Indhold
Dette afsnit beskriver hvad der sker, samt hvordan det sker, når en rekonstruktion ophører.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Rekonstruktørens overtagelse af ledelsen bortfalder ved rekonstruktionsbehandlingens ophør
- Bekendtgørelse af ophøret i Statstidende
Regelgrundlag
Rekonstruktionsbehandlingen kan ophøre i flere forskellige situationer. Skifteretten kan bestemme, at rekonstruktionen ophører, hvis skyldner ikke længere er insolvent, hvis skyldner ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare, hvis skyldneren begærer det, hvis rekonstruktionen er udsigtsløs eller hvis rekonstruktionsbehandlingen sammenlagt med den periode, hvor der under en forebyggende rekonstruktion er truffet bestemmelse om fyldstgørelsesforbud, har varet i mere end et år. Se konkurslovens konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 1-5.
Derudover kan rekonstruktionen ophøre efter bestemmelserne i:
- Konkurslovens § 11 a, stk. 6 (manglende sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved rekonstruktørens og en eventuel tillidsmands virksomhed)
- Konkurslovens § 11 c, stk. 4 (mangler ved forslaget til rekonstruktionsplan)
- Konkurslovens § 11 d, stk. 2 (skyldnerens udeblivelse fra mødet om forslaget til rekonstruktionsplan)
- Konkurslovens § 11 e, stk. 3 (manglende vedtagelse af en rekonstruktionsplan)
- Konkurslovens § 11 g, stk. 3 (manglende rekonstruktør)
- Konkurslovens § 13, stk. 5 (materialet til brug for afstemning om rekonstruktionsplan foreligger ikke rettidigt)
- Konkurslovens § 13 c, stk. 2 (skyldnerens udeblivelse fra mødet om rekonstruktionsforslaget)
- Konkurslovens § 13 f, stk. 1 (forkastelse, manglende stadfæstelse eller (som udgangspunkt) stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag) og
- Konkurslovens § 13 f, stk. 3 (erhververens tiltrædelse af et stadfæstet rekonstruktionsforslag om virksomhedsoverdragelse eller udløb af fristen herfor)
Årsager til ophør
Et ophør kan fx skyldes, at skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen med sine fordringshavere får aftalt en frivillig akkord, hvorefter skyldneren ikke længere er insolvent.
Solvens som ophørsgrund efter konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 1, kan også foreligge, hvis der er foretaget for lav en værdiansættelse af aktiverne, eller hvis aktiver, der ikke kunne forudses eller værdiansættes ved rekonstruktionsbehandlingens indledning, viser sig i løbet af rekonstruktionsbehandlingen.
En mangel på loyalt samarbejde og en optræden, der bringer fordringshavernes ret i fare, foreligger fx, hvis skyldneren i forhold til rekonstruktøren fortier væsentlige forhold om sin økonomiske situation eller om omstødelige dispositioner, som skyldneren har foretaget, eller hvis skyldneren foretager væsentlige dispositioner uden samråd med rekonstruktøren eller i øvrigt begunstiger enkelte fordringshavere. Fordringshavernes ret bringes også i fare, hvis væsentlige forudsætninger for rekonstruktionen brister, eller der konstateres risikable forretningsmæssige foretagender, mangelfuld regnskabsføring eller svigtende kontrol.
Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, træffer rekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og i denne situation gælder konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 2 ikke. Hvis rekonstruktøren i denne situation optræder illoyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare, er retsmidlet i givet fald, at rekonstruktøren udskiftes efter konkurslovens § 11 g.
Bestemmelsen i konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 4 om, at rekonstruktionen er udsigtsløs, gælder generelt, men tager særligt sigte på de tilfælde, hvor rekonstruktøren allerede på et meget tidligt tidspunkt af sin gennemgang af virksomheden bliver opmærksom på, at det er åbenbart, at der ikke er grundlag for at fortsætte rekonstruktionsbehandlingen, og underretter skifteretten om dette. Hvis rekonstruktøren finder, at rekonstruktionsbehandlingen ikke er udsigtsløs, vil det kræve meget stærke holdepunkter at træffe bestemmelse om ophør af rekonstruktionsbehandlingen på foranledning af en fordringshaver eller skyldneren.
