i øvrigt (og sammenhold med) SKM2022.213.LSR. Sagen angik, om et selskab var berettiget til at blive registreret for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten fandt, bl.a. med henvisning til EU-domstolens dom i C-527/11, Ablessio, at det var med rette, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet selskabets anmodning om registrering for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten henviste herved til, at der forelå alvorlige indicier på, at en registrering for A-skat og AM-bidrag ville blive anvendt svigagtigt af selskabet.
SKM2021.82.LSR	Skattestyrelsen havde ikke imødekommet et selskabs anmodning om momsregistrering. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen er berettiget til at indhente oplysninger til kontrol af, om der er tale om en afgiftspligtig person, der driver virksomhed, forud for en registrering for moms. Selskabet havde ikke besvaret anmodninger om en række oplysninger om selskabets virksomhed, hvorfor Landsskatteretten fandt, at der ikke var realitet i nogle fakturaer, som selskabet havde udstedt, og at selskabet ikke havde bevist at være afgiftspligtig person, der drev virksomhed med levering af varer. Landsskatteretten fandt derfor, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde afvist selskabets anmodning om momsregistrering, jf. momslovens § 47.
SKM2014.290.LSR	Under de i sagen konkrete omstændigheder kunne et kommanditselskab, registreret på et såkaldt kontorhotel i Danmark, ikke nægtes en dansk momsregistrering.
Skatterådet
SKM2021.670.SR	Skatterådet afviser at besvare et spørgsmål om dansk momsregistreringspligt i en sag om fast driftssted i DK via dansk kommissionærselskab.	►Påklaget til Landskatteretten.◄
SKM2010.838.SR	En rejsearrangør vil være registreringspligtig, når det samlede beløb uden afgift, der skal betales af de rejsende for rejseydelser omfattet af særordningen for rejsebureauer, og øvrige vederlag uden afgift, der modtages for andre momspligtige ydelser, overstiger 50.000 kr.