Bestemmelsen i konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 5, om at rekonstruktionen ikke må overstige en periode på 1 år, hvori også en periode med fyldestgørelsesforbud under en forebyggende rekonstruktion skal medregnes, skal sikre, at den periode, hvor der er et fyldestgørelsesforbud, enten som led i den forebyggende re-konstruktionsbehandling eller rekonstruktionsbehandlingen, højest kan vare et år. Dette er af hensyn til kreditorerne.
Rekonstruktøren skal straks give skifteretten meddelelse om omstændigheder som nævnt i konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Skifteretten skal i disse tilfælde give
- skyldneren
- rekonstruktøren
- en eventuel tillidsmand og
- fordringshaverne
lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse efter stk. 1. Se konkurslovens § 15, stk. 2.
Forsømmer rekonstruktøren at opfylde sin indberetningspligt, kan der eventuelt blive spørgsmål om erstatningsansvar over for fordringshavere, der måtte have lidt et tab som følge af forsømmelsen. Der kan eventuelt også ved skærpende omstændigheder udløses et strafansvar efter straffelovens § 156 eller et disciplinært ansvar, hvis rekonstruktøren er en advokat.
Overgang til konkurs
Ophører en rekonstruktionsbehandling af andre grunde end
- stadfæstelse af en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller
- at skyldneren ikke er insolvent
tages skyldnerens bo straks under konkursbehandling. Se konkurslovens § 15, stk. 3, 1. pkt. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvos en rekonstruktionsbehandling ophører inden vedtagelsen af en rekonstruktionsplan. Se konkurslovens § 15, stk. 3, 2. pkt.
Når en rekonstruktionsbehandling ophører af andre grunde end de nævnte, skal der derfor samtidig med ophøret afsiges et konkursdekret.
Rekonstruktørens overtagelse af ledelsen bortfalder ved rekonstruktionsbehandlingens ophør
Skifterettens beslutning efter konkurslovens § 11 a, stk. 3, § 12 a og § 12 b om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen i virksomheden bortfalder ved rekonstruktionsbehandlingens ophør. Se konkurslovens § 15 a.
Når rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden ophører, får sammenslutningens ledelse igen kompetence til at tegne sammenslutningen i overensstemmelse med de tegningsregler, der gælder for sammenslutningen. Dette gælder dog ikke, hvis skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling. Se konkurslovens § 29 om skyldnerens urådighed.
Hvis sammenslutningen er et kapitalselskab, bør rekonstruktøren sikre sig, at selskabet ikke lider af sådanne selskabsretlige mangler, at det ikke vil kunne fortsætte efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Rekonstruktøren bør herunder om nødvendigt foranledige, at der indkaldes til en generalforsamling med henblik på at vælge en ny ledelse, der kan tiltræde efter rekonstruktionsbehandlingens ophør, eventuelt valg af ny revisor og eventuel godkendelse af årsrapport mv. Dette vil dog ikke være relevant, hvis selskabet forventes at blive taget under konkursbehandling samtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør.
Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren registrere ophøret af rekonstruktørens overtagelse af ledelsen i Erhvervsstyrelsens it-system, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling. Rekonstruktøren bør samtidig anmelde den fremtidige ledelse af selskabet, dvs. den senest registrerede ledelse, der fratrådte i forbindelse med, at rekonstruktøren overtog ledelsen af virksomheden, eller en ny ledelse, som bliver valgt af generalforsamlingen.
Bekendtgørelse af ophøret i Statstidende
Skifteretten bekendtgør rekonstruktionsbehandlingens ophør i Statstidende, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere ophøret i Erhvervsstyrelsens it-system. Se konkurslovens § 15 b, stk. 1.
Hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører inden vedtagelsen af en rekonstruktionsplan, skal rekonstruktøren sende meddelelse herom til alle kendte fordringshavere, medmindre skyldner samtidig tages under konkursbehandling. Se konkurslovens § 15 b, stk. 2.